Svar: Gider ikke spise mad herhjemme

---

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Det er altid frustrerende, når vores børn ikke vil spise. Når de kniber munden samme, skubber skeen og tallerkenen væk eller højlydt erklærer, at det kan de ikke lide. Vi ved jo, hvor vigtigt det er at børn spiser. Og I har samtidig en historie med jer, med perioder, hvor han har afvist mad, og hvor I har været urolige for hans vækst og udvikling, og det er naturligt svært helt at lægge fra sig.

Det er dog sådan, at de fleste børn i jeres drengs alder spiser selektivt og de spiser ikke ret meget af gangen. Han vokser ikke så hurtigt mere og har ikke brug for helt samme mængder mad, og hans naturlige lyst til at smage og putte i munden er der ikke mere. Det er derfor meget svært at introducere nye fødevarer for ham nu. I stedet er det langt mere spændende at undersøge maden, lege med den, og også at finde ud af hvad det gør ved jer, når man leger med maden eller gør det modsatte af hvad I vil. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og en del af denne viser sig ofte ved middagsbordet. Det er derfor vigtigt, at I siger til jer selv, at selvom det er svært, så er det, at han vil bestemme tegn på, at han udvikler sig i en sund og god retning.

Det er en rigtig god idé, hvis I kan prøve at anerkende hans selvstændighedstrang samtidig med at I har nogle faste regler. Det kan f.eks. være, når han går hen i køkkenskabe og skuffer for at lede efter noget at spise, så kan I sige "er du sulten? Sæt dig hen på din stol, så får du lidt frugt". Her anerkender I, at han viser tegn til gerne at ville have noget og derfor leder efter det - men viser ham samtidig, at maden skal indtages på den høje stol ved bordet. Ikke stående og ikke imens man går rundt, leger eller andet.

Det samme gælder, når det er spisetid. Du skriver "vi sætter os til bords og sætter ham op i hans stol - det er en kamp, og det ender ofte med, at vi må sætte ham ned igen og vente på, at han kommer over ad sig selv". Jeg tænker, at det her er rigtig vigtigt netop at lade ham selv komme. Støtte op om, at han selv kan kravle op i sin stol. Det kræver naturligvis, at I har en åben høj stol, men det vil være klart en fordel for jer, fordi I kan kalde "kom skat, vi skal spise", "kan du sætte dig op i din stol?" og på den måde anerkende, at han kan selv. Det giver ham en følelse af, at det er ham der styrer det, og den følelse vil han naturligt gerne have.

Maden I laver skal være børnevenlig. Det betyder, at I ikke skal lave specielle retter til ham, men lave mad, som I alle tre kan spise. Børn kan lide f.eks. pasta eller spaghetti med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne (kød eller lakselasagne), kylling, grøntsager, kartoffelmos og millionbøf, laks fra ovnen, stegte rødspættefiletter - og sovs. Rigtig mange børn kan godt lide sovs. Det kan være smørsovs, kødsovs eller bearnaise, hollandaise, brun sovs, hvid sovs… I kan mose kartofler med sovs og give frikadellen ved siden af.

Det er vigtigt, at I forsøger at holde en nogenlunde fast dagsrytme, det vil sige med fast stå op tidspunkt, fast puttetidspunkt midt på dagen, fast puttetidspunkt til natten og faste spisetider i løbet af dagen. Og måske skal jeres spisetider ændres lidt, hvis jeres dreng er mere sulten uden for måltiderne, end når I sætter jer til bords. Da han spiser godt i dagplejen, så kan det være en idé at I her i påskeferien prøver at starte dagen til samme tid som til hverdag og så forsøger at holde fast i den dagsrytme, som dagplejer har - netop fordi han naturligt vil være mest sulten på de tidspunkter, som han plejer at spise på.

Børn skal have mad, når de er sultne - og når han går ...

---

---

... hen i skabe og skuffer, så er han sulten. MEN det er her vigtigt at han ikke fyldes med kiks og andre lette snacks. Det er vigtigt at I her er opmærksomme på at han skal have noget rigtig mad. Det kan være noget rugbrød, det kan også være en fint revet råkost af gulerod og æble drysset med lidt rosiner, ananas, appelsin. På den måde får han lidt til sin "søde tand", men får samtidig også noget sundt, og hvis han så ikke spise så mange grøntsager til aften, så gør det ikke så meget, for så har han spist lidt gulerod før.

Det er en god idé at I serverer mindst en ting, som I ved at han kan lide. Og det betyder ikke så meget om det er pasta, peberfrugt, agurk, kartofler … men det at der ligger noget på tallerkenen, som han kan gå igang med at spise, når I sidder ved bordet og det er spisetid vil være en rigtig god idé. Hvis han beder om mere, så kan han få det, og nogle gange kan I også sige "du må gerne få mere agurk. Spis lidt af din kartoffel, så får du agurk bagefter" eller lignende, så I hjælper ham til at spise og at det stadig er rart at spise. Men ikke kræve at han skal spise op.

I skal altså ikke lave flere retter, men sørge for at der altid er mindst en ting på hans tallerken, som han kan lide og som I ved at han normalt vil spise. Og ellers er maden børnevenlig, familiemad, så han oplever at I spiser det samme alle sammen. I kan med fordel prøve at gemme rester fra aftensmaden og servere det til frokost næste dag. Nogle gange er appetitten større midt på dagen og andre gange smager frikadellen eller kyllingen bedst kold...

Det skal være rart at spise, det skal være hyggeligt og der skal være en rar stemning. Han må meget gerne med den alder han har nu være med, når I dækker bord. Han kan f.eks. bære en tallerken hen af gangen, bære en gaffel hen af gangen og lægge den på bordet. Bære servietterne hen til bordet osv. Det at han er med, hjælper jer, er også anerkendelse af hans selvstændighed og ønske om at kunne selv og samtidig lærer det ham, at det at spise og sidde ved middagsbordet er noget I prioriterer.

I skal prøve at serverer en variation over dagen og over flere dage og stadig give ham små hyppige måltider dagen igennem. Hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste. Og hvis I generelt forsøger at variere hans/jeres kost, så vil han, når man ser over flere dage sandsynligvis spise lidt fra forskellige fødevaregrupper. Så det gør ikke så meget, hvis det er kartoflerne og frikadellen der glider ned den ene dag og det så er pastaskruerne og pølsen den næste og den tredje dag spiser han mest peberfrugt og agurk - set over flere dage, så spiser han lidt af det hele og så er det netop det I skal holde fast i og finde roen ved.

Mit forslag til en dagsplan kan se således ud:

Morgen: Havregrød, letmælk af kop

---

---

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, eller varm mad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, vand af kop.

Før aftensmad: Lidt grønt - f.eks. en lille meget fintrevet råkostsalat lavet med gulerod og æble, drysses med lidt rosiner, ananas, appelsin. Vand af kop.

Aften: Udgangspunktet er familiemad. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.

Flaske trappes ud og i stedet gives godnatgrød eller en banan og en kop mælk. Der børstes tænder og jeres dreng puttes til natten med godnathistorie, sang, puttebamse osv.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---