Svar: Mad = dårlig mave?
Kære Luise
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at du har ramt det rigtige tidspunkt i forhold til skemad. Din dreng virker interesseret og spiser umiddelbart godt og han må gerne få 1 dl. grød og mos to gange dagligt. Sammen med skemaden bør du give ham vand af kop, så han lærer at drikke dette og så vand stille og roligt også begynder at udgøre en del af hans væskeindtag.
Det er rigtig godt at du ammer, og det er vigtigt at du ammer ligeså meget som du plejer. Man kan sige at skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk. På den måde begynder det at mætte ham ekstra. Du fortæller at du ammer ham efter behov og at I ikke rigtig har nogen rytme eller struktur, hvilket du savner. Det kan jeg godt forstå og det vil være rigtig godt, at du forsøger at skabe mere fast dagsrytme nu.
Du fortæller at du ofte giver grøden om morgenen og så om aftenen. Hvis dette fungerer for jeg, må du godt bibeholde dette. Men normalt vil jeg anbefale at du giver grød til frokost og mos om aftenen. I løbet af morgenen og formiddagen vil det ofte være en god idé at amme og når din dreng bliver 6 måneder, så kan du begynde at give ham 3 måltider dagligt og her introduceres morgengrøden så ofte. Jeg vil foreslå dig at du prøver at starte dagen med mælk og giver grød til frokost, for at se om han så bedre kan kapere grøden og om det så bliver bedre med hans mave.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du nu kan skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, vand af kop og så ammes, når han skal sove. Så han i takt med at han får mere skemad altid starter med dette og så mælk indgår som en fast del af hans putteritual.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes i mors seng og hjælpes på den måde videre i søvnen, så han sover lidt ...
... længere.
Formiddag 8.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 12-13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager.
Eftermiddag 15.30-16: Ammes og sover dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet her afhænger af hvor lang en 3. lur han har taget og hvor sent denne lur ligger
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre. Denne amning forsvinder ofte i 6-7 måneders alderen, men mange børn har stadig brug for den i 5 måneders alderen.
Som du kan se, er denne rytme lavet sådan, at din dreng får skemad, mælk og puttes og det kan være en god idé at forsøge at arbejde på dette. Det sikrer ham plads i maven til både skemad og mælk, så han får sit behov dækket og samtidig giver det ofte en god søvn i løbet af dagen, at han netop ammes først :) Og når han får både skemad og mælk nok dagen igennem, så begynder han naturligt at kunne undvære mælken om natten.
Derudover så vil det være godt, hvis du ikke kun giver ham risgrød, men varierer mellem de forskellige grødtyper. Stadig grød uden gluten, det kan være majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød. Han bør ikke få risgrød dagligt på grund af indholdet af arsen.
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned. Der er også et fødevareregister, hvor du kan slå fødevarer op, så hvis I voksne skal have noget og du er i tvivl om, hvorvidt jeres dreng må få det eller hvordan det skal tilberedes, så kan du læse om det :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











