Brev:
Søvn hos pige på 21 måneder

Hej Helen,
I december fik vi en lille pige L. som er faldet rigtig godt til i familien - hun er nummer 3 og ser ud til at tage rollen som den lille i ro og mag. Hun sover og spiser lige efter bogen. Udviklingen har været sat lidt i stå pga. spændinger i nakke og ryg, men dette er netop blevet løsnet og vi kan nu se fremad med den fysiske udvikling igen.
Derfor er hun heller ikke fokus i denne henvendelse. Min bekymring ift. søvn går på min store pige K. Hun bliver 2 år til august og har pga. fars mange lange arbejdsdage altid været en mors pige. Siden L. er kommet til har jeg arbejdet mere og mere på at få hende til at acceptere andre og hun er nu kommet et godt stykke i forhold til at stole på andre. Hun er generelt en glad, humørfyldt pige med masser af gåpåmod og temperament - hun har fra starten været en vil-selv-kan-selv pige.
Vores problem er nu at vi det sidste lange stykke tid har forsøgt lidt forskelligt i forhold til at få hende til at falde i søvn og at sove selv indtil næste morgen, men uden held. Problemet:
1 - det er kun mor der kan putte ved at jeg sidder i stol ved siden af hendes seng - nogen gange kommer L. med ind og bliver ammet der indtil K. sover hvorefter vi kan trække ind i soveværelset og putte K.
2 - Hvis hun vågner om natten kommer hun ind til os (vi tog siden af sengen for flere måneder siden da hun selv hoppede ud). Til at starte med gik det fint - hun sov bare videre i sengen til vi stod op og forstyrrede ikke L. Nu er problemet at hun vrider og drejer sig imellem os samtidig med at hun græder, skriger og snakker. Vi får ikke noget sammenhængende søvn.
3 - HVIS L. vågner så går K. i panik så snart jeg rejser mig i sengen for at tage L. op. Dette betyder at jeg ikke kan gå og trøste L. uden K. larmer. Derfor bliver far nødt til at tage hende med tilbage på ...
... værelset hvis det sker og dette går ikke stille for sig - hun har sørme en del temperament!
4 - Efterhånden vågner hun tidligere og tidligere og vi kan ikke få hende til at sove igen (medmindre vi får hende til at græde). Det er bare for hårdt at blive vækket kl. 4.45 når familien er vant til først at skulle op kl. 6.15.
Det ene er altså søvnproblemet, men ligeså meget hendes angst for at jeg forlader hende. Jeg er enormt ked af at hun reagerer så voldsomt når jeg går fra hende og det fylder efterhånden rigtig meget i vores familie - dette går bl.a. også udover min store søn M. som også reagerer på det - mere om dette i et andet brev!
Vi blev efter en periode hvor det var far der puttede, enige om at det var mig der skulle putte, lidt på hendes præmisser, da vi syntes det var synd hun skulle skrige op til 2 timer fordi det ikke var mig. Når det var mig så tog det 10 min (når jeg altså sad i stolen ved siden af).
Efterhånden virker det dog som om hun nu har luret os og det kan nu tage ca. 30 min før jeg kommer ud fra værelset. Hun lægger sig fint til i sengen med dyne, men der er mange undskyldninger med vand og hører hun naboens hund fx så vågner hun også helt op. Så mange gange skal hun have at vide at hun skal lægge sig ned 20 gange.
Gode råd er dyre nu, da L. er ved at vokse ud af vores soveværelse og det er meningen at de skal dele værelse på sigt. Som det er nu så kommer det i hvert fald ikke til at fungere. Jeg tænker at jeg først skal have lært L. at falde i søvn selv uden brok.
Men hvad tænker du? Har vi brug for en søvncoach hvis det findes i vores område?
Vi mangler at blive en hel familie igen hvor det ikke kun er K. der skal tage tiden, og samtidig har jeg som mor til 3 mor-syge børn også brug for et snarligt tiltrængt pusterum.
Med venlig hilsen
en træt og forvirret familie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









