Annonce

Annonce

Svar: Hvordan kan jeg styrke mit barn motorisk/socialt?


29. april 2014

Kategori:
Alder:
4 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Birgit

Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af jeres dejlige dreng :)

Du har så ganske ret, når du skriver at børn, der motorisk er godt med, ofte klarer sig bedre socialt. Det er rigtigt. Det er sjovt at lege med de børn, som løber af sted, balancerer, klatrer osv. og mange børn følger ofte med…

Jeg er normalt ikke tilhænger af at sætte "prædikater" på børn eller give børn roller. Men der er så mange ting i dit brev, så meget af det du fortæller, som peger i en retning - nemlig at jeres dreng nok er særligt sensitiv. Det er positivt, for det betyder ikke at han er særligt følsom eller særlig sart. Når man er særligt sensitiv, så er man bærer af et gen, som gør at man bearbejder indtryk med større dybde.

At være særligt sensitiv er arveligt og det betyder at jeres dreng sandsynligvis ligne en af jer forældre eller måske ligner en af jeres søskende eller måske en af sine bedsteforældre. Det betyder også at han vil reagere med en særlig følsomhed overfor lyde, synsindtryk og berøring. Reaktion på lyde kan f.eks. være hvis flere mennesker er samlet på et sted, det kan også være lyde fra radio, tv, køkkenmaskiner eller andet. Synsindtryk – at være et sted med meget lys, skiftende farver osv. - kan påvirke de særligt sensitive børn og gøre dem urolige. Berøring – tøj der kradser, blide kærtegn osv. - kan virke ubehageligt på barnet. Og det passer præcist med det du fortæller - at han har været panisk for støvsugeren, har rigtig svært ved at blive rørt ved og at der har været alt for meget larm i børnehaven.

De særligt sensitive børn vil ofte også lade sig påvirke meget af andres følelser. Han vil f.eks. registrere, hvis du er stresset, ked af det, træt, mangler overskud - nogle gange før du selv er opmærksom på det. Han vil også lade sig påvirke af, hvis andre er kede af det. Han smittes af omgivelserne og kan blive oprigtigt ked af det, hvis man mærker at andre bliver behandlet dårligt. Han tager det ind, tænker rigtig meget over det og det påvirker ham dybt.

Han vil have meget svært ved at sige "pyt med det", hvis han oplever noget, som er uretfærdigt. Det betyder rigtig meget for ham at gøre tingene rigtigt og på mange måder vil han være meget perfektionistisk. Og det er måske dette I mærker i forhold til det at lære at cykle. Han vil ikke cykle på en cykel, til trods for at han har styr på balancen og I er sikre på at han vil lære det hurtigt … Når man er særligt sensitiv, så er man meget bevidst om, hvad man kan og hvad man ikke kan - og man er også meget bevidst om, hvor meget øvelse det kræver at kunne - og han ved godt, at han ikke vil kunne sætte sig op på en cykel og bare kunne - og derfor vil han ikke.

Når man er særligt sensitiv så er man perfektionist og i dette ligger en meget stor evne til at tænke realistisk. De særligt sensitive børn har det ofte ikke ret godt med at springe ud i noget, for de tænker rigtig meget og er helt klar over, at de måske ikke klarer det hele første gang eller anden gang - eller måske aldrig lærer det. De ser ikke ...


Annonce

... tingene rosenrødt, men realistisk, og det er nogle gange rigtig svært, fordi man jo skal erkende, at man naturligt ikke kan alt - og et særligt sensitivt barn vil allerhelst gøre det rigtigt i første forsøg.

Og når de en gang imellem prøver, så mærker de jo at de havde ret "se, nu tegnede jeg jo uden for stregerne, jeg sagde det jo, jeg kan ikke!" eller "jeg kan ikke ramme bolden, jeg vidste det!" og bliver bekræftet i det de vidste og følte - og det gør ondt. Det er på mange måder smerteligt og naturligt rigtig svært. Det er sandsynligvis dette som spiller ind, når du skriver, at du nu mærker at han forudsætter, at han ikke kan allerede før han har forsøgt…

Der ligger her en stor opgave i at lytte, være der, anerkende, støtte og guide og hele tiden lade ham vide, at han er noget særligt, at ingen kan tage hans plads - og også ved at støtte ham i at prøve og nogle gange begå fejl. At alt ikke behøver være helt perfekt, at ting også kan være "godt nok".

Psykologerne Lise og Martin August har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. De holder blandt andet foredrag i København, Århus og Odense. Jeg vil også anbefale dig at læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron, som er fyldt med gode måder at møde jeres dreng på og hjælpe både ham og jer videre:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og når alt dette er sagt, så kan det også være en idé at overveje kontakt med en ergoterapeut der er specialiseret i at lave sansemotoriske øvelser med børn. Nogle børn har det der hedder sanseintegrationsproblemer - og dette kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle børn har en ekstrem følsomhed overfor lugte, lys, smag og berøring. Nogle børn har rigtig svært ved balance - vil f.eks. ikke slå koldbøtter eller gynge, de føler sig dårlige, føler at de bliver svimle. Nogle børn foretrækker at se på andre børn i stedet for at være aktive med de andre. Nogle børn trækker sig derfor, hvor andre bliver meget aktive og næsten kan virke hyperaktive, fordi det også er en måde at lukke sanseindtrykkene ude. Nogle børn reagerer voldsomt på berøring - både kærtegn, massage osv. men også på tøj der kradser, vaskemærker der irriterer, sømme som generer.

Når man laver sansemotoriske øvelse med barnet, så er det sjovt. Barnet skal f.eks. hoppe, kaste og gribe, kravle, rulles ind i et tæppe, børstes på kroppen med en speciel børste osv. Programmet tilrættelægges efter det enkelte barns behov. Det handler om at sansestimulere barnet på forskelligvis og man kan ofte se en ændring i løbet af nogle uger. Man kan få redskaber og vejledning og følge dele af programmet derhjemme.

Jeg håber, at dette svar hjælper dig lidt videre, i hvert fald har du her fået lidt at gå videre med og lidt at læse på, som måske kan forklare, hvorfor jeres dreng er som han er og ud fra dette måske læse lidt mere om, hvad du så kan gøre for at støtte ham. Du er naturligvis altid velkommen til at skrive igen:)

Rigtig meget held og lykke med ham - han lyder virkelig til at være en rigtig dejlig dreng! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce