Svar: Forstoppelse igen igen
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, du bliver bekymret og det er også vigtigt at finde ud af, hvorfor din dreng har forstoppelse og hvad man så i givet fald skal gøre ved det. Det er rigtig godt, at han nu får taget blodprøver og bliver ordentligt undersøgt - men prøv at lade være med at læse alt for meget på nettet, for det kan du kun blive ekstra urolig over.
Det er helt okay at følge lægens anvisning omkring laktulose, for at se om det vil hjælpe. Når lægen har ordineret det, så sker der ikke noget ved at give din dreng de høje doser og jeg har mødt mange børn som har fået lakulose i månedsvis, uden at de senere hen har fået problemer med deres tarmsystem. Når det er sagt, så vil jeg dog stadig foreslå dig at I overvejer Movicol Junior, og jeg synes du kan prøve at drøfte det med lægen igen. Der er nogle børn som reagerer anderledes på dette og det kan bestemt være et forsøg værd.
Det er sådan at Movicol Junior anbefales til børn fra 2 år og opefter. Derfor vil nogle privatpraktiserende læger være tilbageholdende med at udskrive det. Det er dog mit indtryk at Movicol Junior ofte bliver brugt på børneafdelinger - også til børn fra 6 måneders alderen. Det kan købes i håndkøb, men til børn under 2 år bør man få en læges godkendelse.
Det er vigtigt at hans mave fungerer, for ellers påvirker det jo også hans indtag af mad og dermed hans trivsel og velbefindende. Og det går ikke, at han nu begynder at tabe sig eller ikke tager på - fordi han ikke kan spise, netop på grund af forstoppelsen. Det er klart, at når der er et stop i tarmen, så vil det naturligt påvirke ens lyst til at spise, ens lyst til at komme mere i maven…
Og ja - jeg synes faktisk du skal prøve ...
... om du kan få din dreng til at tage imod en flaske. Han må stadig meget gerne blive ammet hos dig, så han får din mælk og ikke modermælkserstatning. Nogle børn får også problemer med forstoppelse, hvis de får erstatning; men du kan prøve med en flaske vand. Det kan sikre ham ekstra væske og bliver det aktuelt med Movicol, så anbefales det at dette gives opblandet i vand og gerne af flaske. Selvom du tilbyder ham vand til og mellem måltiderne, så vil han naturligt ikke kunne drikke samme mængde, som hvis han får en flaske. Hvis han ikke kan finde ud af sutteflasken, så kan du prøve med en tudkop eller måske en kildevandsflaske, evt. med tut. Han kan få frisk vand fra hanen eller du kan give ham kogt afkølet vand, hvis du tænker at hans mave bedre vil kunne håndtere dette.
Bliv ved med at tilbyde ham de 5-6 skefulde også selvom det ikke er så meget, men så han stadig får lidt mad i maven og så han også vænnes til at spise. Giv ham også mad i hånden, som han selv kan sidde med, gumle på, opbløde med spyt osv. Det er også med til at sætte gang i tarmperistaltikken.
Jeg går ud fra at du og lægen har talt om, hvorvidt din dreng har brug for at få tarmen tømt rigtigt ud. Nogle gange vil det være en god idé at give ham et klysma i endetarmen, som tømmer tarmen. Og herefter vil man så kunne lave en vedligeholdelsesbehandling med f.eks. Laktulose eller Movicol.
Prøv at lade være med at læse om en masse på nettet! Cøliaki kan godt give forstoppelse, Hirschsprung - også en mulighed. Men prøv at tage det roligt og få lavet de undersøgelser, der er nødvendige og så må I tage den derfra:)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre og krydser fingre for at I snart får sat gang i maven:) Stort knus med på vejen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






