Svar: Trodsig - 4 år, 5 mdr.

---

Kære du

Tak for dit brev :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du kan bruge og hvad er ikke passer på jeres situation:)

Det er rigtig dejligt at P nu er begyndt at sove igennem. Det har naturligt stor betydning for jeres overskud hver især, at I nu kan få jeres nattesøvn. Og det er rigtig dejligt at han rent faktisk sover godt, når han lige nu lyder til at have det lidt svært, ofte havner I konflikt med dig og er ked af børnehaven, ked af at storebror ikke er der mere og ked af at skulle derhen… Hans overskud til at klare hverdagen og de udfordringer dagen bringer er naturligt større, hvis han har sovet godt om natten, så det er rigtig godt, at han nu sover bedre end han har gjort tidligere.

Du skal naturligvis overveje hvilke årsager der er til at han reagerer som han gør. Er det kun savnet af storebror i børnehaven, eller sker der nogle ting, som han ikke bryder sig om. Det kan være drilleri og problemer i børnegruppen. Det kan være et stort skift af personale som gør ham utryg. Mange ting kan spille ind og det er vigtigt at finde ud af, hvordan han kan blive glad for børnehaven igen - måske skal du have et møde med personalet…

Er er sket ændringer i familielivet? Er drengene stadig hos deres far i weekenden og går det godt? Oplever far samme udfordringer som du gør? Hvordan er drengene når de er sammen med din au-pair, mormor osv.? Når børn reagerer uhensigtsmæssigt, så er det ofte en god idé at se på hvordan hverdagen generelt fungerer, trives de med den ordning og rytme I har?

Kan det tænkes at P reagerer, som han gør, fordi han har brug for at du ser ham, prioriterer ham, er der for ham? Måske føler han sig "sat tilbage". Storebror er startet i skole og det er nyt og spændende. Det er noget som naturligt fylder meget i hverdagen, han skal lave lektier, du spørger ind til skolen, hvad der er sket osv - og P føler sig måske ikke så interessant og føler sig måske lidt overset…? Og negativ opmærksomhed er nogle gange bedre end ingen opmærksomhed. Det kan være måden at være sikker på at blive set på - men naturligvis uhensigtsmæssigt.

Med hensyn til trusler, så er det en rigtig dårlig idé. Når man bruger trusler i opdragelsen, så er der risiko for at P føler sig forkert. Og ingen kan lide at føle sig forkert. Hvis man gentagende gange får oplevelsen af at være forkert, ikke at være god nok, så får man et påvirket selvværd.

Når børn vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting vi voksne mestrer, som vores børn ikke mestrer, der er ting i børnehaven som de andre børn kan, men som din dreng endnu ikke kan. Der er ting storebror kan, som lillebror naturligt ikke kan, endnu ikke har lært. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.

Hvis P har et højt selvværd, så vil han have en følelse af at have værdi. Så vil han føle at han er okay, selvom han ikke mestrer det andre mestrer. Han vil kunne acceptere at vi er forskellige og at nogen kan noget og andre kan noget andet. Han vil føle sig elsket og føle at han er noget værd, - ikke fordi han kan noget, men fordi han er den han er, fordi det har værdi i sig selv, at han er ham.

Hvis han har et lavt selvværd, så vil han være i tvivl om det han gør og det han siger er godt nok. Om måden han ser ud på, er okay. Om han er pæn nok, dygtig nok, god nok. Han vil have en følelse af at det var lidt bedre, hvis han var ligesom de andre. Hvis han har et lavt selvværd, så vil han, når han sammenligner sig med andre have en følelse af at det var bedre, hvis han var ligesom dem… Og bruger man trusler i opdragelsen så kan man altså give ham følelsen af ikke at være god nok.

Det er derfor rigtig godt og vigtigt at du er opmærksom på at det er forkert at true ham - og hos jer er der faktisk en meget simpel ...

