Svar: 4 årig pige bange for at spise
Kære forældre
Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre fra jer igen :)
Det er rigtig godt at I er opmærksomme på jeres datters spisevaner og forsøger at sikre jer, at det ikke udvikler sig yderligere - og det er rigtig godt og vigtigt, at I også drøfter situationen med jeres læge.
Jeg tænker, at det er en rigtig god taktik at servere mad, som I erfaringsmæssigt ved, at hun godt kan lide. Det må gerne være så lækkert at hun ikke kan sige nej - og især hvis hun flere gange har sagt nej, så må hun til sidst blive så sulten, at hun prøver. Og jeg tænker at det handler lidt om at komme over den hurdle det lige nu er, så hun igen fornemmer, at det er helt ufarligt at spise.
Prøv med blåbærmuffins - når hun nu er særlig bekymret for blåbær, så kan det være en måde at komme over denne hurdle på… Er hun helt angst overfor alt hvad der hedder bær, så drop bærrene i en periode.
Prøv med større stykker mad, som man skal gnave af - i modsætning til jordbær og blåbær, som jo er mindre. Det kan være at give hende frikadellen hel eller et kyllingelår som skal gnaves eller en grillpølse, som hun kan sidde med, dyppe i ketchup, tage en bid af. Så hun oplever at sidde med mad i hånden og gnaske sig igennem måltidet. Det samme, når I f.eks. giver hende et stykke rugbrød, undgå at skære det i hapsere, men server det helt eller som klapsammenmad.
Prøv at give hende is, - det kan være en ispind eller en isvaffel. Det er vigtigt at det igen er is, som hun sidder med i hånden og spiser - og ikke med en ske. Dette fordi hun på den måde lære at spise andet end den grød og yoghurt, som hun lige nu er tryg ved. Hun skal betrygges i, at andet mad end skemad er okay :) Og is er næsten ikke til at stå for…
I må gerne servere "fingermad" en dag. Det kan være pitabrød eller madpandekager, der fyldes eller måske hjemmelavet pizza og som I så spiser med fingrene - det gør I alle sammen. Det kan også være spareribs eller lignende - gerne noget som fedter ...
... lidt, hvor I gør noget sjovt ud af det at sidde og spise, grisse lidt med maden osv. Så det at spise er sjovt og noget anderledes end I måske plejer.
Lad hende være med til at lave med. Lysten til at smage og spise er større, hvis man er med til at lave retterne og hun må naturligvis gerne smage undervejs. I må gerne spise og smage lidt og sætte ord på maden og opfordre til at hun også smager. Det handler om at gøre det at spise så naturligt som muligt og hvor hun "kommer til" at spise noget, uden at tænke over det, fordi hun jo spejler sig i jer og hele situationen er anderledes, end når I sidder ved bordet.
Prøv at lave en picnic-kurv til hende, hvor hun kan sætte sig ud i haven på et tæppe. Udnytte det gode vejr til en hyggelig tur i haven - og hvor hun kan sidde og hygge sig - og prøve at spise - uden at der bliver lagt mærke til hende. Det er vigtigt at hun ikke føler sig presset, men kan prøve i sit eget tempo, og det kan hun netop her.
I nævner at hun måske har set jeres reaktion som vrede og I skal naturligvis være bevidste om, hvordan I reagerer overfor hende. Både i forhold til ikke at skælde ud eller stille krav om at hun skal spise noget bestemt, men også i forhold til det modsatte, at I bliver for urolige og giver hende for meget opmærksomhed. Det at lukke munden, ikke at ville spise, sætter jo gang i en masse reaktioner fra jer og hun er naturligt meget bevidst om dette med den alder hun har.
Vær derfor også opmærksomme på, hvor meget I taler om mad og hendes spisning i øjeblikket. Prøv ikke at tale for meget om det - hverken med hende eller med andre, i hvert fald ikke, når hun hører på det. Prøv at give hende madros, skab ro omkring måltiderne, tag det så afslappet som muligt. Jo mere ro der kommer omkring maden, jo bedre er det.
Og så skal I naturligvis holde øje med om det bliver ved og drøfte med lægen, hvordan I så i givet fald skal forholde jer :)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







