Annonce

Annonce

Svar: Sko


13. maj 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at dine drenge nu er begyndt at rejse sig op, stille og roligt vil de naturligt begynde at gå rundt ved møblerne, holde ved bordet, bevæge sig sidelæns og også begynde at tage små skridt mere og mere selvstændigt ud i verden - og du må gerne give dem et par små sko. Ikke fordi at skoene lærer dem at gå, men fordi det er med til at sikre, at de bedre kan stå fast.

Du har ret i at børn som udgangspunkt ikke skal have sko før de begynder at tage et par skridt, men du har også ret i at man også nogle gange må tænke lidt praktisk og når I er ude, så er det rart, at de har lidt på fødderne og i løbet af de næste par måneder, vil de naturligvis begynde at kravle mere rundt udenfor og her også rejse sig, stå på jorden osv. og så kan det være rart med sko.

Du kan overveje om de lige nu vil have glæde af det man kalder for kravlesko. Det er helt bløde skindsko ofte med en ruskindssål. Det er en sko med fast hælkappe, som gør at skoen sidder godt fast på foden og samtidig er den helt blød og vejer næsten ikke noget - så drengene kan vænne sig til at have noget på fødderne, samtidig med at de får fornemmelsen af at stå mere fast. En kravlesko er normalt til indendørs brug og tåler ikke vand, men det er et par måneder de kan bruge den og herefter skal der en anden sko til, så bruger de kravleskoene ude, så går det sandsynligvis også. Kravlesko kaldes også nogle gange "Prewalker".

En anden mulighed er at købe det man kalder for en "begynder sko", som er ...


Annonce

... en skindsko med gummisål, så den kan bruges udenfor og har en vis slidstyrke. Den kan være med snøre eller velcro, det afhænger af mærket. Disse sko vil man normalt anbefale, når drengene begynder at tage et par skridt på egen hånd. Det er en sko med fast hælkappe, en lille støvlet, som støtter rigtig godt om foden og hælen, samtidig med at den er let og bøjelig. Når man holder skoen i hånden, skal den være let og du skal kunne bøje den mellem dine fingre, så du har fornemmelsen af at den giver efter i sålen, når barnet går.

Når det bliver rigtig sommer og varmt og hvis dine drenge er begyndt at gå mere rundt, så kan de måske have glæde af et par sandaler - men det er ikke sikkert. Faktisk kan du købe "begynder sko", som er en slags "starter sandal". Det vil sige en sko, der stadig har fast hælkappe og snude, så den sidder godt på foden, men som er mere åben og dermed ikke så varm. Så i forhold til årstiden, så vil det måske være en idé at I kikker efter en "begynder sko" eller "begynder sandal".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Børnesko er jo ret dyre og bruges ofte kun få måneder, så er de enten slidt op eller er blevet for små.. Og når man har tvillinger, kan man hurtigt få købt rigtig mange sko. Dine dreng er nødt til at prøve forskellige modeller på, for at du kan fornemme, hvad de vil bruge, hvad der sidder bedst på deres fødder og hvad der fungerer hos jer - men det er helt okay at du med den alder de har og det de nu bevæger sig rundt, går ud og ser hvad I kan få :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce