Brev:
Sætter vi for få grænser?
Hej Helen.
Hvor er det dejligt at du findes! Det er godt at have sådan en som dig, der kan give gode faglige og kompetente råd, når råd fra familie og venner ikke står til. Og jeg har netop brug for din hjælp til at få orden på mine tanker i forhold til vores dreng på 22 mdr. Det drejer sig om, at vi for tiden har en dreng, som søger utrolig mange grænser og desuden er der nu ting, som han før elskede at lave/gøre, som han nu tager meget afstand til. Mine tanker kører på højtryk, og jeg bliver pludselig i tvivl om jeg er for blød eller om jeg/vi har gjort nogen helt grundlæggende galt.
For ca. fire måneder siden gik det så fint med at vores dreng blev puttet i sin egen seng, faldt i søvn selv og sov hele natten. Vi har altid siddet inde ved ham til han sov, han har et stort behov for tryghed og vi har nok grundlæggende følt, at hvis vi gik ud af værelset mens han lå i sengen, så ville han blive noget så ked af det. Vores dreng blev syg og derefter har vi på ingen måde kunne få ham til at falde i søvn i egen seng. Han bliver ked af det og frustreret, hvis han bliver lagt deri, så i stedet er han faldet i søvn på vores seng (samme rum) eller endda i armene, hvorefter han bliver lagt i sin seng, når han sover, og så sover han hele natten uafbrudt i egen seng. Der er nærmere reglen end undtagelsen at han falder i søvn et andet sted end egen seng, han har lige siden han var helt lille haft behov for tæt kontakt.
Men jeg bliver konstant ramt af tanker med dårlig samvittighed over at jeg/vi lærer ham noget forkert, fordi andre med børn på hans alder kan jo godt få deres børn til at sove i egen seng. Jeg har overvejet om tremmerne evt skal tages af, så han lettere kan føle nærhed ved at en af os sidder helt op af ham ved sengekanten, men så er han alligevel bare ikke så stor. Det skal lige siges, at min mor og søster har puttet vores dreng et par gange og absolut ingen problemer haft med at lægge ham i egen seng, hvor han roligt accepterer det og falder i søvn. Det får mig til at tænke at jeg selv ikke udviser den samme ro som de gør, men samtidig tror jeg også lidt, at det bare er anderledes med andre folk end mor eller far.
Noget andet i forhold til at sove er at han ikke sover før kl 21.15 (hvis det er i armene) eller 21.30/22 hvis han selv falder i søvn på vores seng. Han bruger meget tid på at rulle rundt og nogle gange på at være (for) frisk faktisk. Nogle gange tænker jeg at vi er gået for tidligt ind med ham (20.15 ca.) og at vi skulle have ventet. Han har altid været en dreng, der sov lidt mindre end gennemsnittet. Han sover længe om morgenen (må vækkes kl. 7, men er enormt træt) og sover to timer til middag ca. Vi har før prøvet din metode af med at putte på det tidspunkt han plejer at sove, for at lære ham at når man skal puttes, så sover man umiddelbart "med det samme". Det har været en succes, så det har jeg planer om at gøre igen.
Men når nu han sover mindre end gennemsnittet, skal vi så ...
... fx vække ham kl. 6.30 hver morgen (hverdage og weekender)? Og er det med tiden ok, at en dreng på knap to år først sover kl. 21 om aftenen, når han får en to-timers lur om dagen? Jeg kan faktisk ikke se for mig, at han på nogen måde bliver så træt at vi kan skrue aftentidspunktet længere tilbage end til 21...
Endnu en ting. Han elskede før alt der havde med vand at gøre! Vi går til svømning en gang om ugen og han bliver så glad hver gang. Men pludselig tager han skarp afstand fra at komme i bad. Jeg fyldte badekarret med vand en dag og han brugte hele sin krop til at ryste på hovedet og sige nej nej nej, fordi han bare ikke ville i bad. Den dag trængte han virkelig(!) til det, så jeg tog ham i bad, men det var jo mod hans vilje. Og det gjorde ham ret ked og frustreret! Lige siden når vi har talt om bad, har han reageret tydeligt med at det ville han ikke, så vi har helt droppet det. Så bliver han vasket grundigt hver mandag til svømning, selvom han heller ikke vil bade der. Men hvordan får vi ham til at ville det igen? Lige nu eksisterer badekarret ikke her hjemme, for lige at holde en pause fra det, men det kan jo ikke vare for evigt.
Og det med grænser.... Jeg føler at jeg HELE tiden må sætte grænser og hører mig selv i en mere negativ tone end jeg har lyst til. Han smider sin mad på gulvet, vender koppen med vand så det løber ud, vil have sut hele tiden, vil ikke have tøj på, går hen og kaster med sit legetøj når han bliver frustreret, vil ikke gå op og ned af trapperne selv, tager frugt fra frugtskålen og kaster med det, bider mig men ikke far og jeg kunne blive lidt ved. Vi "sætter grænser" ved at sige "spis din mad", "hvis du katser med maden, så er du færdig med at spise", "jeg vil ikke have at du kaster med maden", "av det gør ondt, når du bider" - og så flytter jeg ham fysisk en meter væk fra mig. Andre gange har jeg prøvet, når han har bidt mig, at gøre i stil med hvad jeg har set dig skrive til andre; jeg har taget fat i ham og sagt "du må ikke bide, mor kilder drenge som bider" og så taget ham og kildet ham. Det har faktisk fjernet fokus og han er blevet enormt glad og griner meget højt. Men vi har det faktisk lidt ambivalent med det, for lærer vi ham ikke bare, at han godt må bide og faktisk også bliver belønnet af det?
Det var vidst nok for et brev, jeg kan blive ved, der er så mange ting som falder sammen for tiden og jeg går med en følelse af at jeg ikke slår til som den mor, som jeg bør være. En som min dreng kan stole på og regne med i forhold til at jeg står fast på, hvordan tingene skal være. Jeg føler at jeg hele tiden bøjer mine egne regler (nok fordi jeg ikke er sikker på, hvordan de regler skal være) og det er jeg godt klar over, at det på ingen måde gavner ham eller vores forhold. Så jeg har brug for dine gode råd som en lille rettesnor, et skub i den rigtige retning, så jeg kan komme på rette kurs.
På forhånd tak! Jeg glæder mig til at læse dit brev!
Hilsen Mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.