Brev:
En svær fase
Kære Helen
Vores søn på 19 mdr. er i en svær fase. Dels skyldes det jo nok selvstændighedsalderen, som han, så vidt jeg kan forstå, netop er trådt ind i, og dels skyldes det nok det faktum, at vi står over for at skulle flytte, og han måske har kunnet mærke vores uro over det igennem noget tid... Derudover er der i hans vuggestue siden januar kommet rigtig mange nye, små børn til, så de ind til for nylig har været alt for mange børn på stuen, og jeg tror bestemt, det også har påvirket ham (og pædagogerne!).
Jeg kan mærke, at jeg indeni er totalt usikker pt. omkring, hvordan jeg opdrager ham på 'den rigtige måde'. Min mand er af den holdning, at man godt kan hæve stemmen (han råber og skriger aldrig, men kan sige meget tydeligt nej til ham og vise ham, at han 'mener det'). Jeg er selv meget forvirret, da man på den ene side, ifølge eksperterne mv., ikke må skælde ud, og på den anden side skal sætte tydelige grænser, sige nej osv. En balancegang jeg nu finder meget svær at mestre.
Ind til videre er det gået meget godt med, at jeg var rolig og bestemt, når der var noget, han ikke måtte, og som regel har det ikke været så nødvendigt at opdrage mere end det. Men nu er det som om, jeg VIRKELIG skal tale højt og tydeligt og kigge meget direkte på ham for, at han forstår, at han ikke må smide ting i hovedet på mig, at han ikke må slå mig mv. Han prøver i dén grad grænser af på mig nu, kan jeg mærke. Her til aften oplevede jeg, at det ikke rigtigt trængte ind hos ham længere at være tydelig, bestemt og have 'alvorlige' øjne (da han for femte gang smed noget i hovedet på mig) Jeg har enormt svært ved at finde en god balancegang, hvor jeg er tydelig og klar uden at hæve stemmen for meget, og jeg tror helt bestemt, han mærker min usikkerhed omkring det, førend jeg selv er bevidst om den.
Jeg har altid oplevet min søn som et meget følsomt og 'bevidst' barn, som er meget 'modtagelig' over for andres følelser og stemninger. Samtidig kan jeg nu også se en anden side (fordi han er blevet ældre), hvor han 'kører på' og virkelig gerne vil ud og opleve verden, undersøge, er begyndt at 'snakke' mere og sige lidt ord, osv, osv.
Han er nu i en fase, som mest af alt minder om et tigerspring (alle symptomerne på det er der; han vil have mig tæt på hele tiden, han sover mere uroligt, han er svær at putte, ågner meget tidligt, han spiser ind imellem mindre, og han er larmende, skrigende og ...
... opmærksomhedkrævende det ene øjeblik, det næste er han kærlig, giver krammere og kysser, hviner af glæde). Problemerne i hverdagen kan bl.a. være:
1) han kommer konsekvent ud i køkkenet, hver gang vi forsøger at lave mad/ lave en kop the, og råber, skriger, kræver at ville op og rusker i ovnlågen. Han lytter ikke, når jeg siger, jeg ikke vil have, han gør det. Det resulterer i, at jeg er totalt handlingslammet og stortset ingenting kan foretage mig. Da min kæreste ofte har aftenvagter, er det derfor rigtig svært atvære alene med ham
2) han vil have mit/ vores konstante nærvær; han kan kun lege selv i to sekunder og har det allerbedst med, at vi i alt hans vågne tid sidder på gulvet med ham og leger
3) er blevet mere larmende og laver høje 'opmærksomheds/utilfredshedsskrig' hvis ikke han får sin mad NU, hvis ikke han får den banan, jeg er i gang med at købe til ham, NU osv, osv,
4) pædagogerne i vuggestuen siger, at han kan være lidt strid over for de andre børn. Desuden har jeg oplevelsen af, at de oplever ham som et af de mere krævende børn. Der tænker jeg dog også, at det er et sundhedstegn, at han 'er der', og at det også er normeringerne, der er noget galt med. Vores omgivelser oplever ham som et robust barn, som er glad og ikke specielt bange for ting (men de møder ham jo så også, når min mand og jeg er med ham).
Jeg har helt enormt svært ved at finde ud af:
1) Er det inden for normalområdet, at han er sådan?
2) Hvordan sætter jeg grænser på en tydelig, fast og bestemt måde UDEN at skælde ham ud? (Jeger selv af den holdning, at børn SKAL have tydelige, faste grænser, uden at man står og råber af dem, men samtidig har jeg så svært ved at finde ud af hvordan/ hvad der er det rigtige at gøre lige nu, at jeg nærmest bliver enten vag eller kommer til at hæve stemmen for meget over for ham, fordi jeg er frustreret).
3) Skal man sige: 'Jeg vil ikke have, du skriger!', når han laver opmærksomhedslyde i Netto, skal man roligt sige: 'Sysssch', eller skal man ignorere det, fordi det er normalt nok og går over igen?!
Som du nok kan høre, er jeg enormt meget i tvivl om, hvornår man skal 'sætte ind', og hvor fast/ bestemt, man skal gøre det. Jeg tager i høj grad andres meninger og råd omkring det 'ind', ogden ene dag føler jeg, jeg er en alt for vag mor, den næste føler jeg, jeg er alt for hård (og vurderer hele tiden mig selv meget ud fra hvordan andre ser på det).
På forhånd tak!
Gode hilsener.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder