Svar: Er jeg en pylremor
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
For det første har Villads en alder lige nu, hvor han naturligt søger dig ekstra meget. Det handler om at han nu er begyndt at gå lidt mere rundt og bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd - og ligesom I måske i 8-10 måneders alderen oplevede at han virkede ekstra tryghedssøgende og klyngede sig, græd når du gik fra ham, helst ville være på din arm, når I var nogen steder osv. så oplever man lidt det samme her i 13-15 måneders alderen. Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han på den ene side vil klynge sig til dig, vil op, være i din favn, holdes om, vil bæres - og når han så er oppe, så vil han ofte ned igen, skubber dig måske væk, vil sættes fra dig, og når han så er nede, ja så vil han op igen. Han har altså lige nu både brug for at mærke dig, have dig helt tæt på fysisk og vil samtidig også prøve at skubbe dig væk, prøve selv. Og det gør det naturligvis svært at være ham - og også svært for dig at hjælpe ham, fordi det er svært at vide, hvad du helt præcist skal.
Derudover så fortæller du, at du har været på turne i 5 dage, hvor han har været alene sammen med far og storesøster. Det er gået fint, der har ikke været problemer, men da du er hjemme igen, så klynger han sig igen. Det er naturligt. Det er ikke fordi du gør noget forkert. Det er fordi han er oprigtigt glad for at du stadig er der, at du ikke har forladt ham, men at du er vendt tilbage til ham og han vil naturligt være sikker på, at du ikke forsvinder fra ham igen. For han er stadig så lille, at han ikke forstår hvor du er, når han ikke kan se dig. Han forstår simpelthen ikke, hvor du går hen eller hvorfor du går og han er også så lille, at han ikke kan forklares det. Han forstår ikke en forklaring om at "mor kommer igen på søndag". For ham er du bare forsvundet og det gør ham naturligt usikker og ked af det. Han har heldigvis en far, som han er godt knyttet til og som har taget sig godt af ham, da mor ikke var der og derfor er det gået fint imens du var væk, men det ændrer ikke på, at han naturligt har savnet dig rigtig meget og ikke har kunne forstå, hvor du blev af - og at han derfor naturligt søger dig ekstra meget nu.
Det er rigtig vigtigt at du giver ham den nærhed, som han så tydeligt viser behov for, så han mærker at du er der. Det er vigtigt, at han får sit mor-depot fyldt op, så han har noget at tære af, når du igen tager af sted og han skal undvære sin mor. Men det er vigtigt, at du også hjælper ham til at tro på, at han også kan uden dig. Det ...
... er vigtigt at du ikke "ynker ham", forstået på den måde, at du signalerer at det har været forfærdeligt at være adskilt, eller at du har det ligeså slemt som ham. Det er vigtigt at vise ham forståelse, nærhed, anerkendelse, men samtidig også signalerer at du tager det helt roligt, så det kan han også gøre.
Derfor vil det være rigtig godt, hvis du f.eks. bukker dig ned, giver ham et kram, viser ham at du er der, men derefter opfordrer ham til at lege videre, fortsætte med det han er igang med. Eller du kan sætte ham i den høje stol, så han er ved siden af dig, kan se hvad du laver, følge med og du kan sludre lidt med ham, berolige ham "jeg er lige her skat, hej med dig" og så igen fortsætte med det du laver. Så du anerkender det behov han har for at have dig nær, men samtidig også viser ham, at det er okay at være ved siden af dig og følge med, uden at han hele tiden er på dit skød eller i din favn.
Det er vigtigt ikke at se hans reaktion som morsyge, men i stedet se det som morglæde. Hvis man ser det som morsyge, så er det negativt, noget han skal holde op med, noget som er forkert - hvor det er okay, at være glad for sin mor :) Og derfor vil det være rigtig godt at reagere med f.eks. "hej skat, er du bare så glad for mor, jeg er også rigtig glad for dig", give ham et kys, kærtegne ham, lade ham mærke dig og derefter så prøve at komme lidt videre :) Hvis du reagerer med at afvise ham, skubbe ham fra dig "ikke nu!", "nu må du lige vente lidt!" eller lignende, så vil han naturligt føle ekstra behov for dig og vil have svært ved at komme videre og hans lyst til at være helt tæt på dig vil ofte blive forstærket.
Og så er der det med amningen - du fortæller at du ammer 3 gange dagligt og at I først nu er stoppet med natamning. Det er naturligvis rigtig dejligt at du ammer og jeg kan godt forstå du nyder det, men det lyder som om at du ammer rigtig meget og det vil naturligt også være med til at holde ham i en "afhængighed af mor". Du må meget gerne amme, men med den alder han har, vil det normalt være passende med en amning dagligt f.eks. inden han puttes til natten.. Da han har været hjemme sammen med far i 5 dage, så kan han jo godt klare sig uden brystet og jeg tænker at du måske har nydt ekstra at lægge ham til, da du atter er hjemme, hvilket er helt naturligt, men det er som sagt med til at hive lidt i den anden retning end det I egentlig ønsker. Du kan derfor også overveje om ikke antallet af amninger skal skrues lidt ned, så han på den måde også støttes i at det er okay at være uden mor helt tæt fysisk flere gange dagligt...
Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder









