Svar: Reaktion på skældud

---

Kære mor til lille følsom dreng

Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det er ganske rigtigt, at jeres dreng stadig er en lille dreng og at han naturligt har svært ved at sætte ord på sine følelser. Han kan godt sige "du er dum" eller "dumme mor", men han kan ikke sige, at han føler sig uretfærdigt behandlet, eller føler sig overset, eller at han måske er usikker på, hvor han har jer. Og når han mangler ord, så reagerer han naturligt fysisk - netop ved at græde, slå, sparke, smide sig i gulvet osv.

Det er rigtig vigtigt, at I forsøger at aflæse hans reaktioner, forsøger at finde ud af, hvorfor han bliver ked af det, vred, frustreret, bange og at I viser ham, at I rigtig gerne vil ham, at I godt forstår at verden nogle gange kan være lidt svær. Jeg tænker også at det her er vigtigt at I medtænker, at man nogle gange ikke skal tale for meget, men i stedet prøve "bare at være". Nogle gange er det at være sammen bedre end det at tale sammen. Og når han bliver frustreret og ked af det, så er det nogle gange derfor en rigtig god idé at sætte sig stille og roligt ned, bare være der, tilbyde ham fysisk kontakt og nærhed "kom og sid hos mor, kom skat" eller lignende. Ikke nogen bebrejdende ord, ikke nogen lange forklaringer, blot forståelse og nærhed.

Du skriver at hans reaktion ofte opstår, når han får skæld ud eller hvis han tror, at han får skæld ud og måske skal I prøve at skælde mindre ud, irettesætte mindre. Mange børn får alt for meget skæld ud, det gør at de føler sig ydmyget og det vil naturligt på sigt påvirke deres selvværd, måden de ser på sig selv, måden de synes om sig selv. Og du skriver "jeg er så urolig for om han ender med ikke at ville give udtryk for sine følelser" - og en vigtig del i at turde åbne op for mor og far er, at man ikke er bange, men helt tryg - og hvis man får meget skæld ud, så vil man naturligt ikke turde åbne sig for mor og far.

Tryghed handler også om at I har det godt derhjemme. At han mærker, at I forældre er glade for hinanden, at I taler pænt, støtter hinanden, at I som familie er en enhed, der stille og roligt finder ud af tingene, hjælper hinanden, er der for hinanden. Han spejler sig i jer og i det han oplever, og jo mere rolige I er, jo mere rolig bliver han naturligt også - jo mere uro han mærker, jo mere urolig vil han naturligt også være.

Når vi skal lære børn "at høre efter", så er det vigtigt at vi selv er i stand til at lytte. og det gælder faktisk alt, som vi gerne vil lære vores børn - vi skal vise dem det, som vi gerne vil lære dem.

Hans hjerne er stadig meget umoden. Man siger at 90% af hjernen dannes de første 5 leveår og han vil derfor naturligt stadig have det rigtig svært nogle gange og have nogle reaktioner, som I forældre ikke helt forstår - hans verden kan stadig bryde sammen over ting, som I opfatter som bagateller, men for ham betyder det rigtig meget.

Hans hjerne består af flere dele og du skal appellere til hans storhjerne. Det er den, du påvirker når du viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør ham kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper ham med at løse problemer, tænke over tingene og den ...

---

---

... har også betydning for hans evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det.
Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanset hvad der udløser de stærke følelser - om det er fordi han føler sig overset, uretfærdigt behandlet, bliver utryg eller hvad det nu er.

Når verden bryder sammen for ham, når han f.eks. bliver rigtig ked af det, fordi I siger nej og hindrer ham i noget han gerne vil, når skoene driller eller når du giver ham den blå kop i stedet for den røde kop, så er det stadig vigtigt at vise han forståelse. Her skal han ikke have skæld ud, det er vigtigt ikke at negligere hans følelser ikke sige f.eks. "hold op med at skabe dig" eller "lad være med at være hysterisk", ligesom han heller ikke skal mødes med trusler "hvis du ikke vil drikke af den røde kop, så får du ikke noget at drikke!". Hvis han mødes på denne måde, så bliver han naturligt endnu mere ulykkelig og det hjælper ham ikke på sigt.

Jeres dreng skal lære hvordan han aflæser andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer. Og han lærer det ikke ved at få skæld ud, han lærer det ved at I viser ham, det, som I gerne vil lære ham.

---

---

Du/I forældre styrker hans storhjerne ved at vise ham det, I gerne vil lære ham. Det vil sige ved at være lydhøre, rumme, forstå, sætte jer ind i hans situation, give ham idéer til hvordan I kan komme videre osv. Hvis I går fra ham, hvis I kalder ham hysterisk, hvis I via jeres kropssprog eller direkte siger at I ikke gider være sammen med ham eller lignende, så vil det påvirke hans mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv. Og det er når der sker en aktivering i mellemhjernen, at han begynder at slå, sparke, kaste med ting...

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme ham, når hans mellemhjerne tager over. Hvis du tager ham op eller måske bare holder ham i hånden, eller tager ham med ind ved siden af og sætter dig med ham, møder ham med fysisk kontakt, nærhed og lytter til ham, så han føler sig forstået, så er du med til at danne de forbindelser i hans hjerne, som gør at han senere i livet vil kunne tolerere modgang, stress osv. uden at blive aggressiv...

Og ja nogle gange så vil han naturligt ikke være parat til at blive holdt om, vil ikke sidde hos dig osv. men det er stadig vigtigt, at du så viser dig tilgængelig. Det er vigtigt at du stadig "bare er til stede" og invitere ham til at komme, når han er klar. Nogle gange vil det derfor være fint, at du bliver siddende i nærheden, helt rolig. Andre gange kan du godt gå kortvarigt fra ham, men f.eks. sige "jeg går lige ud og starter på maden, kald på mig, når du er klar" eller "kom ud til mig, når du har lyst til et knus" eller lignende. Så du giver ham mulighed for at finde roen, men samtidig ikke sender ham væk eller skælder ham ud, men viser dig tilgængelig.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---