Annonce

Annonce

Svar: Ændring af godnatritual


16. marts 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og lidt kede mor :)

Tak for dit brev. Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig omkring ændring af godnatritual :)

Jeg kan godt se idéen med at amme hende i stuen og derefter gå til soveværelset, sidde med hende i en stol, eller i sengen, give hende nærvær og derefter prøve at putte hende... Og måske vil det virke - det kan forsøges - der sker ikke noget ved at prøve. MEN, det er ikke sikkert at det vil virke, når hun bliver ældre og lidt mere bevidst, og det skyldes, at det at skulle sove altid er forbundet med adskillelse fra forældrene.

At være adskilt fra forældrene er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor jeres datter forventes at sove. Hvis du ammer i stuen og derefter går til værelset, så er der en risiko for at hun oplever det at skulle i seng med noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved, at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Så lige nu, hvor hun stadig er meget lille, vil det måske fungere, men i takt med at hun bliver ældre og mere og mere bevidst vil det ofte ikke fungere at opdele amning og putning...

Mit forslag med at amme hende i dobbeltsengen går på at du lægger dig med hende og ammer hende i sengen, lader hende blive liggende og ammer hende igen, før du selv går i seng - og her flytter du hende så over til din egen seng. Det er ikke meningen at I skal sove sammen i din seng. Hun skal ammes og derefter puttes over i egen seng, men om aftenen, når hun puttes til natten og før du selv går i seng, må hun godt blive i din seng, hvis du kan mærke, at hun er mest tryg ved dette. Det samme kan du også gøre om dagen, hvis hun har svært ved at sove til middag - lægge dig med hende og evt selv få en middagslur. ...


Annonce

...

For at forebygge vuggedød så anbefales det blandet andet, at man ikke sover i sengen med barnet, men at man sover i samme rum som barnet. Forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang... og ja forældres natlige støj kan også nogle gange forstyrre for meget, ligesom barnets natlige støj nogle gange kan forstyrre forældrene...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Risikoen for vuggedød er størst så længe barnet ikke selv kan trille rundt, skifte stilling osv. om natten og det betyder altså især så længe barnet er under 6 måneder gammel. Derfor anbefaler jeg normalt at børn ikke flyttes til eget værelse før 6 måneders alderen. I nogle familier fungerer det dog godt for både barn og forældre, hvis man sover hver for sig og I skal derfor gøre det, som I mener vil være det bedste valg for jer.

Du skriver at din datter nogle gange vågner om natten og at du lægger hende til, men hvor hun bliver "mega tosset" og det tyder jo ikke på, at hun vågner fordi hun har brug for brystet... Du skal være opmærksom på at hun naturligt drømmer meget og at hun om natten godt kan både klynke, smågræde, ligge og virrer med hovedet, slå ud med armene, benene, lave suttelyde, smaskelyde og lignende - og hvor det alt sammen sker i drømme og hun derfor ikke er vågen. Det er derfor nogle gange en god idé at trække tiden lidt, for at se om hun af sig selv kan komme videre i søvnen eller lige hjælpe hende lidt med at skifte stilling, kærtegne hende lidt, berolige med lidt "ssy-ssy" eller lignende, og se om du på den måde kan lulle hende videre i søvnen og ud af drømmene. Hvis det eneste der virker, er at du tager hende op og går rundt med hende, så skal du naturligvis gøre det - men prøv om du stille og roligt kan komme væk fra at hun skal op og vugges, og i stedet kan hjælpes videre i sin seng.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce