Annonce

Annonce

Svar: Problemer med at give flaske (Flaskebarn)


28. april 2014

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maja

Tak for dit brev og tillykke med den lille pige :)

Det lyder som den helt rigtige beslutning for jer, at du er gået over til at give flaske og det er rigtig godt at lillepigen trives med Pepticate.

Det er helt normalt at børn 3 måneders alderen begynder at ændre spisevaner og rigtig mange forældre oplever at barnet begynder at "slatspise". Det er præcis som du skriver meget mere spændende at ligge og pludre og smile til mor og det betyder at hun nogle gange tager fat, spiser lidt, slipper og pludrer, tager lidt fat og spiser lidt igen, slipper igen og så ikke rigtig kan lokkes til at tage mere. Og kommer far ind i stuen, så er det bare meget sjovere at kikke efter ham end det er at spise…

Du skriver, at du ofte giver hende flaske 10 gange i døgnet - og jeg kan godt forstå at du kommer dertil, fordi det naturligvis er vigtigt at hun får sin mælk og derfor kommer du naturligt også til at nøde hende lidt ekstra. Men det kan dog være en rigtig god idé, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes lidt færre flasker, men til gengæld spiser lidt mere i hver flaske.

Med den alder hun har, vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - og hvor mælk indgår som en fast del af hendes putteritual. Hendes behov for søvn vil være ca 15 timers søvn i døgnet og det vil ofte være fordelt sådan, at hun sover f.eks. 5 timer samlet i løbet af dagen og sover ca 10 timers nattesøvn. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at hjælpe hende til en rytme, hvor dagen nu stille og roligt bliver delt mere og mere op i aktive og vågne perioder og så perioder, hvor hun får mælk og bliver hjulpet til at sove.

En dagsrytme kunne se således ud:

Morgen: Flaske og sover lidt videre

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske og sover videre

Midt nat: Flaske og sover videre

Nogle gange kan det hjælpe at du giver hende mælk, skifter hende og så giver hende mælk igen når hun så puttes. Så du på den måde deler måltidet i to, men stadig kun med en skiftning imellem, så der stadig er tale om et helt måltid.. håber du forstår hvad jeg mener.. Det at lægge en skiftning ind midt i måltidet kan nogle gange gøre at hun så kan spise lidt mere og på den måde bliver fyldt lidt mere op.

Nogle gange så kan det også være en god idé at give hende flaske, hvor hun ikke ligger i jeres favn. I kan f.eks. give hende flaske i barnevognen, når hun skal sove middagslur. Det at ligge under kalechen og få sin mælk kan nogle gange gøre at hun så får koblet fra og bedre kan koncentrere sig om at drikke og derefter falde i søvn. I kan elevere hendes hovedgærde lidt, ved at lægge en lille pude ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op.

I skal også udnytte flaske sen aften. Hvis hun ikke selv melder sig her, så kan det nogle gange være en idé at give hende flaske alligevel - mange børn vil spise i søvne, når de mærker flasken i munden ...


Annonce

... og det kan være en måde at få bare 100 ml ekstra i hende. Man kalder dette for en drømmeflaske og de fleste børn trives rigtig godt med denne - også når de bliver ældre. Hvis hun f.eks. har spist sin sidste flaske kl 20 og I går i seng kl 23, så kan I altså godt prøve at give hende flaske før I selv går i seng og se om hun så på den måde kan tage lidt ekstra.

Hendes udregnede døgnbehov er 1/6 af hendes vægt og det betyder, at hvis hun vejer 6500 gram, så vil hun have behov for knap 1100 ml i døgnet. Du skriver at du får ca 800 ml i hende og at hun trives med dette. Hendes mave fungerer godt og hun tager fint på - og det lyder derfor til at være i orden. Det lyder som om at hun optager næringen fra den mælk hun drikker rigtig godt og derfor kan nøjes med mindre end sit udregnede behov. Du skal dog være opmærksom på at hendes indtag stadig skal øges og jeg synes det vil være relevant at du lige spørger jeres læge, hvad hendes minimum indtag bør være og hvad du skal gøre, hvis du ikke kan få hende til at spise den mængde...

Gylper hun? Kan du høre om der står noget mælk og kører op og ned i hendes spiserør? Du fortæller at hun er begyndt at opføre sig besynderligt, når hun har spist. Som om at hun på den ene side er glad og tilfreds og så pludselig så græder hun eller trækker mundvigene nedad… Virker det som om at hun kan have mavekneb i disse situationer? Jeg spørger fordi det måske er tegn på reflusk - så når hun har spist, så bliver slimhinden i spiserøret generet af mælken, der står og kører op og ned og det er dette ubehag, hun reagerer på. Det kan du også drøfte med jeres læge.
Nogle gange kan det her hjælpe at holde hende oprejst efter et måltid, så der går ca 20 minutter før du lægger hende fra dig.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Bruger hun sut? Det kan også nogle gange hjælpe at give hende flaske og så følge efter med sutten, når hun så puttes til en lur. Sutten kan være med til at hjælpe maden igennem mave- tarmsystem og give lidt ro. Samtidig virker det at sutte i sig selv beroligende og trygt for mange børn:)

Du fortæller at du har svært ved at kikke den anden vej, når hun spiser og at det er svært for dig, at du ikke må snakke med hende under måltidet. Og det kan jeg godt forstå. Jeg tænker dog, at det er vigtigt at give hende ro til at spise - men naturligvis, når hun slipper og gerne vil snakke med dig, så skal du naturligvis også snakke igen. Men det er en balance mellem at imødekomme både hende behov for kontakt og hendes behov for mælk.

Det vigtigste er dog, at du er der for hende mellem måltiderne og netop hos børn der får flaske, så er tiden i favn mellem måltiderne særlig vigtigt. Det at spise af en flaske tager ofte ikke helt så lang tid, som at spise af et bryst og det betyder at børn der får flaske ikke altid er helt så lang tid i mors arme, som børn der ammes naturligt vil være der. Det er ikke noget problem, når bare du er opmærksom på generelt at give hende masser af nærhed og kontakt. Og det lyder det bestemt som om at du er:)

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce