Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn om dagen


17. maj 2014

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev - velkommen til - og stort tillykke med den lille dreng :)

Det lyder som om at jeres dreng stortrives på alle punkter, han udvikler sig rigtig godt både motorisk og mentalt, lyder til at spise godt og længe ved brystet, han er glad, pludrer og det er super - men han har rigtig svært ved at sove længere lure om dagen… Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker I kan bruge:)

Der sker en fysiologisk ændring med jeres drengs søvn netop nu, som gør at han vil have tendens til at vågne op, som I oplever hos jer. Hos det spæde barn indeholder søvnen et dybt og et let stadie, man taler også om en aktiv søvn og stille søvn, men med den alder jeres dreng har nu, så begynder hans søvn at indeholde flere stadier og i sammensætning minde om den søvn vi voksne sover.

Det betyder at han går fra at være vågen til at være døsig og i let non-REM-søvn til stadie fire inden for få minutter. Herefter vil han skifte mellem at være dybt sovende og let sovende og halvdelen af hans søvn vil være REM-søvn. Det er lidt forskelligt hvornår disse skift ligger, men I vil ofte kunne se det på ham og ofte vil skiftet ligge efter de 40 minutter, som I netop beskriver. Det er altså skiftet mellem at sove let og sove dybt og sove lettere igen som vækker ham.

Derfor er det rigtig godt, at I nu arbejder på at hjælpe ham med at sove videre, når han har disse opvågninger, så han får lidt længere sammenhængende søvn i løbet af dagen. I hvert fald vil det være rigtig godt, hvis I kan arbejde på at mindst en af hans lure varer 1.5 time og gerne mere. Når han sover i mindst 1.5 time, så sikrer I ham at han kommer igennem de forskellige stadier af søvnen og får den kvalitet af søvnen, som han har behov for.

I kan hjælpe ham videre ved f.eks. at svøbe ham. Det vil nemlig ofte være sådan, at han "spjætter" i kroppen, når han skifter søvnstadie. I kender også fornemmelsen fra jer selv at lige der, hvor I er ved at falde i søvn, så føles det som om at I falder og jeres krop spjætter. I sover videre, kommer videre i søvnen, men små børn bliver vækket. De vågner op, bliver urolige, kede af det og har svært ved at komme videre i søvnen. Når han er svøbt, så vil det hjælpe ham til at holde fysisk sammen på sig selv, så han ikke får vækket sig selv at sine spjæt og det kan dermed gøre, at han falder lettere i søvn igen - og altså ikke vågner op.

I kan også hjælpe ham ved at mor lægger sig sammen med ham og ammer ham - og bliver liggende hos ham, til første søvnfaseskift er overstået. Det at ligge tæt, give ham fysisk kontakt og nærhed, holde hans hænder og på den måde hjælpe ham til fysisk ro, kan hjælpe ham til at komme videre i søvnen i stedet for at han vågner op.

Det vil ofte også hjælpe at tilbyde ham brystet, når han viser tegn til at ville vågne op, så han med brystet lulles videre i søvnen - og det er helt okay på den måde at hjælpe ham videre. Det er lige nu ikke dårlig vane, fordi det er vigtigt at han får sin sammenhængende søvn og lærer at sove et lidt længere søvnstræk i løbet af dagen.

Så vil det ofte også ...


Annonce

... hjælpe at putte ham i barnevognen og trille ham så lang en tur, at han holdes sovende hele tiden - det vil sige trille så længe at I kommer forbi de berømte 40 minutter, hvorefter han så måske vil kunne sove videre på egen hånd. Det kan derfor være en rigtig god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor han vænnes til at sove en længere lur midt på dagen og hvor I gør det til en vane, at trille ham en lang tur, når han skal sove middagslur.

Det vil generelt være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Hans samlede søvnbehov vil være ca 15 timer og mange børn vil have en rytme, hvor de sover ca 10 timer om natten og 5 timer om dagen (fordelt på 3 lure). Men nogle børn vil naturligt også sove en længere nattesøvn og derfor sove mindre om dagen. Og I skal derfor prøve at se på hans samlede søvnindtag.

Jeg kan ikke helt ud af jeres brev tyde, hvor meget han egentlig sover om natten.. I skriver at han falder i søvn mellem 19-21 og sover 5-7 timer, hvorefter han ammes og sover 2-3 timer mere. Det betyder at han sover fra f.eks. kl 20 til 02 og igen til 05 og her sover han så videre et par timer til dagen starter? Det betyder at han reelt måske sover næste 12 timer om natten naturligvis afbrudt af amning og hvis det er tilfældet, så vil han naturligt ikke kunne sove mere end ca 3 timer i løbet af dagen…

I skal også være opmærksomme på om han mon sover, når han ammes? Du skriver at han er rigtig god til at die og tager godt fra. Du fortæller at du holder øje med hans indtag og forsøger at amme ham ca 8 gange i døgnet - og at han ved de større måltider spiser ca 40 minutter ved et bryst og lidt ved det andet. Det lyder godt, men vær opmærksom på om han sover undervejs i amningen. Nogle børn vil powernappe imens de spiser og vil så naturligvis ikke kunne sove helt så meget og helt så sammenhængende, når de puttes til lur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan derfor være en idé at du forsøger at holde ham lidt igang under amning. Evt. tager ham fra, lader ham bøvse en gang undervejs, lægger ham til samme bryst men i en ny stilling, så du på den måde får ham til at spise lidt mere effektivt. Nogle gange kan det også hjælpe at lægge en skiftning ind undervejs i amningen for på den måde at få ham vækket og derefter fyldt ekstra op igen - hvorefter han så måske kan sove en længere lur.

Nogle gange kan man også med held lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for at forlænge den vågne periode her lidt og aktivere ham ekstra både motorisk og mentalt. Han kan få mælk, komme i bad, få mælk igen og derefter blive puttet til en længere middagslur. Det kan gøre at han sover en længere lur midt på dagen og også at middagsluren måske kommer til at ligge lidt senere, så hele dagen rytme ændrer sig lidt - og han derfor måske også vil gå lidt senere i seng. Det betyder at nattesøvnen på den måde stille og roligt kan blive lidt kortere og dagssøvnen altså også blive lidt længere.

Jeg håber, at mine tanker her vil hjælpe jer og give lidt idé om, hvad der evt. sker hos jer, og hvordan I kan komme lidt videre :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce