Svar: Baby bider
Kære Line
Tak for dit brev :)
Det er, som du skriver, en kærlighedserklæring, når din datter bider - man kan sige at det er en slags "jeg elsker dig så højt, at jeg kunne spise dig" og at hun derfor sætter tænderne i dig. Hun forløber sig, fordi hun mangler ord og fordi hun ikke kan finde ud af, hvordan hun skal kæle, nusse og kramme - det er helt naturligt for hende at bruge munden og ja, så sidder der lige et par tænder i skulderen, låret eller i brystet - og AV! for Pokker, hvor gør det ondt!
Det bedste du kan gøre er at forsøge at undgå at det sker. Det vil sige, at når du mærker, at hun har tendens til at ville bide, at du så afbryder jeres tætte kontakt, afleder hende med leg eller andet, så hun stadig har dig men ikke helt så tæt på, at hun kan komme til at bide dig. Jo mere du kan aflede, jo mere du kan undgå at det sker, jo mere vil hun "glemme det" og jo hurtigere vil det gå over. Jo mere fokus du giver det, jo mere kan det blive en leg for hende, og jo mere kan tendensen til at bide dig blive forstærket - så det er vigtigt at du forsøger at aflede, stoppe hende, før hu forløber sig.
Hvis hun bider dig i brystet, så skal du prøve at fornemme om hun gør det først eller sidst i amningen. Hun er så gammel nu, at hun godt ved at mor og brystet er to forskellige ting - at I ikke er et hele. Hun ved derfor godt, at når hun bider dig i brystet, så kan hun få en reaktion fra dig og det er naturligt spændende at undersøge, hvad der sker.
Hvis hun ...
... bider dig først i en amning, så er det ikke altid bevidst, men skyldes at hun tager lidt ekstra fast for at få mælken til at løbe. Derfor kan det ofte være en idé at du stimulerer brystet lidt før hun lægges til, så mælken flyder lettere til hende.
Nogle gange kan hun dog godt bide bevidst i brystet, når hun lægges til, fordi hun vil lege med brystet og din reaktion. Hun vil måske smile til dig, tage fat, bide, slippe og smile igen - hvis det sker først i amningen, skal du afbryde amningen og prøve fremover at tilbyde hende brystet på et tidspunkt, hvor du er sikker på at hun reelt har brug for brystet, mere end brug for at lege.
Hvis hun bider dig under amning eller i slutningen af amningen, så kan det være nødvendigt at du siger højt AV! og sætter hende fra dig. Amningen skal afbrydes og hun skal ikke være i tvivl om at her gjorde hun noget du ikke bryder dig om - og ja, hun vil naturligt godt kunne blive forskrækket over din reaktion, men sådan er det nødt til at være. ned fra skødet, så hun fornemmer, at det her var bestemt ikke rart. Det at du laver en høj lyd AV! og samtidig sætter hende fra dig, giver hende en bevidsthed om, en læring om at det var forkert og det hjælper hende med at huske det. Det er vigtigt at du markerer at det ikke er sjovt og at hun ikke får fornemmelsen af at det er en leg og derfor bliver ved, gør det igen og igen.
Det er altså helt naturligt for hendes alder :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.










