Brev:
Seng, dyne, pude til stor dreng

Kære Helen
Da jeg søgte i din brevkasse for at se, om du allerede havde besvaret lignende spørgsmål, blev jeg endnu mere i tvivl, så derfor skriver jeg mit eget spørgsmål.
Min dreng er jo nu 5 år og 4 måneder. Om to uger begynder han i fritidshjem og efter sommerferien i skole.
Han sover stadig i sin juno seng (den som lille Per også sover i, men den opdaterede version), hvor siderne selvfølgelig er taget af, og den er strukket ud. Men det er ved at være lidt knebent, og jeg tænker også, at det måske ikke er så "sejt", når man skal have nye venner med hjem. Han sover ikke så urolig mere, og faktisk er det kun i hans egen seng, at han altid har rumsteret rundt. Hos morfar og mormor sover han i almindelig juniorseng uden sengehest på eget værelse og hos far sover han i køjeseng i sin fars soveværelse. Når han sover ude, bliver han gerne i sin egen seng hele natten - og står først op, når han er mere eller mindre klar til dagen. Når vi er på ferie, har han ligeledes sovet i almindelig ...
... voksenseng uden problemer.
Sådan er det ikke, når han sover hjemme (hvilket han gør 6 nætter om ugen). Som sagt rumsterer han lidt mere rundt i sin egen seng herhjemme og der har også været en periode med mareridt. Men den store forskel er, at han stor set hver nat kommer ind til mig. Det er sjældent jeg lægger mørke til det, før han ligepludselig er der. Det sker en gang imellem, at han sover hele natten i sin egen seng. Det er gerne, hvis han er ekstra træt.
Nå men nu har jeg så købt en smart køjeseng, som han skal have herhjemme, men efter at have læst dit svar til en anden mor, er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt det er en god idé? Han skulle jo nødigt falde, når han er på vej ind til mig.
Og så endelig til det spørgsmål, som jeg ville have stillet. Når han nu skal skifte til en voksenstørrelse seng, skal han så også skifte junior dyne og pude ud med en rigtig voksen pude og dyne? Han er i hvert fald meget glad for at hugge sin mors helt almindelige voksenpude.
Med venlig hilsen
"mor"
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




