Annonce

Annonce

Svar: Søvn om natten, men ik rigtig om dagen!


18. maj 2014

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lidt frustrerede mor :)

Tak for dit brev, velkommen til og tillykke med jeres dejlige lillesøster:)

Når man er 3.5 måned gammel, så sker der nogle fysiologiske ændringer med søvnen idet søvnen begynder at indholde flere søvnstadier. Det spæde barn sover "aktiv søvn" og "stille søvn". Når barnet sover ”aktiv-søvn”, så trækker det vejret let uregelmæssigt, du kan se øjnene bevæge sig lidt under øjenlågene, og nogle gange ligger hun og smiler for sig selv. Når jeres lille datter sover ”stille søvn”, vil hun derimod ligge mere stille, vejrtrækningen vil være dyb og rolig og en gang imellem kan du se at hun laver suttebevægelser med sin mund.

I 3-4 måneders alderen begynder søvnen at indeholde flere stadier og begynder i sammensætning at minde om den søvn, som vi voksne sover. Det vil sige at hun er døsig, falder i søvn og begynder at komme igennem stadier, hvor hun sover dybere og dybere, sover let og sover dybere igen og at hun imellem disse bølger også vil have tidspunkter, hvor hun drømmer. Og nogle børn har rigtig svært ved at skifte mellem de forskellige stadier - de spjætter med hele kroppen, vågner op, græder og virker meget kede af det og ikke parat til at vågne - men får ligesom vække sig selv.

Det gennemsnitlige søvnbehov i jeres datters alder er 15 timer i døgnet. Og de fleste børn trives rigtig godt, hvis søvnen er fordelt sådan, at barnet sover 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten. Det betyder at mange børn i denne alder går sent i seng. De er ofte ikke parate til at blive puttet til natten før klokken måske er 22. Det gælder dog ikke alle og jeres datter lyder til at have en god lang nattesøvn. Du fortæller at hun ofte sover fra kl 20 til 08, naturligvis afbrudt af et par amninger. Men det betyder rent faktisk også at hun naturligt kun kan sove 3 timer samlet i løbet af dagen, hvilket hun jo faktisk gør.. Så samlet set får jeres datter den søvn hun behøver.

Det du skal vurdere er om hun ville trives bedre med en kortere nattesøvn og længere lure i dagtimerne? Hvis du skønner, at det er tilfældet, så vil det være rigtig godt at arbejde på at forlænge en af lurene - og jeg vil foreslå middagsluren. Hvis du skønner at hun egentlig trives med sin rytme, så behøver du ikke ændre ...


Annonce

... noget. Man skal ikke ændre noget, som fungerer og nogle gange fungerer det, når man netop ved at det er normalt og helt okay…:)

Det er en rigtig god idé at bibeholde de 3 lure dagligt - formiddagslur, middagslur og en lur sidst på dagen. Det er en fin rytme for hendes alder.Og som sagt kan du prøve at gøre middagsluren længere. På den måde vil hendes 3. lur komme til at ligge lidt senere og hendes puttetidspunkt også blive senere og på den måde vil nattesøvnen blive afkortet :)

Du kan vælge at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, når hun skal sove til middag for på den måde at holde hende sovende og du må meget gerne ligge parat og tilbyde brystet en ekstra gang, hvis og når hun efter f.eks. 45 minutter begynder at vise tegn på at ville vågne op.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må også meget gerne trille hende i barnevognen og gå så lang en tur med hende, at du passerer de kritiske minutter, hvor hun plejer at vågne op, for på den måde at få hende videre i søvnen og vænne hende til at tage et lidt længere søvnstræk.

Nogle gange kan det være en idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det har den fordel at det for det første aktiverer hende rigtig godt både motorisk og mentalt, det forlænger også hendes vågenperiode, så middagsluren kommer til at ligge lidt senere og så vil et bad ofte give en god ro i kroppen, så hun sover bedre og mere sammenhængende, når hun efterfølgende puttes.

Med hensyn til amningerne om natten, så er det naturligvis rigtig dejligt at hun kan tage så langt et søvnstræk uden at få mælk. Det kan hun dog også kun, fordi hun får mælk om resten af døgnet - og det betyder naturligt at hun om dagen også vil have sværere ved at sikre sit behov for mælk, hvis hun sover for meget. Der kan altså godt være en sammehæng mellem det lange søvnstræk om natten og det at hun søger bryst eller flaske hyppigere om dagen og altså sover kortere lure om dagen… Du kan derfor godt overveje om du vil begynde at supplere hende med en ekstra amning eller flaske f.eks. sen aften før du selv går i seng. Hvis hun på den måde har fået et ekstra måltid i løbet af natten, så vil hun ikke behøve søge det så hyppigt om dagen:)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce