Svar: Falde i søvn selv
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
I beskriver 2 dejlige drenge på et år, som har rigtig meget brug for jeres nærhed og tætte kontakt, når de skal sove. Som jeg læser brevet, så putter I dem i en stor seng på deres værelse og ofte falder de hurtigt i søvn og når de så sover så putter i dem i egen seng, hvor de så vågner et par gange og lige skal hjælpes i søvn igen…
Det I fortæller lyder for mig helt alderssvarende og i forhold til tidligere, så mærker I også en fremgang. Det kan godt være at det føles som to skridt frem og et tilbage, men det er stadig frem og det vigtigste i forhold til at få jeres drenge til at sove, er at de føler sig trygge og ser det som et dejligt tidspunkt på dagen - og det gør de :)
Så hvad gør I nu? Jo mit umiddelbare forslag er at I stille og roligt begynder at indføre det ritual, I gerne vil have at drengene skal have fremover. Og stille og roligt skal dette ritual så tage mere og mere over. Det er for stort et spring at komme fra den store seng og jeres tætte favn til egen seng, hvor de naturligt føler sig alene og utrygge, så små skridt af gangen.
Det vil for det første være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød. Det vil give dem ekstra mæthed og give en god ro i kroppen og grøden vil på sigt kunne erstatte den flaske de får nu. De vil hen af vejen kunne få grød og mælk i køkkenet, derefter få børstet tænder og så komme i seng. Lige nu er det fint at bibeholde flasken, samtidig med at I starter op med lidt grød.
Det vil være en rigtig god idé at indføre en puttebamse eller putteklud. De fleste børn er mellem 12-18 måneder når de begynder at tage en sådan til sig og det vil være rigtig dejligt, med en sådan fremover.Fordelen ved en bamse, klud, slaskedukke osv. er at det er jeres drenge, som styrer behovet. De kan have den hos sig, kramme den, nulre næse med den osv. når de har brug for det - uafhængigt af om mor og far er der og på den måde bliver den en substitut for jer. Den kan følge dem, når de skal passes, når de skalsove, når I kører i bilen osv. hvor de har brug for lidt ekstra tryghed og I ikke lige kan være hos dem hele tiden.
Det vil også være en rigtig god idé at indføre en godnathistorie. Bøger, der er gode ...
... til godnatlæsning er små bøger, som ikke indeholder alt for meget tekst. Det skal være små sætninger, som er lette at forstå og hvor der samtidig er et billede der viser det du læser op.
Da mine piger var små, var de f.eks. glade for en bog der hed Bamse. Den handlede om en brun bamse og der stod f.eks. "Her er Bamse, han er brun" - og så var der et billede af den brune bamse. "Bamse har et par blå bukser med seler" - og så var der et billede af bamse med blå bukser". "Bamse har en lille seng han sover i" - og så var der et billede af sengen. "Her ligger bamse og sover i sin seng" - og så var der billede af bamse i sengen osv., - en tekst og et billede på hver side.
Altså helt små korte sætninger, hvor du læser op, viser dem billeder, læser igen, viser billeder og på den måde inddrager drengene lidt i det du læser. Og nogle gange skal du også bare sidde og læse, hvor de så lytter til din stemme, til ordene og lydende.
På samme måde vil det være rigtig godt at indføre en godnatsang, hvor du synger den samme sang aften efter aften - alternativt tænder for en lille spilledåse eller lignende, som de kan ligge og lytte til og som de føler genkendelige og dermed trygge. De ved at når der synges denne sang eller spilles denne lille melodi, så skal de sove og det kan de gøre trygt og roligt.
Lige nu starter ritualet i sengen, hvor I ligger med dem. Lige nu ligger i ned ved siden af dem, stille og roligt så sætter I jer op, læser historie, putter med klud, bamse osv. synger godnatsang osv. - og lader dem falde i søvn ved siden af jer. Når de kan dette, så begynder I at putte dem i egen seng, men hvor de så har fuldstændig samme ritual som før - I læser historie, viser billeder, putter med bamsen og kluden, holder lidt i hånd og synger så en sang og de falder i søvn - Altså stille og roligt få sat et nyt ritual igang, som så overtager det nuværende mere og mere og som stille og roligt følger med dem, så de på den måde lærer at sove i egen seng. Hele tiden trygt og rart, fordi alt jo er som det plejer at være - det er blot sovestedet, som bliver lidt anderledes, men det er ligeså trygt som altid :)
Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder











