Svar: En svær fase

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Og tak for din fine beskrivelse af, hvor svært det kan være at finde ud af at sætte grænser og samtidig også lytte og være anerkendende :)

Det er ganske rigtigt at jeres dreng lige nu er i en fase, hvor han har ekstra meget brug for jer, brug for fysisk kontakt og nærhed og det er helt naturligt at han reagerer ekstra på at I skal flytte og lige nu naturligt er lidt stressede i hverdagen. Du fortæller at der i vuggestuen også er meget uro og at dette tydeligt er noget der påvirker både din dreng og også pædagogerne. Derfor er du lige nu nødt til at være ekstra forstående og give ham den ekstra nærhed, også selvom du nogle gange føler ham klyngende og lidt irriterende. Jeg plejer at sige, at han skal have sit mor-depot fyldt op, for at han har noget at tære af, når I ikke er sammen.

Når børn klynger sig til voksne, når han f.eks. vil have at du skal være der, når han skal sove eller græder, når du går i køkkenet, eller klynger sig til dine ben, når du forsøger at lave mad, vil op, kramme osv. så er det fordi han lige nu har ekstra meget behov for den nærhed. Det er vigtigt at du lytter til dette. Hvis du afviser ham eller skubber ham fra dig, så bliver han naturligt ked af det, og det vil forstærke hans behov for at mærke dig. Det vil forstærke hans "klyngen". Prøv derfor om du kan vise ham, at du er tilgængelig. Lige bukke dig ned, give ham et kram osv. så han mærker at du ser ham og gerne vil ham og derefter så går du så videre med det du er igang med.

Prøv at inddrage ham så meget som muligt. Bed ham selv kravle op på sin høje stol, så han kan sidde og se hvad du laver. Giv ham lidt mad i hånden, som han kan sidde og spise og gumle på, hygge sig med. Lad ham også være med til at dække bord - han kan sagtens bære en tallerken af gangen hen på bordet, et glas osv. Og han vil elske, at du på dem måde inviterer ham med.

Du fortæller at "han kommer konsekvent ud i køkkenet, hver gang vi forsøger at lave mad/ lave en kop the, og råber, skriger, kræver at ville op og rusker i ovnlågen. Han lytter ikke, når jeg siger, jeg ikke vil have, han gør det". Prøv her at have fokus på noget du gerne vil have han gør, noget han kan hjælpe til med, så han ikke er til besvær, men i stedet får lov til at være en del af det der foregår.

Giv ham evt. en skuffe i køkkenet, som er fyldt med sjove køkkenting, plastbøtter, måske en lille æske rosiner (max 50 gram om ugen), så du kan vise ham, at den skuffe må han gerne lege med, rode i, tømme - så han har noget aktivt at tage sig til, når I er i køkkenet sammen. Et alternativ til at lege med ovndøren. "Se her, ikke lege med ovnen, du kan lege med skuffen her".

Snak med ham i dagligdagen, sæt ord på det du laver og det du tænker, så han hører dig. Det kan også hjælpe dig med at blive mindre frustreret selv "ja du vil gerne have banan nu, jeg skynder mig, så kan du få bananen". Det er rigtig godt generelt at sætte ord på, så han føler sig forstået - både der hjemme og også når I er i Netto. Det vil sige sætte ord på hans følelser "bliver du bare så ked af det, såå", "det er også dumt, skat…", så han føler sig forstået, føler at du lytter, at du forstår hvad han vil, er ked af, vred over osv.

Afled ham - børn i denne alder kan ofte afledes. Du kan fjolle lidt, hoppe rundt, sige sjove lyde eller du kan aflede ved at give ham noget andet at kikke på, lege med. Når I handler og han bliver utålmodig, så kan han evt. få nogle varer i hånden. Noget synes han er spændende at sidde med og kikke på, andre ting (der kan tåle det) vil han synes er sjove at komme i vognen. Han kan sidde på sædet i vognen og hjælpe med at holde varer eller "lægge" varer ned i vognen.

Jeres dreng drengs udforskningstrang er stor og det er rigtig vigtigt, at du lader ham undersøge så meget som muligt. Det er især spændende for ham, at undersøge de ting, som han ser, at du bruger meget tid på - det kan være din telefon, fjernbetjeningen, ovnlågen i køkkenet osv. Det er naturligt ekstra spændende at undersøge de ting, han oplever interesserer dig, de ting du bruger meget.

Han lærer ved at afprøve hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg banker på ovnlågen?" - så siger mor nej. Ny hypotese "hvis jeg slår på ovnlågen, siger mor nej?" - ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg slår med skeen, så siger hun også nej?" - ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg gør det igen, gør mor det også også igen?" - ja det gør hun. Ny hypotese "mon far også siger nej?" - ja det gør han...

Jeres dreng skal afprøve alle mulige situationer igen og igen og igen og igen. Det er måden han lærer på og det skyldes alt sammen en iboende trang i ham til at lære verden at kende. Og det er helt normalt. Det er faktisk et sundhedstegn :)

Det er naturligvis rigtigt, at I skal have visse regler, at han f.eks. ikke må slå, men skal lære at "ae-ae" i stedet. Han er dog stadig ikke så gammel, at han helt ved hvad nej betyder. Han ved godt med den alder han har, at "Nej!" betyder at han ikke må, men hans trang til at lære, hans trang til at ...

