Annonce

Annonce

Svar: Afvænning ble pige 3 år


26. marts 2014

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære E´s mor og far

Tak for jeres brev :)

I har helt ret i at det vil være rigtig godt at udnytte, at vi nu går den lysere tid i møde og jeres datter har også en alder, hvor jeg tænker at de sandsynligvis vil være fint at træne renlighed - så et mål kunne være at hun bliver renlig i løbet af sommeren:)

Renlighed er en fysiologisk proces og det betyder at jeres datter skal være fysisk og mentalt parat til at træne renlighed - det lykkes bedst, hvis der er tale om et samarbejde og hun selv viser lyst til at ville prøve. Ligesom hun skal være i stand til at holde sig i mindst 3 timer. Hvis I er i tvivl om hun kan det, så kan I prøve i en periode at skifte hende med 3 timers interval, for at se om bleen så er tør.

Derudover har renlighed 3 faser:

1. I første fase kommer barnet og gør opmærksom på at det har tisset eller lavet i bleen og at det gerne vil have en ren ble på. Barnet begynder altså at fornemme, at det er rart med en ren og tør ble, fremfor en våd ble.

2. I anden fase registrerer barnet, når det sker. I kan se på hende, at hun er opmærksom på at hun tisser eller laver og måske siger hun direkte "nu tisser jeg?!".

3. I tredje fase når hun at sige til lige inden. Der er her tale om meget få sekunder fra hun tisser og til det kommer, så her er det et spørgsmål om at skynde sig - hun vil her kunne tisse et par dråber, men så kunne holde sig kortvarigt til I når toilettet og vil så der tisse færdig.

Når det er en god idé at udnytte sommeren, så er det fordi hun her kan løbe rundt uden ble. Det vil kunne "skubbe lidt til faserne", hvis hun står i haven i et bar trusser og pludselig tisser. I vil kunne sige "hov nu tisser du skat", hun bliver opmærksom på fornemmelsen, signalerne og I kan sige "næste gange skal du sige til, så vi kan skynde os på toilettet". Når det er sagt, så er jeg god ikke tilhænger af at man tager bleen af for hurtigt og lige nu vil det være rigtig fint at I lader jeres datter beholde bleen på.

I stedet vil jeg anbefale at I indfører faste toilettider. Det vil være rigtig godt at det lige nu er det første I gør, når I står op om morgenen og det sidste inden hun kommer i seng - det må godt være i forbindelse med aftenbadet, hvis og når hun får dette og hun alligevel har tøjet af, så kan hun sætte sig og prøve at tisse.

Hun skal ikke spørges "skal du tisse?", for så kan I være sikre på at hun siger nej og tisser kort ...


Annonce

... efter. I stedet skal I tage hende ved hånden og sige "kom vi skal lige ud at tisse" og følge med hende, så det bliver noget helt naturligt. Stille og roligt skal de faste toilettider udvides, så det ikke kun er morgen og aften, men også i løbet af dagen f.eks. før I kører op for at handle, før hun løber ud for at lege, i forbindelse med måltiderne osv. Og her skal I på samme måde sige "kom vi skal lige ud og tisse før vi kører", - som en helt fast regel, der gælder hos jer derhjemme. Den gælder for børn og den gælder for voksne.

Bleen beholdes på - det er ikke meningen at hun skal tisse i bleen, men den skal bruges som et par underbukser der trækkes op og ned. Hvis bleen er tør, så er det super flot, så kan den bruges igen og så roses hun for det - selvom der er kommet et par dryp, så kan den genbruges:) Hvis bleen er våd og skal skiftes, så er det jo godt at hun har den på og så skifter I den bare, hun prøver at sidde på toilettet og så prøver I bare at nå det til næste gang. Det er vigtigt at hun oplever det som en succesoplevelse uanset om hun lykkes at tisse på toilettet eller hun ikke gør. At tisse i bukserne og have våde bukser vil altid være et nederlag - derfor skal bleen bruges som en sikkerhed i starten og ikke tages for tidligt af.

I skal regne med at hun i starten vil blive renlig om dagen før hun bliver det om natten og derfor skal hun stadig have natble på - også selvom hun stille og roligt kan undvære den om dagen. Men hun skal naturligt følges på toilettet om aftenen, så hun hjælpes med at tømme sin blære inden sengetid :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det vil være rigtig godt, hvis I allerede nu kan begynde at læse lidt bøger om at smide bleen, så hun bliver opmærksom på at man kan det. Og det vil være rigtig godt at I taler med hende om at hun nu er blevet så stor, at hun skal tisse på toilettet ligesom mor og far, at I ved at det er svært og at det er helt okay, men at I er der og rigtig gerne vil hjælpe hende med det. Så det som sagt er et samarbejde, hvor hun er helt tryg og rolig og tør forsøge :)

I skal ikke begynde at lokke med belønningssystemer og andet lige nu - det er ikke sikkert det bliver nødvendigt og hvis det gør, så skal muligheden gemmes til der - lige nu er det vigtigste at få hende gjort opmærksom på at det er ved at være tiden og stille og roligt hjælpe hende med at finde ud af at det kan hun godt :)

Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce