Svar: Bange
Kære Mor til M
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Der ligger en hårfin balance i at være ærlige og samtidig berolige og ikke forstærke den angst jeres dreng har. Og det er naturligvis rigtig fint, at I gerne vil forklare ham hvordan verden hænger sammen. Det er rigtig fint at I lytter, anerkender at han spørger og søger viden, og du har helt ret i at I ikke kan "lukke ned for hans tænksomme sind og bare sige 'det skal du ikke tænke over'", for det vil naturligt ikke hjælpe ham. Og derfor tænker jeg, at det er vigtigt at du i stedet udnytter, at han rent faktisk er en kvik tænksom dreng, som kan forstå en hel del.
Du kan godt forklare ham, at der ikke sker noget ved at røre ved ting, falde ind i en hæk med bær og lignende - det bliver man ikke syg af, det er ikke farligt. Men du bør f.eks. ikke sige til ham, at han ikke må røre ved sprøjter, kanyler og lignende i samme sætning, for det vil gør ham ekstra urolig og netop bekræfte, at der er meget at være bange for og han vil naturligt tvivle på, om han kan finde ud af det, om han evner at reagere rigtigt og derfor blive ekstra urolig. Du er naturligvis ærlig, men det er måske en af de ting, du ikke behøver informere ham om lige nu (det ved jeg jo så heller ikke om du har gjort:))...
I stedet kan du tale med ham om, at man på skolen og i fritidshjemmet gør sig rigtig mange overvejelser om, hvordan børn skal have det godt. Derfor er der ikke plantet giftige buske i skolegården. Så når han falder ind i en busk og fortæller dig det, så kan du møde ham "jeg kan godt forstå du er blevet forskrækket, det lyder ikke rart" og samtidig berolige ham "der er ingen giftige buske i skolen, her skal man være helt tryg og kunne lege".
Du kan også forklare ham, at hvis ulykken skulle ske, at man kommer til skade, kommer til at blive forgiftet, når det nu er det han er så bange for, så kan man ringe efter en ambulance. Man ringer 112 og så kommer de med udrykning. Det er rigtig smart, for når man hører udrykningen, så ved man at man skal flytte sig, så de kan komme hurtigt frem og hjælpe den, som har brug for hjælp.
Jeres dreng er ikke nødvendigvis bange for selve "giften", men er bange for, hvad der kan ske eller er bange for tanken om, hvorvidt man kan blive reddet og få hjælp, hvis noget forfærdeligt sker. Og her kan det være en rigtig god idé netop at holde fokus på, hvordan vi i DK hjælper hinanden. F.eks. med ambulancer, der kan hente en og læger og sygeplejersker, der kan behandle en, når man er syg.
Det er rigtig vigtigt ikke ...
... at forstærke hans angst, men at holde fokus på det positive og den hjælp han kan få, holde fokus på at han kan være helt rolig og ikke behøver være bange for at være i skole, for der er taget hånd om, at man kan være helt tryg der. Og hvis ikke man er tryg, så kan man altid spørge en voksen, den voksne er der for at hjælpe. Det er deres arbejde at hjælpe børn.
Det er altså vigtigt at berolige ham og samtidig også fratage ham det ansvar, som han måske føler at han skal tage lige nu - han vil så gerne vide en masse, for at kunne reagere, for at kunne handle rigtigt og det skal I naturligvis anerkende, men det er vigtigt at betrygge ham i, at han ikke behøver have disse tanker og det ansvar, for det tager voksne sig af :)
Og nogle gange så skal han også bare have et helt kort svar "moar, kan der komme krig i Danmark" - "Nej det kan der ikke. Her kan du være helt tryg". Også selvom vi jo alle sammen ved, at der har været krig i Danmark, så er der ingen grund til at give ham denne oplysning på nuværende tidspunkt, for det vil ikke betrygge ham.
I skal være opmærksomme på, hvordan I selv virker, og hvad I taler om i hverdagen. Han spejler sig naturligt også i jer forældre, og der kan være mange ting i jeres samtaler, som kan gøre ham angst. Det kan være "indbrudet ned på vejen", "et trafikuheld I har set på vejen hjem", "en nyhed fra avisen om krig, vold eller andet", "tilsætningsstoffer i maden", "vigtigheden af at købe shampoo uden parabener", måske sidder du uden at tænke på det og læser højt op af indholdsdeklarationen på en pakke på bordet… der er mange af de emner, I forældre måske nævner, diskuterer osv. som kan forstærke jeres drengs angst. Og det er derfor vigtigt, at I generelt er opmærksomme på, hvorvidt I i hverdagen bruger ord og handlinger, som måske forstærker hans angst.
Vær opmærksomme på hvad han ser i TV. Der vises mange skræmmende nyheder og siges rigtig mange ting, som naturligt kan skræmme et barn. Det kan være krig og uro rundt om i verden, billeder af sult, børnearbejdere osv. til at flere personer i lokalområdet er blevet indlagt med madforgiftning… Nogle gange skal I slukke eller skifte kanal.
I skal naturligvis være opmærksomme på at der er tale om almindelig nysgerrighed og uro, når han pludselig bliver opmærksom på nogle af de farer som kan være i verden og at det ikke begynder at fylde så meget, at det hindrer ham i at have en normal hverdag.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god 2. påskedag :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.