---

---

... undersøge, afprøve, finde ud af, er stadig så stor, at han naturligt overhører det nej I giver ham. Og den bedste måde at lære på er, når man ikke bliver for begrænset.

Jeres dreng undersøger også, hvordan du reagerer, når han afprøver ting. Det er derfor rigtig godt, at du forsøger at få øjenkontakt med ham, ryster på hovedet og signalerer nej og også siger bestemt nej, når du mener nej. At sige bestemt nej, betyder ikke at råbe nej :) Han lærer på den måde stille og roligt, at det her skal han ikke gøre.

Derudover vil det hjælpe ham at huske nej´et, hvis du lader en handling følge med. Det vil sige at du f.eks. fjerne ham fra det han er igang med, og afleder ham, får ham til at interessere sig for noget andet. Eller at du fjerner dig selv. At fjerne dig selv er f.eks. når han slår dig og I sidder på gulvet og leger. Her kan du sige nej og hvis han gør det igen, så kan du rejse dig og f.eks. sætte dig op på sofaen - for på den måde at signalere at du ikke vil sidde på gulvet hos ham, hvis han slår dig eller kaster legetøj efter dig. At lade en handling følge med er f.eks. også at sætte ham fra dig. Hvis han sidder på dit skød, og her slår ud efter dig, prøver at bide dig eller andet, så må du gerne sætte ham fra dig, så han her mærker, at hvis man skal sidde på skødet, så skal man ikke slå eller bide mor.

Nogle gange kan det at sige nej udvikle sig til en leg. Han begynder at blive bevidst om, at han ved at gøre noget bestemt får en bevidst handling fra dig. Hvis han f.eks. slår til fjernsynet, så ved han at det får dig til at rejse dig og "komme efter ham" og det er en sjov leg, en leg, han rigtig gerne vil lege. Det er derfor også en måde han siger "se mig og leg med mig". Hvis du oplever dette vil det derfor være rigtig godt at du nogle gange går hen til ham, tager ham op til dig, kilder ham og giver ham masser af fysisk kontakt og nærhed "skal du være fræk din lille bølle, nu kiiiillder mor dig!" eller lignende. For det er det han gerne vil - og det er ikke skæld ud, han har behov for:)

Når du oplever at han bliver ved og ved selvom du har sagt nej mange gange og måske griner af dig, når du skælder ud, så kan det være fordi han vil vise dig at han netop gerne vil lege og at det skal være sjovt. Han er ikke fræk og gør det ikke for at få skæld ud, men prøver at vise dig, at han vil lege med dig, at han har brug for at mærke dig, brug for at du ser ham og at du bruger tid på ham.

Det handler sandsynligvis også om at han er tryg ved dig og derfor godt tør vise dig, at du ser sjov ud, når du skælder ud … Og så kan det også nogle gange handle om at han bliver skældt for meget ud og at han derfor ikke kan finde ud af, hvad han skal, hvad ben han skal stå på og derfor bliver han ved og derfor griner han…

---

---

Du skal altid overveje, hvorfor du siger nej. Det er rigtig vigtigt at du lytter til, hvad det egentlig er din dreng vil og overvejer, om det måske godt kan blive sådan. Måske siger du nej automatisk, uden egentlig at tænke over, om det kunne være et ja. En dag kan hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og det er hårdt både for børn og forældre. Nogle gange er der ikke noget i vejen for at det bliver et ja, og børn der bliver mødt med et ja, vil også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

Du skal dog heller ikke være bange for at sige nej. Jeres dreng skal naturligvis lære at tingene ikke altid kan blive som han gerne vil. Og han vil naturligt lige nu ikke kunne forstå, hvorfor du f.eks. siger nej til is eller noget andet. Her kan det igen være en idé at sætte ord på og også tilbyde et alternativ "du kan ikke få en is nu, for vi skal spise lige om lidt, men du kan få et stykke agurk".

Når han mærker at han ikke "får sin vilje", så vil han blive frustreret og de frustrationer skal han naturligvis lære at tackle. Når han bliver frustreret og fortvivlet, så er det fordi han stadig mangler de forbindelser i hjernen, der skal gøre, at han kan bevare roen og overblikket. Når han bliver fortvivlet og frustreret, så er det ikke fordi han er uartig men fordi han er oprigtigt ked af det. Hele hans verden ramler og han er hjernemæssigt stadig så umoden at han ikke kan tackle det på anden måde.

Derfor har han brug for din omsorg i disse situationer. Det vil sige brug for at du sidder med ham, holder om ham, vugger ham og taler beroligende til ham. Ved at give ham fysisk kontakt og få ham til at falde til ro, så skabes de vigtige forbindelser i hans hjerne og han lærer på sigt at tage det mere roligt, når verden går ham imod.

Det er vigtigt at du kan rumme hans følelser, dvs at du kan være hos ham imens han 'raser ud'. Det betyder at du skal kunne klare at han har alle de følelser han har, uden at du tager det personligt. Der skal være plads til at han er vred, gal, sur, glad, sjov, drillesyg, pylret, klyngende, frustreret osv. - igen hører det med til at udvikle sig.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, og vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", som netop beskriver de forskellige faser, som børn går igennem.

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---