Brev:
Usikker dreng
Kære Helen,
Denne gang handler det om storebror, S, og det er noget som jeg har tænkt på længe. S er og har altid været en forsigtig dreng, og det er der i og for sig intet i vejen med. Han leger meget med tre drenge i børnehaven, som er til fysisk vilde lege, og der trækker S sig, det er fint. Han leger også med et par drenge mere lig ham selv, også meget fint. Generelt fortæller hans pædagog, at han er vellidt og han har selvværd til at sige til og ikke mindst fra, og det er jo dejligt at høre :) Det er også min opfattelse af ham herhjemme. Ikke ti vilde heste kan få ham til at gøre noget, som han ikke har lyst til.
Jeg synes dog, at han har tendens til let at give op. Sidste sommer lærte han at cykle på en uge, hvilket jeg synes var rigtigt flot, men han sagde "jeg kan ikke" så mange gange, at jeg blev temmeligt træt af at høre på det. Han vil have en voksen til at farvelægge tegninger i malebøger, fordi han ikke mener at han kan gøre det pænt nok. Han giver hurtigt op, når han kigger efter ting i finde-bøger. Hvis han ...
... skal skynde sig at tisse, begynder han ofte at græde, sætter sig ned og siger "jeg kan ikke nå det" i stedet for bare at få hevet de bukser ned. Han kan/vil ikke gå særligt langt, og efter få meter begynder han at beklage sig over at han har ondt i benene.
Jeg ser mig ofte nødsaget til at presse ham lidt og bliver nogle gange irritereret over at høre på hans klynkeri og forbehold og ville ønske at han bare ville PRØVE! Hans opgivenhed bliver især tydelig nu hvor lillebror vil alting selv og bliver rasende, hvis vi forsøger at hjælpe ham. Her er S mere i retning af "du skal gøre det, mor", "jeg kan ikke" og hellere vil vente end at gøre visse ting selv.
Det er svært at finde belancegangen mellem at udfordre ham, udvide hans horisont og skubbe til hans grænser og stadig acceptere ham for den nok noget introverte dreng han er. Jeg ønsker ikke at lave om på ham, men jeg vil gerne hjælpe ham til at have lidt mere mod til at prøve ukendte ting uden at give op på forhånd.
Har du nogle gode råd?
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.