Svar: Hvorfor bliver han ved med at vågne?

---

Kære Louise

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mit tidligere svar :) Og dejligt, at det går en lille smule fremad - selvom du føler at det går langsomt, så er fremskridt jo altid godt :)

Er det en dårlig søvnassociation at vende ham på siden? Det er en søvnassociation, men er det dårligt, nej ... Man kan sige, at din dreng naturligt er afhængig af din hjælp til at skifte stilling. Han får sig lagt i stillinger i løbet af natten, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra, og her har han brug for at du hjælper ham. Du er nødt til at være der, lægge ham ned, vende ham på den anden side, give ham dynen på osv. hvor efter han så kan sove videre - det er nødt til at være sådan og det er omsorgsfuldt at hjælpe ham, fordi han er så lille, at han endnu ikke selv kan. Og det er ikke så problematisk netop at hjælpe med stillingskift, for han vil jo ret hurtigt selv kunne lære at skifte stilling om natten. I takt med at han bliver stærkere motorisk i løbet af dagen, så vil han naturligt også blive det om natten. Når du hjælper ham med stillingskift, så er det altså kun indtil han begynder selv at kunne det og det vil han kunne i løbet af de næste par måneder. Det er altså ikke problematisk på samme måde som at gå i køkkenet og lune en flaske - der går flere år før han vil kunne dette ...:)

Din dreng vågner om natten, sover uroligt, klynker, græder osv. fordi han er i separationsfasen. Det betyder at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra dig. Han øver sig i at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig, at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.

For at børn kan separere sig, så må de nødvendigvis også være tilknyttet og det betyder at man i denne periode, godt kan mærke at barnet pludselig virker mere morsyg, mere klyngene og dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at mærke og undersøge, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.

Han øver sig motorisk både når han er vågen og når han sover. Og han vil ...

---

---

... naturligt i søvne få sigt lagt op i kravlestilling, ligge på alle fire, rokke frem og tilbage - hvis han ikke er begyndt på dette endnu, så kommer det måske i løbet af de næste måneder. Han vil måske begynde at lave det man kalder "headbanging" hvor han ligger på alle fire og banker hovedet ind i sengegavlen, tydeligt frustreret og det sker alt sammen i søvne.

Det at han gennemgår så stor en motorisk udvikling påvirker ham også mentalt, for når han bevæger sig rundt, så oplever han verden på en ny måde - og alt hvad han oplever skal bearbejdes og det bliver det i søvne, det bliver det, når han drømmer. Og lige nu drømmer han rigtig meget. Han kan småklynke, sætte sig grædende op osv. om natten og skal igen have hjælp til at blive lagt ned og blive puttet igen. Han vågner altså op flere gange om natten på grund af drømme og nogle gange kan gråden være så voldsom, at det næsten virker som mareridt. Andre gange er der slet ikke tale om gråd, men han vil måske grine imens han sover - det ses også :)

Separationsfasen er ofte mest voldsom i 8-10 måneders alderen, hos nogle børn lidt før og hos andre varer det lidt længere. Det man især skal være opmærksom på er, at man ikke får skabt nogle dårlige vaner i denne periode. Det kan være at man f.eks. begynder at give barnet sut eller flaske hver gang han vågner op om natten ...

---

---

Du må gerne sove sammen med ham, og give ham den nærhed og fysiske ro, som han sandsynligvis vise behov for, lige lægge en beroligende hånd over på ham, så han kan mærke at du er der osv. Men de kan også være, at du skal prøve at lade ham sove for sig selv - det afhænger af, om du fornemmer at I forstyrrer hinanden for meget om natten. Hvis du reagerer på alle lyde han laver, så kan det nogle gange hjælpe at sove i hvert sit rum, fordi du så giver ham mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd... Andre gange vil det betyde at du så skal rende frem og tilbage mellem ham og din egen seng natten igennem, og så er det naturligvis langt at foretrække at sove sammen :) Du skal derfor gøre det, som du fornemmer virker bedst for jer begge to.

Det vil være godt at arbejde på en nogenlunde fast dagsrytme, fordi den naturligt også vil spille ind på nattens forløb. Du skal naturligvis også sikre dig, at han ikke vågner fordi han har ondt - det kan være øreproblemer, tandfrembrud eller andet, som lige nu påvirker han og som gør at han vågner og græder om natten eller måske ligger og virrer med hovedet ...

Jeg håber at ovenstående giver lidt forklaring på, hvorfor din dreng bliver ved med at vågne - der er højst sandsynligt tale om den store udvikling, som han går igennem lige nu både motorisk og mentalt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---