Brev:

Pasning af familien og pyldret mor

Kære Helen,

Endnu engang 1000 tak for dine gode og brugbare råd :-)

Denne gang melder der sig nogle spørgsmål, af en noget anden kaliber, og jeg håber, at du vil dele lidt tanker med mig.

Bertram er netop rundt de 19 måneder, og udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med ham, lige nu. Selvom han ikke siger så mange ord endnu (primært: ”far, ko, muh, vov-vov, mad og ahh”), virker det til, at han forstår det hele. Han er vild med at læse små børnebøger, hvilket vi tilbringer temmelig meget tid med :-)

For en uge siden begyndte vi indkøringen i privat dagpleje, og det går rigtig fint.
Han reagerer en del når jeg går, og selvom det er svært, så ser jeg som et sundhedstegn.
Han er jo startet i privat dagpleje hos vores familie, og ”dagplejemor” har en lille dreng på samme alder som Bertram. De to små fyre er fætre.
Bertram kender derfor godt familien, for mens jeg har igen har gået hjemme med ham, de seneste måneder, har vi været i legestue med L og A (”dagplejemor” og søn) 1-2 gange om ugen.

Dagplejemor fortæller, at han det går rigtig fint. Han stopper med at græde, så snart jeg er gået, og de to gange i sidste uge, hvor de var i legestue, gik det også rigtig fint. Han søger hende, når han bliver utryg, og det sker ikke ofte at han bliver det.
Bertram kan formentlig mærke, at jeg er meget glad for både L og A, og helt tryg ved at aflevere ham hos dem. Han virker meget glad for dem begge.

Men, jeg må være ærlig og sige, at jeg godt nok synes, at det er hårdt at han græder, når jeg går! Vi gør afleveringerne så korte som muligt, så når han har fået tøjet af, har hængt lidt hos mig, fået lidt vand og sådan, så smutter jeg.

Han har endnu ikke sovet der, men det er planen, at han skal det, fra næste uge, så ikke vi kommer til at gøre indkøringen for lang, heller. Jeg vil dog hente ham, så snart han vågner fra sin lur, det næste lange stykke tid, samt give ham nogle fridage her og der, når han er kørt rigtigt ind.

Herhjemme reagerer han en del ved at blive ”efterladt” ude. Indtil videre er han kun blevet passet af mig, og hans far har også været 3 måneder på barsel med ham. Derudover er han blevet passet er par måneder af farmor og farfar (på deltid) i dagtimerne, hvorefter jeg igen har været hjemme med ham siden midten af marts. Jeg skal først i gang med mit studie igen, til september.

Han er MEGET morsyg, og han spørger efter sin sut og ko (nusseklud), så snart vi kommer hjem. Han har ellers aldrig gidet dem, andet end når han skal sove. Han får dem selvfølgelig – de ligger fri tilgængelige i tremmesengen :-)

Derudover er han meget ked, når han skal sove om aftenen, så pt. bliver han puttet i vores seng, de gange hvor han græder, når han bliver puttet i egen. Når han sover, bærer vi han ind i egen seng, og når han så vågner i løbet af natten, kommer han igen ind mellem os, hvor han sover videre til han vågner næste morgen. Det er hans behov lige nu, og det fungerer fint.

Om morgenen taler vi om, at han skal hjem til A og L. Det er tydeligt, at han forstår, hvad jeg siger, gennem små beskeder, om end jeg godt ved, at han nok ikke forstår forløber og sådan. Han smiler, når jeg siger, at ”om lidt cykler vi hjem til A og L”. ”Der skal du lege lidt” (han smiler). ”Så går mor lidt mens du leger” (han protesterer). ”Men, mor kommer og henter dig igen, og så skal vi hjem og sove til middag sammen (han smiler igen).

Om ...

... aftenen taler vi igen dagen igennem sammen.
Jeg har lamineret en lille bog til ham, hvor hele familien er i, inkl. ”dagpjelefamilien”, er i. Den kigger vi i, inden vi kører om morgenen, og han har den med hos sin dagplejefamilie, så han kan kigge lidt på mor, far, faster/onkel, mormor/morfar, farmor/farfar, hvis han får lyst til det. Ligeledes har han fast sine sutter og en Ko (sutteklud) derude.

Bertram reagerer altså en del på at blive passet ude, hvorfor vi også prioriterer nogle rolige eftermiddage og weekender det kommende stykke tid.

Nu forholder det sig bare sådan, at min far fylder 60 om to uger, og vi derfor er inviteret til stor fødselsdag. Det har hele tiden været planen, at han skal passes af sin faster og onkel. Han kender godt sin faster og onkel, men ser dem måske max. 1 gang om måneden.

Jeg har det faktisk rigtig svært med, at han skal passes, netop fordi han reagerer, som han gør for tiden, men også fordi, at jeg jo godt ved, at det slet ikke er hans behov at blive passet en hel dag fra 13 – midnat midt i en indkøringsperiode i dagplejen.
Jeg havde tænkt, at vi besøger dem nogle gange, over de næste par uger, inden han skal passes.
Jeg er tryg nok ved at overlade ham til faster og onkel, men jeg synes bare, at det er synd for ham, midt i denne lidt forvirrende tid. Jeg ved godt, at mange vil kalde mig pylret og fjollet, og det er måske også, men det ændrer ikke på, at jeg har det svært med det. Havde det været en hvilken som helst anden fest, var jeg bare blevet hjemme, eller var taget hjem med ham, inden han skulle sove, men det er jo min far, der fylder rundt, og både mormor/morfar og farmor/farfar (som er de eneste som hidtil har passet ham, og som han er meget tæt knyttet til) skal med til festen.
Han skal passes herhjemme i eget hjem, og ikke hjemme hos faster og onkel.

Jeg har udtænkt flere muligheder og ”for og imod’er”:

1. Han bliver passet af faster og onkel, som oprindeligt aftalt, selvom jeg har det svært med det. Det ville give et frirum for os forældre.

2. Vi tager Bertram med. Det giver ikke rigtig frirum for os som forældre, og de mange mennesker vil klart være overvældende og forvirrende for Bertram. Det vil desuden være en udfordring at putte ham i et tilstødende lokale, da der vil være larm og live-musik. Men, han vil i det mindste være sammen med os.

3: Faster og onkel passer ham, men når han skal puttes, så tager jeg selv hjem og gør det, hvorefter jeg tager tilbage til festen, og faster og onkel selvfølgelig bliver hos ham. Når han skal puttes passer det nok med, at vi ”festmennesker” er nået til kaffen, hvorfor jeg godt kan smutte i en times tid, eller halvanden.
Men, jeg ved ikke om det gør mere skade end gavn, hvis han vågner senere på aftenen, og jeg så ikke er der. Vil det være for forvirrende en løsning?

Det skal nævnes, at det tager 10 min. at komme fra festen og hjem, i en taxa.

Kære Helen – jeg kan godt selv høre, at det hele lyder opblæst og åndsvagt, men fordi han er så morsyg for tiden, og fordi han reagerer som han gør på at blive passet ude, så gør jeg mig en del bekymringer omkring pasningen af faster og onkel (som ikke selv har børn, men som helt sikkert vil tage sig rigtig godt af ham, selvom de ikke ser hinanden så tit igen).

Hvad tænker du er den bedste løsning??

Jer ser frem til at høre dine tanker :-)

Mange sommerhilsner,
den (over)bekymrede mor.

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar

19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: