Brev:
En svær fase
Kære Helen
Vores søn på 19 mdr. er i en svær fase. Dels skyldes det jo nok selvstændighedsalderen, som han, så vidt jeg kan forstå, netop er trådt ind i, og dels skyldes det nok det faktum, at vi står over for at skulle flytte, og han måske har kunnet mærke vores uro over det igennem noget tid... Derudover er der i hans vuggestue siden januar kommet rigtig mange nye, små børn til, så de ind til for nylig har været alt for mange børn på stuen, og jeg tror bestemt, det også har påvirket ham (og pædagogerne!).
Jeg kan mærke, at jeg indeni er totalt usikker pt. omkring, hvordan jeg opdrager ham på 'den rigtige måde'. Min mand er af den holdning, at man godt kan hæve stemmen (han råber og skriger aldrig, men kan sige meget tydeligt nej til ham og vise ham, at han 'mener det'). Jeg er selv meget forvirret, da man på den ene side, ifølge eksperterne mv., ikke må skælde ud, og på den anden side skal sætte tydelige grænser, sige nej osv. En balancegang jeg nu finder meget svær at mestre.
Ind til videre er det gået meget godt med, at jeg var rolig og bestemt, når der var noget, han ikke måtte, og som regel har det ikke været så nødvendigt at opdrage mere end det. Men nu er det som om, jeg VIRKELIG skal tale højt og tydeligt og kigge meget direkte på ham for, at han forstår, at han ikke må smide ting i hovedet på mig, at han ikke må slå mig mv. Han prøver i dén grad grænser af på mig nu, kan jeg mærke. Her til aften oplevede jeg, at det ikke rigtigt trængte ind hos ham længere at være tydelig, bestemt og have 'alvorlige' øjne (da han for femte gang smed noget i hovedet på mig) Jeg har enormt svært ved at finde en god balancegang, hvor jeg er tydelig og klar uden at hæve stemmen for meget, og jeg tror helt bestemt, han mærker min usikkerhed omkring det, førend jeg selv er bevidst om den.
Jeg har altid oplevet min søn som et meget følsomt og 'bevidst' barn, som er meget 'modtagelig' over for andres følelser og stemninger. Samtidig kan jeg nu også se en anden side (fordi han er blevet ældre), hvor han 'kører på' og virkelig gerne vil ud og opleve verden, undersøge, er begyndt at 'snakke' mere og sige lidt ord, osv, osv.
Han er nu i en fase, som mest af alt minder om et tigerspring (alle symptomerne på det er der; han vil have mig tæt på hele tiden, han sover mere uroligt, han er svær at putte, ågner meget tidligt, han spiser ind imellem mindre, og han er larmende, skrigende og ...
... opmærksomhedkrævende det ene øjeblik, det næste er han kærlig, giver krammere og kysser, hviner af glæde). Problemerne i hverdagen kan bl.a. være:
1) han kommer konsekvent ud i køkkenet, hver gang vi forsøger at lave mad/ lave en kop the, og råber, skriger, kræver at ville op og rusker i ovnlågen. Han lytter ikke, når jeg siger, jeg ikke vil have, han gør det. Det resulterer i, at jeg er totalt handlingslammet og stortset ingenting kan foretage mig. Da min kæreste ofte har aftenvagter, er det derfor rigtig svært atvære alene med ham
2) han vil have mit/ vores konstante nærvær; han kan kun lege selv i to sekunder og har det allerbedst med, at vi i alt hans vågne tid sidder på gulvet med ham og leger
3) er blevet mere larmende og laver høje 'opmærksomheds/utilfredshedsskrig' hvis ikke han får sin mad NU, hvis ikke han får den banan, jeg er i gang med at købe til ham, NU osv, osv,
4) pædagogerne i vuggestuen siger, at han kan være lidt strid over for de andre børn. Desuden har jeg oplevelsen af, at de oplever ham som et af de mere krævende børn. Der tænker jeg dog også, at det er et sundhedstegn, at han 'er der', og at det også er normeringerne, der er noget galt med. Vores omgivelser oplever ham som et robust barn, som er glad og ikke specielt bange for ting (men de møder ham jo så også, når min mand og jeg er med ham).
Jeg har helt enormt svært ved at finde ud af:
1) Er det inden for normalområdet, at han er sådan?
2) Hvordan sætter jeg grænser på en tydelig, fast og bestemt måde UDEN at skælde ham ud? (Jeger selv af den holdning, at børn SKAL have tydelige, faste grænser, uden at man står og råber af dem, men samtidig har jeg så svært ved at finde ud af hvordan/ hvad der er det rigtige at gøre lige nu, at jeg nærmest bliver enten vag eller kommer til at hæve stemmen for meget over for ham, fordi jeg er frustreret).
3) Skal man sige: 'Jeg vil ikke have, du skriger!', når han laver opmærksomhedslyde i Netto, skal man roligt sige: 'Sysssch', eller skal man ignorere det, fordi det er normalt nok og går over igen?!
Som du nok kan høre, er jeg enormt meget i tvivl om, hvornår man skal 'sætte ind', og hvor fast/ bestemt, man skal gøre det. Jeg tager i høj grad andres meninger og råd omkring det 'ind', ogden ene dag føler jeg, jeg er en alt for vag mor, den næste føler jeg, jeg er alt for hård (og vurderer hele tiden mig selv meget ud fra hvordan andre ser på det).
På forhånd tak!
Gode hilsener.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder