Brev:
Usikker dreng
Kære Helen,
Denne gang handler det om storebror, S, og det er noget som jeg har tænkt på længe. S er og har altid været en forsigtig dreng, og det er der i og for sig intet i vejen med. Han leger meget med tre drenge i børnehaven, som er til fysisk vilde lege, og der trækker S sig, det er fint. Han leger også med et par drenge mere lig ham selv, også meget fint. Generelt fortæller hans pædagog, at han er vellidt og han har selvværd til at sige til og ikke mindst fra, og det er jo dejligt at høre :) Det er også min opfattelse af ham herhjemme. Ikke ti vilde heste kan få ham til at gøre noget, som han ikke har lyst til.
Jeg synes dog, at han har tendens til let at give op. Sidste sommer lærte han at cykle på en uge, hvilket jeg synes var rigtigt flot, men han sagde "jeg kan ikke" så mange gange, at jeg blev temmeligt træt af at høre på det. Han vil have en voksen til at farvelægge tegninger i malebøger, fordi han ikke mener at han kan gøre det pænt nok. Han giver hurtigt op, når han kigger efter ting i finde-bøger. Hvis han ...
... skal skynde sig at tisse, begynder han ofte at græde, sætter sig ned og siger "jeg kan ikke nå det" i stedet for bare at få hevet de bukser ned. Han kan/vil ikke gå særligt langt, og efter få meter begynder han at beklage sig over at han har ondt i benene.
Jeg ser mig ofte nødsaget til at presse ham lidt og bliver nogle gange irritereret over at høre på hans klynkeri og forbehold og ville ønske at han bare ville PRØVE! Hans opgivenhed bliver især tydelig nu hvor lillebror vil alting selv og bliver rasende, hvis vi forsøger at hjælpe ham. Her er S mere i retning af "du skal gøre det, mor", "jeg kan ikke" og hellere vil vente end at gøre visse ting selv.
Det er svært at finde belancegangen mellem at udfordre ham, udvide hans horisont og skubbe til hans grænser og stadig acceptere ham for den nok noget introverte dreng han er. Jeg ønsker ikke at lave om på ham, men jeg vil gerne hjælpe ham til at have lidt mere mod til at prøve ukendte ting uden at give op på forhånd.
Har du nogle gode råd?
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder