Svar: Nedtrappe amning - 9 mdr.
Kære Anne
Tak for dit brev og velkommen til - og tak for den fine beskrivelse. Det lyder så fint det du fortæller, måden jeres lille datter falder i søvn. Det er ligesom det skal være:)
Det er rigtig fint med de 3 amninger, når man er 9 måneder gammel og det lyder som en god plan at trappe ned til 2 amninger, når L. bliver 10 måneder. Du må meget gerne bibeholde 2 amninger i 10-12 måneders alderen.
Den første amning som forsvinder tænker jeg skal være formiddagsamningen. I stedet for at blive ammet, kan hun her få et mellemmåltid. I første omgang kan du prøve at tilbyde hende et mellemmåltid og så stadig tilbyde hende brystet efterfølgende, men prøve at afkorte amningen, så hun får mindre og mindre og tilsidst prøve at springe amningen helt over. I stedet kan du som om eftermiddagen putte hende i barnevognen og trille en tur.
Nogle gange hjælper det at tilbyde et mellemmåltid, sætte hende i barnevognen og trille imens hun sidder op, kikker på verden. Hun kan få en vandflaske hos sig hvis hun er tørstig, hun må også gerne sidde og sutte på lidt frugt, pille i en rosinbolle eller lignende. Det kan virke næste meditativt og hun vil stille og roligt koble fra og finde ud af at falde i søvn, uden at hun behøver blive ammet.
Den næste amning, som jeg tænker I skal prøve at undvære vil være amningen tidlig morgen. Du fortæller at du her ammer fra begge bryster og i første omgang vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde kun at amme fra et bryst. På den måde får hun stadig mælk, finder roen og sover lidt videre, men hun vænnes til at indtage mindre og mindre. Og stille og roligt vil det være rigtig godt at arbejde på, at hun ikke behøver brystet tidlig morgen. Hun kan altså godt ammes til at starte med, men du kan forsøge at afkorte amningen mere og mere.
At amme hende kortvarigt betyder at du skal lade hende die, men så forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre flere gange og det er helt okay.
Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille ...
... og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes.
Til at begynde med vil hun altså stadig have brug for at komme over til dig, få brystet, mærke dig, din nærhed - og derefter vil hun have brug for at komme over til dig, mærke dig osv. men kunne undvære brystet og til sidst vil hun måske kunne sove videre i egen seng, ved at du lige hjælper hende med beroligende hænder osv. Præcis som du gør om natten, når hun nogle gange vågner:)
Den sidste amning som fjernes vil være amningen inden putning og denne amning skal du nok først fjerne, når hun er kørt ind i dagpleje. Det vil være rigtig dejligt for hende stadig at blive ammet, når hverdagen ændrer sig. Det vil være en dejlig måde at koble fra, give slip på dagen og det vil hjælpe hende med at overgive sig til søvnen. Nogle gange oplever man, at barnet af sig selv begynder at sige fra og hvis det er tilfældet, så skal du følge hende og de signaler hun sender. Men hvis hun viser behov for brystet inden putning til natten, så er det fint at bibeholde amningen her indtil hun har vænnet sig lidt til dagpleje.
Det vil være en god idé at indføre en godnatgrød om aftenen, fordi det mætter hende ekstra og det gør, at hun naturligt bedre kan undvære mælken om aftenen. I stedet for brystet kan hun så få lidt lun mælk af en kop. Det vil sige at I spiser aftensmad, hun kommer i bad, far giver hende ren ble og nattøj på, hun får tilbudt en godnatgrød i køkkenet sammen med lidt mælk, får børstet tænder og derefter bliver hun så puttet.
I 12-18 måneders alderen vil hun stille og roligt blive parat til at blive puttet med en bamse, en putteklud, slaskedukke eller lignende og hun vil også nyde at få godnathistorie. I kan derfor sætte jer hos hende, læse lidt højt, vise billeder, synge den samme godnatsang osv. som I allerede bruger og på den måde hjælpe hende til ro, når hun skal sove.
Brystet erstattes altså af noget andet. I fjerner ikke bare det trygge og det nære, men sikrer hende et nyt ritual, som både mætter hende og sikrer hende væske og som samtidig er ligeså trygt og dejligt, som det hun kender nu :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











