Brev:

Raserianfald, hvordan hjælper vi vores søn?

Hej Helen.

Så er der noget med udvikling igen, som vi ønsker hjælp til at forstå, så vi kan være der bedst muligt for vores søn. Han er nu 19 mdr. og "pludselig" fra den ene dag til den anden er hans humør vendt 180 grader. Det hænger nok sammen med den sidste uges begivenheder, men på trods af det, så har vi brug for råd til at gøre det rigtige for ham.

For en uge siden blev vores søn syg med 39 i feber. Som altid når han er syg med så høj feber, så sover han meget og nemt, er ellers glad, men flad. Sådan gik de to første dage også af hans sygdomsperiode på en uge. Resten af dagene var præget af konstante raserianfald og stor frustration fra vores søns side. Vi skulle alle tre havde været i Sverige og besøge farmor og farfar, men jeg og min søn måtte naturligvis blive hjemme, da han var syg.

Da sygdommen ikke bliver bedre, men værre efter nogle dage kontakter jeg 1813 og (for at gøre en lang historie kort) ender vi med at bruge ti timer på hospitalet hvor vores søn skal lyttes på, have taget røntgen, blodprøve og scannes. Og det er imens at han har det skidt og desuden er godt utilfreds med situationen. Alle de her forskellige kontroller han skal igennem (for at få konstateret lungebetændelse) går ham virkelig på! Forståeligt nok! Det er mig, som skal være den dumme og holde ham fast, mens diverse undersøgelser bliver udført og det er vores søn meget ked af det over! Jeg var jo som sagt alene med ham og desuden også alene med ham et par dage efter hospitalsbesøg.

Han får det bedre sygdomsmæssigt dagene efter og bliver rask igen. Men det er tydeligt at hele turen gennem ti timer på hospitalet har gjort stort indtryk på ham. Han sover ekstremt dårligt, drømmer helt vildt, spiser ingenting og græder uafbrudt når han er vågen, kun med korte ophold, hvor han egentlig ikke er glad. Han afviser nu mig med at skubbe mig væk og bliver hidsig over alle små ting i vores øjne, men selvfølgelig store ting i hans øjne.

Men som "alenemor" med et sygt barn, som har fået sig nogle ubehagelige oplevelser med sig fra hospitalet, hvor jeg måtte holde ham fast mens læger gjorde noget på ...

... ham, som han ikke forstod eller havde lyst til, så forstår jeg godt, at han afviser mig og jeg forstår også at han er ked og endda enormt ked. Men raserianfaldene bliver ved her fire dage efter hospitalet (hans far en nu hjemme igen, det hjælper lidt på det) både i dagstimerne og nattetimerne. Eksempelvis kan han vågne i et skrig om natten og det eneste han viser at han vil, det er ned på gulvet og ligge og skrige. Han afviser fuldstændig at blive trøstet, hvilket også er fair nok, men det er jo nat...

Det samme sker i dagstimerne, hvor han de sidste par dage har været mere hidsig end glad. Humøret skiftede før turen på hospitalet, så noget var sat i gang inden da. Men hvad gør man bedst med en dreng på 19 måneder, som endnu ikke siger mere end 2-3 ord, men forstår meget? Indtil videre har jeg når raseriet står på forsøgt at tage ham til mig og trøste. Hvis han ikke vil, hvilket altid er tilfældet, så har jeg fx sagt "jeg kan godt se at du er vred og du vil ikke trøstes lige nu, det er helt ok!" og så har jeg ladet ham ligge der, hvor han nu vil ligge og være gal, hvorefter jeg siger "når du har lyst til et kram, så er jeg her". Hvis han så har ligget og skreget i to-tre minutter, så kan mit hjerte ikke mere, han bliver jo ked af det. Så jeg går til ham og spørger "vil du have et kram?" Det vil han som regel, men det går ofte ikke over der. Så kører han sig selv op i endnu en spids efter 30 sekunders ro.

Jeg er overbevidst om, at oplevelsen på hospitalet spiller en rolle, og han forstod jo ikke, hvorfor hans mor gjorde ved ham som jeg gjorde, men derudover tror jeg også at han udvikler sig generelt lige nu. Raserianfaldene var der, bare overhoved ikke så ofte, før han blev syg. Så kan du ikke hjælpe med råd til hvad vi kan gøre, når de står på og ikke står på? Det er vel også en god ting, at han tør blive hidsig og sige fra...? Men nøj, forhåbentlig ikke i næsten alle døgnets timer..?? Og ellers, hvad er det der sker med udviklingen for en 19 mdr gammel dreng? Han reagerer tydeligvis på noget.

Vi glæder os enormt til at se hvad du svarer til dette :)

Mange hilsner fra os

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: