Svar: Søvn igen igen, 18 mdr

---

Kære Iben

Jeg er helt enig med dig i at der ikke er nogen idé i at lave konflikter for princippernes skyld og jeg synes som udgangspunkt heller ikke at børn skal græde sig i søvn.

Jeg synes et er meget fint at I et langt stykke hen af vejen lytter til, hvad det er jeres søn gerne vil og hvis det drejer sig om at kigge ud af vinduet, sige godnat til månen eller lignende, så er der jo heller ikke noget i vejen for at det bliver som han gerne vil, når bare han så er parat til at sove derefter.

Problemet hos jer lyder do gtil at være at han gerne vil have mere og mere og har svært ved at vide hvor grænsen går. Og det er netop jer der skal sætte grænsen. Det betyder at han godt må kigge ud af vinduet, hvis det er en del af putteritualet, men hvis I har besluttet at I max læser to godnathistorier, så er det det I gør og så skal du ikke give efter og læse nr. 3 og nr. 4.

Jeg kan forstå at du sidder med ham, når du læser godnathistorie, det kan også være en god idé, men for at bryde den vane I er kommet ind i, så kunne en løsning måske være at lægge ham i senge og så læse historien imens han ligger der og du sidder ved siden af.

Når bogen er læst og der er kysset og sagt godnat, så skal du gå. Er han helt ulykkelig, så går du ind til ham igen, siger bestemt at nu skal han sove, putter ham måske igen og går igen. Du må her vurdere, hvad du herefter gør, ud fra hvad der sker.

Du fortæller at han hos dagplejeren faldt i søvn med det samme og uden problemer, hvilket jo tyder på at han godt ved, hvad det vil sige at han skal lægge sig til at sove. Spørgsmålet er derfor om han hjemme ser det som en mulighed for underholdning, det lyder nemlig sådan. I det tilfælde er du nødt til at gå, så han lærer at der ikke skal underholdes nu, men soves.

Hvis han rejser sig op i sengen, kalder og griner, hver gang du kommer, så kan du nogen gange hjælpe ham med at blive lagt ned, andre ...

---

---

... gange stikke hovedet ind på værelset og sige 'du skal sove nu - nat nat' og så kan han selv lægge sig ned.

Hvis han er ulykkelig, så skal du være hos ham og her er det, som du selv siger en god idé at sidde og holde ham i hånden.

Du må forsøge dig frem. Hvis du starter med at putte ham i seng og læse for ham, når han ligger der, så må du vurdere om du skal blive siddende 'jeg er lige her, nu skal du sove' og ellers ikke snakke eller have øjenkontakt (måske sidde og læse en bog for dig selv, eller bare se sådan ud). Kræver han underholdning, så dur det ikke at du er der, så må du gå og komme tilbage igen.

Det kræver stor tålmodighed for jer alle at få skabt en ny rutine, men det kan godt lade sige gøre:o)

Med hensyn til din venindes datter, så synes jeg at dette er et meget almindeligt fænomen, som man ser hos børn i denne alder. Mange børn er jo 'tingfindere' og kan simpelthen samle på det mærkeligste, små ting, som for dem kan have stor værdi. Det kan være gamle kapsler, der ligger på jorden, men det kan også være noget de synes er rigtig rigtig fint, som de ser hos en ven.

---

---

Jeg synes ikke der er noget usædvanligt i det og jeg tror ikke at den lille pige er mere materialistisk end andre, hun er bare rigtig glad for fine ting og det er mange små piger jo i den alder og i årene frem.

Det er jo et meget positivt træk at hun spørger om hun må få tingen, det er jo at fortælle direkte at det er fint, andre børn på hendes alder putter alverdens små skatte i lommerne, uden at det er for at stjæle, de samler bare på flotte ting.

Når hun spørger om hun må få dit og dat, så ville jeg sige til hende 'Synes du den er fin? Ved du hvad det synes jeg også og den vil jeg helst ikke give væk, men måske kan du ønske dig sådan en en dag', eller 'Du må gerne holde den eller se på den, men du kan ikke få den, for jeg er meget glad for den'.

Rigtig meget held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---