Annonce

Annonce

Svar: Søvnforstyrrelse - 8 mdr.


24. april 2014

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Catherine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der kan være flere grunde til at din datter vågner og græder om natten og det første du skal overveje er om hun kan have ondt? Har hun været forkølet, syg, virket sløj, så er det måske fordi hun har væske på ørene, som gør at det gør ondt, når hun sover. Det kan også være fordi hun har blære betændelse eller andet. Når børn pludselig begynder at ændre adfærd, ændre søvnvaner, græder, pjevser osv. så er det altid en god idé at overveje om der kan være noget sygdom inde over. Det er derfor en god idé at få hende tjekket ved lægen.

Derudover kan det handle om hendes alder og den store udvikling, som hun går igennem lige nu. I 8-10 måneders alderen kommer en periode, som kaldes separationsfasen. Hun triller omkring, kryber, begynder måske at kravle og øver sig stille og roligt i rent fysisk at være lidt mere på afstand af dig om dagen og for at kunne adskille sig, så er hun også nødt til at føle sig ekstra tæt på dig. Derfor vil hun lige nu godt kunne klynge sig ekstra meget til dig. Du vil mærke det om dagen, hvor hun måske græder, hvis du går ind i et tilstødende lokale, eller går på toilettet uden at tage hende med. Det kan også være hvis bedsteforældre eller andre henvender sig til hende, folk som hun ellers kender og er tryg ved, bliver hun pludselig "bange" for. Hun vil helst være på din arm, når I er nogen steder, vil helst sidde på dit skød osv.

Og det samme ses så også når hun skal puttes. Det er rigtig svært for hende at koble fra, hun har svært ved at falde i søvn, vil helst være på favn, sidde hos dig. Og når hun sover, så sover hun ofte mindre end hun plejer. Hendes dagslure er ikke længere så lange som de plejer at være. Hendes nattesøvn bliver på samme måde påvirket.
Hun er langt mere bevidst nu og oplever verden anderledes, større og mere voldsom end tidligere. Hun drømmer derfor mere og mere nu og kan godt græde i søvne på grund af en drøm. Nogle børn vågner med skrig i denne alder, netop fordi de drømmer. Nogle børn griner også i drømme .. Drømme aktiviteten er stor netop nu og dermed også ekstra urolig søvn.

Deruover så gør den ekstra motoriske udvikling også at hun sover dårligt, sover uroligt. Hun får sig lagt i stillinger som hun ikke mestrer at komme væk fra og det er ikke usædvanligt at børn i denne alder lægger sig op i kravlestilling om natten. Her kan de ligge og vugge frem og tilbage, slå hovedet ind i sengegavlen eller krybe helt op i hjørnet af sengen og kan ikke finde ud af at blive lagt ned igen. Hun kan ligge helt frustreret, grædende, ...


Annonce

... tydeligt ked af det og meget irritabel - det foregår i søvne og man kalder det "head-banging". Børn kan også ligge og kaste hovedet fra side til side, imens de græder, det er også normalt i denne alder, det kaldes for "head-rolling".

Det er vigtigt at du er opmærksom på, hvad I laver om natten, når hun vågner, græder, ligger uroligt og tydeligt har svært ved at sove. Det bedste du kan gøre er at berolige hende og forsøge at få hende videre i søvnen igen, uden alt for meget aktivitet fra din side. Det vil være rigtig godt, hvis hun ikke behøver komme op i din favn, men i stedet kan beroliges og hjælpes videre i søvnen med dine hænder, varmen fra dine hænder, tyngden af dine hænder på hendes kro, så du på den måde hjælper hende til at finde fysisk ro og komme videre i søvnen.

Hvis hun har brug for at komme op i din arm, har brug for at mærke dig for igen at kunne falde til ro og komme videre i søvnen, så skal du naturligvis tage hende op, berolige hende og så putte hende igen, når hun atter er parat. Men nogle gange vil børn i denne alder faktisk protestere over at vi tager dem op, skubbe os væk, netop fordi det de har brug for ikke er den meget tætte fysiske kontakt, men snarere roen eller beroligelsen, som hjælper dem videre i søvnen, hvor de ligger.

I nogle familier hjælper det at fjerne den ene side af tremmesengen og koble tremmesengen til forældresengen. Det gør både at hun ikke rejser sig ved tremmerne, men det gør også at du har mulighed for at lægge en hånd på hende, lade hende mærke at du er der osv. uden at du behøver stige ud af din seng og hun kan ligge i sin. Samtidig giver det naturligvis mulighed for at hun kan kravle ud og putte sig ind til dig, hvis det er det hun har behov for … Du skal her naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt at du er opmærksom på ikke at give hende bryst, flaske eller sut i munden hver gang hun vågner, da hun naturligt så også kan begynde at vågne igen og igen om natten fordi hun har brug for dette. Det er vigtigt at hendes behov for mad og væske dækkes hele dagen igennem og at hun bliver fyldt rigtig godt op.

Det er derudover en rigtig god idé at forsøge at holde fast i en nogenlunde fast dagsplan både hvad angår mad, aktivitet og søvn. Så hun kommer op til fast tid, puttes til faste tidspunkter, spiser til faste tider osv. hele dagen igennem. Det vil være med til at påvirke hendes indre ur, så hun også føler sig parat og klar til at sove, når hun så puttes :)

Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Søvn og trivsel - 3 mdr.

Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme - 3 måneder

Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce