Brev:
Pludselig ændrede sovevaner (Læs:VIL ikke sove)

Hej Helen,
Lad mig starte med at sige tak for dit grundige svar på mit forrige brev, som omhandlede problemer med at få min datter til at spise nok. Det kæmper vi fortsat med, men har oveni hatten fået det problem, at hun har ændret sine sovevaner radikalt - Nærmest fra den ene dag til den anden.
Kort fortalt, så har hun altid været et nemt barn, som hurtigt fandt en slags rytme, uden at vi på nogen måde hjalp hende. Lidt forenklet (+/- en time eller to) så har hun puttet sig til natten ved 20 tiden, fået flaske omkring midnat, kl 3 og så igen kl 6 - Har herefter kunnet puttes og har sovet videre en times tid eller to. Og så er dagen startet med ca et par vågne timer ad gangen, hvor vi har leget og hygget og så nogen gode lure på 2-3 timer ad gangen.
Hun har altid været glad og kontaktsøgende og jeg føler at hun udvikler sig alderssvarende - Hun ligger fint på maven, kan vende sig til ryg (Når hun lige husker hvordan), pludrer, gurgler og skriger (Har bestemte skrig til bestemte stykker legetøj), griber med begge hænder og fører lejetøjet til munden.
Hun er også glad for at 'samtale' og vi kan snakke længe sammen, især om morgenen. HUn har altid givet tydeligt udtryk for træthed ved at gnide øjnene og vende sig væk fra sit legetøj og så har vi puttet hende uden problemer.
Hun har i øvrigt altid sovet i sin lift i sin egen seng ved siden af vores. Hun har aldrig haft brug for at blive vugget i søvn el. lign. Vi har lagt hende og så er hun faldet til ro - Jeg føler at liften er et sted, hvor hun kobler godt af - Også hvis hun er blevet overstimuleret.
MEN, nu er der sket et eller andet og jeg aner ikke hvad. Intet har ændret sig herhjemme og hun har heller ikke været udsat for en masse nye indtryk, men hun er næsten umulig at få til at sove. Hendes gode dagslure er nu nede på MAX en time. Hun virker stadig træt når hun vågner og bliver hurtigt pylret - Får ...
... lynhurtigt rødrandede øjne, som løbe i vand (Af træthed) gaber og smågræder ved det mindste.
Om aftenen er det en kamp at få hende til at overgive sig, når vi ligger hende i seng v 20 tiden (Hvor hun gaber og gaber).. Men ved at vugge liften kan det som regel lade sig gøre - Men det tager tid og hun vågner flere gange med et spjæt og skal på ny vugges i søvn, men så sover hun også - Har kunnet give hende flaske ved midnat og lægge hende igen, men når hun så får mad midt på natten er hun igen umulig at få til at sove. Hun ligger i liften og øffer og møffer, pludrer og råber, men græder ikke - Ihvertfald kun meget lidt, som hun normalt gør, når hun fx har tabt sutten. I nat lod vi hende simpelthen ligge til hun fik snakket sig selv i søvn - Det tog tid og vi sov ihvertfald ikke imens. Så går der en times tid, måske halvanden og så starter vi forfra.
Hun er mere utilfreds end vi før har oplevet hende. Men maven fungerer og hun har ikke noget imod at ligge ned (Så tror ikke det er ørerne)… Hun har heller ikke feber (37,2-37,5) Hun leger, men ikke så vedholdende og bliver hurtigt muggen - Måske fordi hun hele tiden er småtræt.
Desuden er hun begyndt at blive meget ked af det, når vi har hende med ude (Og det har vi altså ikke særlig tit) - Så snart hun vågner og opdager, at hun ikke er hjemme, så stikker hun i et hyl og er ret svær at trøste.
Ang. hendes spisning, så har det ikke ændret sig meget. Vi forsøger ikke at 'småfodre' hende hele tiden og hun får nu ca 8 måltider om dagen, men hun spiser stadig kun 800-850 ml/dagligt. Jeg har fået hende kontrolvejet og hun har taget fint på - Ca. 1 kg på en måned og vokser også fint i længden. (6,6 kg og 63 cm). Jeg har ikke indtryk af at hun føler sult og hun er jo stadig svær at få til at spise nok.
Jeg savner min glade, veludhvilede lille datter:(
Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende - Og gør vi noget forkert?
Kærlig hilsen Maja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.
Påklædning - efterår og temperaturer
Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn
Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...
4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten
Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





