Svar: Bruger ikke sut og er lidt kræsen på trods af stor appetit
Kære Lulu
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Jeg kan godt forstå, at du tænker, at det kan være praktisk med en sut. Der er dog rigtig mange børn, som ikke bruger sut, og en sut er ikke noget man kan forvente at barnet tager imod. Nogle børn accepterer den, andre holder rigtig meget af den og atter andre bruger den aldrig.
En sut er ikke kun en fordel. På engelsk kalder man det en pacifier, som kan være et meget beskrivende ord, fordi sutten faktisk kan være med til at nedsætte kommunikationen med barnet. Når barnet græder, er det jo vigtigt at finde ud af, hvorfor barnet græder og ikke "bare" give barnet en sut. Og hvis børn går med sut i munden meget, så vil det naturligt kunne påvirke deres sproglige udvikling. Derudover kan børn også få suttebid, altså påvirkning af deres tænder. Jeg skriver dette fordi jeg kan fornemme, at I er rigtigt kede af at jeres dreng aldrig har lært at bruge sut, så jeg tænker, at det er rart for jer at vide, at sutten også kan have sine ulemper.
Det er helt naturligt at børn kører fingrene gennem mors hår, snor det rundt, piller og nusser i håret. De fleste kvinder der har langt hår har oplevet dette, det er helt naturligt. Når barnet ligger i mors favn og bliver ammet eller når barnet ligger og putter, så falder mors hår naturligt ned til barnet, håret bevæger sig og det fanger naturligt barnets blik, og det at nusse i hår er tryghedsgivende for barnet. Andre børn piller i mors halskæde, igen og igen og igen og igen. Atter andre skal holde i hånd, holde godt fast i mors hånd, når de skal sove eller når de er kede af det.
De fleste børn vil, når de er mellem 12-18 måneder begynde bevidst at tage en puttebamse, sutteklud eller lignende til sig. Og du fortæller også at jeres dreng har to bamser, som han puttes med om aftenen. Disse bamser behøver ikke kun være til puttetiden, men kan sagtens følge ham i løbet af dagen. Og det er netop tanken at den skal erstatte mor - bamsen, suttekluden eller hvad barnet nu har følger barnet. Han har den hos sig, når han bliver ked af det, når han er træt, når han falder, når han skal sove, når han er i barnevognen, når han sidder i bilen. Og han kan selv styre behovet, nulre sin næse, sutte på den osv. når han har behov for det, hvilket han jo ikke kan med dig.
Det er ikke nogen god idé at introducere jeres dreng for en sut nu. Men derimod kan I godt lade ham have en puttebamse med sig. Og den skal som sagt følge ham og bruges hele dagen. Det er tanken, at den skal tage mere og mere over, så behovet for at nulre mors hår bliver mindre og mindre.
Det vil også være rigtig godt at I introducerer en godnathistorie, hvor han ligger i sin seng og I sidder ved siden af og læser højt. Stadig puttes han med kærtegn, bamse, beroligende ord og så sidder I og læser, viser ...
... billeder osv. På den måde kan han naturligt ikke nå dit hår og lærer at falde i søvn med godnathistorie og godnatsang i stedet - og med sin bamse.
Med hensyn til at spise, så er det rigtig godt at han er glad for mad. Det lyder fint med dagsplanen og tilbuddet af måltider. En del børn er ikke glade for pålæg på brød, de vil helst spise tingene separat. Det kan derfor være en god idé at I prøver med rugbrød og så stykker af pølse, frikadelle (kød eller fiskedelle), hamburgerryg, skinke osv. ved siden af, så han på den måde tilbydes mere variation og mere kød. Og så stadig naturligvis hans leverpostej, som han er glad for :) De fleste børn kan godt få deres behov for protein dækket, selvom de ikke er de store kødspisere.
Æg er en god kilde til protein. Æg kan f.eks. gives hårdkogt til frokost et par gange om ugen, han kan også få scrambled eggs, æggestand (lavet let i mikroovn), det kan være æggekage, æggepandekage osv. Der findes mange måder at få æg på, du kan også prøve med æggesalat som kan bruges som smørbart pålæg...
Fisk er en god kilde til protein og også til de essentielle fedtsyrer - det kan være smørbart fiskepålæg som tun, makrel, torskerogn og lignende. Det kan også være rejer, muslinger, fiskefrikadeller, sild, torsk, rødspættefilet, laks… Han må gerne få lidt sovs, remoulade, citron eller lignende til.
Mælk er en vigtig og god kilde til både kalk og protein og også surmælksprodukter tæller med her. Jeg kan se at I giver ham sødmælk og det er okay, hvis han er meget slank - men ellers vil det være anbefalingen at I giver ham letmælk nu. Han kan f.eks. også få ymer nu, her er proteinindholdet lidt højere end I almindelig yoghurt.
Ost kan være en idé. Da han er glad for smøreost, vil han måske også lære at spise ost i stykker. Det kan være skære ost eller gnaveost, skåret i stænger. Ost kan også være parmesan eller revet mild skæreost, der drysses på lidt pasta eller lignende og på den måde sikrer lidt ekstra indtag.
Bønner, linser osv. er også gode kilder til protein og også knuste nødder f.eks. i en mysli der drysses på lidt ymer eller lignende, vil være fint at give ham en gang imellem :) Giv ham også brød af fuldkornstypen og bibehold hans havregrød - det er også med til at give ham lidt ekstra protein. Som sagt lyder han til at spise lidt fra alle fødevarer grupper og han lyder ikke til at mangle noget umiddelbart.
Så længe havregrøden fungerer for jer - og det gør den - så kan den bibeholdes. Rigtig mange børn nyder at få denne grød inden putning og de sover derefter dejligt om natten og det er guld værd. Jeg har ikke nogen aldersgrænse på godnatgrød - man skal ikke ændre på noget, som fungerer godt.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre og også giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!











