Annonce

Annonce

Brev:

Amme-krise


21. marts 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Amme-krise

Kære Helen,

Mine tvillingedrenge fylder 5 måneder om en uge.

Jeg har haft en periode med mindre mælk, og har suppleret med mme. Egentlig tror jeg at der i udgangspunktet var mælk nok, men jeg blev nervøs for om de fik nok, så jeg supplerede med mme, hvilket nok har skabt lidt af en ond cirkel: hver flaske har været med til at nedsætte min mælkeproduktion, fordi de suttede det mindre i næste runde.

Når jeg har suppleret med mme har jeg ammet dem først og umiddelbart efter givet dem flaske, så det til sidst blev sådan at hver amning blev afsluttet med en flaske. De drak stort set aldrig flasken op.

For 5 dage siden begyndte drengene at afvise brystet. Selvom der ind imellem tydeligt var rigeligt mælk (det kunne jeg se, for jeg ammer altid med ammebrikker, jeg begyndte at bruge dem på hospitalet og det er aldrig lykkedes at vænne drengene fra dem), lå de bare og vred sig og græd når jeg prøvede at lægge dem til.

Det blev så slemt at jeg ikke ammede i 3 dage, hvilket selvfølgelig er gået kraftigt ud over min mælkeproduktion.

Jeg var tæt på at beslutte at opgive amningen helt, men det gør mig så ulykkelig. Jeg vil så gerne amme nogle måneder endnu.

Jeg ser følgende 2 grunde til at de ikke vil:

1/ De får for meget mme og er for mætte (de er også begyndt at få 1/2-1 dl grød i løbet af dagen) eller

2/ De er blevet glade for flasken og gider ikke anstrenge sig ved brystet (jeg bruger en flaske med meget sutte-modstand, og de har siden de var små fået ca 1 flaske mme i døgnet uden at det har været et problem).

Jeg føler også at det måske er kommet som en forlængelse af den fase de nåede for et ...


Annonce

... par uger siden, hvor de ikke kan koncentrere sig om amningen men hele tiden slipper for at kigge sig omkring.

Igår lykkedes det mig dog at amme dem begge ganske kort. Og i nat havde jeg en rigtig god amning med den ene. De virker nu mere villige til at tage brystet, men det er meget kort tid ad gangen (under 1 minut, bortset fra den ene gode amning hvor han efterfølgende sov videre i 4 timer). Sikkert fordi der nu ikke er så meget mælk. Jeg mærker nedløbsrefleksen i det ene bryst.

Indtil for 5 dage siden mærkede jeg flere gange dagligt nedløbsrefleksen i brysterne, og måtte bruge ammeindlæg.

Så jeg er gået igang med elektrisk brystpumpe for at opstimulere.

Hvor ofte og hvor længe ad gangen skal jeg pumpe? Hvis jeg pumper et kvarter på hvert bryst kan jeg få ca 150ml. Men nogle gange synes jeg det virker som om at brystet ikke fyldes op igen; at jeg bare tømmer det.

Jeg ved at de kan stimulere bedre end en pumpe, men jeg er bange for at lægge dem til for ofte uden at de får noget ud af det. Måske vil det gøre at de igen begynder at nægte helt.

Jeg læser at de skal have 5 måltider på 150 ml hvis de udelukkende lever af mme. Er det tilsvarende mængde der kræves med brystmælk? Jeg har hørt at få sug kan være nok for dem. Hvor længe skal de sutte for at få et fuldt måltid hvis de sutter godt?

Kan jeg gøre andet end at pumpe? Hvad med syntocinon-spray og Primperan?

Hvor meget bør jeg drikke dagligt?

Jeg håber virkelig at jeg kan få amningen til at køre igen, for jeg elsker vitterligt den nærhed det giver mig med drengene, og jeg er slet ikke parat til at stoppe. Tror du at jeg kan?

Kærlig hilsen
Louise

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce