Svar: Udfordrende 3 årig

---

Kære udfordrede forældre

Tusind tak for jeres brev og dejlige beskrivelse af jeres rigtigt skønne dreng! Han er godt nok kvik! Skønt - selvom det naturligvis også er hårdt :)

Det lyder som om at I gør rigtig mange gode ting. Det er f.eks. rigtig godt at I er tydelige, når I sætter grænser. At I her f.eks. formulerer jer tydeligt med "jeg vil ikke have at du …". Når I formulerer jer med "jeg" i stedet for "du", så viser I tydeligt, hvor jeres grænser går og hvad det er I vil og samtidig føler han sig ikke anklaget. Det er ikke ham, der er forkert, det er det han gør, som er forkert og det er vigtigt.

Det er også rigtig godt at I forsøger at få jeres kropssprog og det I siger til at passe sammen, at I ikke griner, når han laver ballade, men forsøger at vise ham at I faktisk ikke synes det er sjovt. Han må ikke være i tvivl om, at når I siger nej, så mener I nej.

Og det er derfor også rigtig fint, at I holder fast i det nej, I har givet, så han ikke tror at han kan blive ved og få sin vilje "nej, nej, nej, nå men så gør det da" er ikke nogen god strategi. Og ja - nogle gange bliver han så naturligt ked af det, når han finder ud af ting så ikke bliver som han vil - men den frustration skal han så også lære at tackle.

Det er vigtigt at I er konsekvente. Det betyder at jeres dreng skal kunne regne med det I siger. Hvis der er for meget inkonsekvens, vil han naturligt blive usikker på hvor grænserne går og derfor også afprøve flere grænser. Det betyder, at det f.eks. er okay at fortælle ham, hvad konsekvensen er af den opførsel han viser. Når han f.eks. stikker af fra dig, så skal du i situationen vurdere om det er farligt. Hvis det ikke er det, så lad ham løbe. Han skal nok komme tilbage - især når han opdager at du ikke sætter efter ham. Det lyder jo ikke som om at han prøver at løbe væk fra dig, men snarere som om at han vil have dig til at løbe efter ham - han elsker at du løber efter ham og spørger faktisk nogle gange "hvad vej tager du mor?" og det er kun sjovt at løbe rundt om spisebordet, hvis du løber med. Hvis du laver noget andet, begynder at pakke din taske, går ud og tager jakke og sko på osv. og gør klar til at ville køre eller hvad I nu skal, og ikke viser ham og hans opførsel opmærksomhed, så stopper han sandsynligvis efter lidt tid og vil følge efter dig:)

Anderledes er det, hvis han løber væk, når I er ude. Det er rigtig godt og vigtigt, at du efterfølgende taler med ham om, hvorfor han løber og hvad det gør ved dig - at du bliver bange for, at der kan ske ham noget, at han kan blive væk eller lignende. Og det er her, at du også kan ...

---

---

... fortælle ham, hvad konsekvensen er - ikke for at straffe ham, men for at holde fast i at der er visse regler, som skal overholdes. Det kan f.eks. være "jeg kan ikke tage dig med op at handle næste gang, hvis du løber din vej fra mig" - og så kommer han ikke med op at handle. Og hvis han en dag igen vil med op at handle, så kan du godt her lave en aftale med ham "jeg vil rigtig gerne have dig med, men vi aftaler, at du ikke stikker af?" og igen hvad konsekvensen så er, hvis han alligevel gør det. Så I fælles laver nogle aftaler om, hvordan tingene skal foregå, for at I kan tage af sted sammen.

At være konsekvente er ikke det samme som at straffe ham - og det er ikke at bruge trusler. Det handler ikke om, at I f.eks. siger "hvis du ikke spiser dine kartofler, så får du ikke noget dessert" eller "hvis du ikke går i seng nu, så får du ikke nogen godnathistorie". Det handler mere om at der er visse regler som han naturligvis skal lære at følge, - f.eks. ikke at stikke af fra dig, fordi det potentielt kan være farligt eller at et nej er et nej.

---

---

Og når alt dette er sagt, så er der dog en ting, som umiddelbart slår mig, når jeg læser dit brev og som I måske kan prøve at ændre lidt på. Det er måden I kommunikerer til ham på. Du fortæller, at du ofte siger "jeg vil ikke have at du…" og jeg tænker at I skal prøve en ny måde, nemlig at fjerne fokus fra det han gør forkert til det I gerne vil have, så du begynder at sige "jeg vil have at du…". Det vil sige at I stedet for at sige "jeg vil ikke have du går ud på vejen, det er farligt", så sig f.eks. "jeg vil gerne have du går på fortovet". I stedet for at sige "jeg vil ikke have du tegner med tusch på armen", så kan du sige "jeg vil have du tegner på papiret". Prøv at øve dig i at sætte ord på det du forventer af ham, det du gerne vil have han skal gøre.

På den måde er du ekstra tydelig og der er ikke så meget at diskutere, han ved hvad du forventer af ham og hvad du helst vil have - og det bliver meget tydeligt for ham selv, når han så gør noget forkert. Det betyder ikke at han ikke stadig nogle gange vil bryde reglerne og gøre det modsatte af hvad du vil have ham til, for han er jo rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og det betyder at han er nødt til at ville noget andet end dig. Han kan ikke finde sig selv, hvis han skal være enig med dig i alt og derfor vil han naturligt være "Rasmus modsat". Men det er vigtigt, at han ved, hvad det er du vil og at du husker at sætte ord på dette og ikke kun på det, som han gør forkert :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---