---

---

... løsning - prøv at bytte rundt på det du siger. Det handler om at tænke over, hvordan du formulerer dig. Prøv at medtænke, hvad det er han rigtig gerne vil og brug det positivt "hvis du skynder dig at tage tøj på, så kan du nå at spille ipad", "hvis du er hurtig til at spise færdig, så kan vi nå at se en film", "hvis du skynder dig med badet, så kan vi læse en god historie" eller hvad det nu kan være - så det han ikke er så glad for kan blive overstået hurtigt og sker det, så er der tid til noget af det, som han synes er sjovere og mere hyggeligt.

En anden meget praktisk ændring, som du kan tage til dig er at gå væk fra det du gør lige nu - at bruge du. Lige nu siger du "P - du skal tage dit tøj af", "du skal i bad", "du må ikke slå", "kan du så stoppe" osv. Når du formulerer dig med "du" så kan han meget let føle sig både presset og forkert, og han kan samtidig godt blive i tvivl om, hvad du egenlig mener og hvor din grænse går. Et råd kan derfor være at du nu øver dig i at formulere dig med "jeg".

At kunne sætte grænser er vigtigt og for at kunne dette skal du vide, hvor dine egne grænser går. Når du er bevidst om dette, så bliver det naturligt lettere for dig, at sætte grænserne - og der skal her være sammenhæng mellem det du siger og det du signalerer. Din dreng (dine drenge) må ikke være i tvivl om, hvor dine grænser går og hvornår en grænse er brudt. Derfor skal du stå ved dig selv og stå ved det du mener er rigtigt og øve dig i at melde det klart og tydeligt ud: “Jeg vil ikke have, at du ...”.

Det betyder ikke, at du undgår konflikterne, men det er vigtigt at P ved hvor din grænse går - han skal vide, hvad du synes er i orden og hvad du ikke bryder dig om. Og det er her at det er en rigtig god ide´at formulere dig personligt og siger “Jeg vil ikke have ...” eller “Jeg forventer, at du ...”. I stedet for at sige: “Du må ikke ...” eller “Vil du ikke være sød at stoppe med ...”. Når du formulerer dig personligt med et “jeg”, siger du direkte, hvor din grænse går.

---

---

Derudover vil det være en rigtig god idé at du forbereder ham og inddrager ham i ting der naturligt skal gøres i hverdagen. Han har højst sandsynligt en følelse af at du bestemmer alt og han bestemmer ingenting. Og det er vigtigt at han føler, at hans mening også tæller. Det kan derfor være en rigtig god idé at du sætter dig ned og gennemgår med ham, hvad der skal ske. Nu i dag så skal vi have lavet mad, du skal i bad og vi skal også have tid til at læse en bog - hvordan skal vi nå det hele? Hvad vil du helst at vi gør først?

Nogle børn har også glæde af at få vist ting der skal gøres med billeder. I stedet for at du igen og igen skal sige det samme, hundse med dem, skælde ud - så kan et skema der viser aktiviteter for dagen laves og sættes op. Der kan være billeder af tøj (af og påklædning), mad, aktiviteter I går til, tasken der skal pakket, tænder der skal børstes osv. Og i stedet for at du så hundser med ham, så kan du bede ham kikke på skemaet "hvad er det du skal nu?" og på den måde lade ham selv tage aktivt del.

Den situation du beskriver, hvor du beder ham gå i bad og han nægter og du siger "du skal" - her reagerer han fysisk, fordi han ikke føler sig lyttet til. Han siger nej og han føler ikke dette nej respekteret og derfor ender han med at slå og sparke. Vi kan godt være enige om at han ikke skal slå og sparke - det gør man ikke, det er en fast regel og her har du naturligvis en grænse. Men du skal prøve at vurdere, om det sker, fordi du ikke lytter. Måske kunne det være undgået, hvis du var stoppet op og havde spurgt ind "hov, vil du ikke i bad?", "hvad vil du så?". Måske kunne I have lavet en aftale, hvor I via en dialog var nået til et kompromis.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, sender dig et knus med på vejen og fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---