Svar: Drillerier i børnehaven

---

Kære Maja

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Hvor bliver jeg bare ked af det, når jeg hører din historie og den reaktion du har fået fra børnehaven - "sådan er børn i den alder, det kan vi ikke gøre noget ved". Det er simpelthen ikke rigtigt og det er super vigtigt, at man tager det alvorligt. Det er ikke okay at pigerne er "stride" ved hinanden!

Undersøgelser viser at mobning starter allerede i børnehaven og siden 2008 har institutioner i Danmark kunne tilmelde sig Red Barnets antimobbeprogram, der hedder "Fri for Mobberi". Og der har været og er stadig stor fokus på at sætte ind overfor mobning allerede i børnehaven. Det er ikke "onde børn", der er tale om, men derimod et uhensigtsmæssigt mønster, og det er det mønster man skal arbejde med at få brudt. Udfordringen er, at i nogle børnehaver opdager man faktisk ikke at det finder sted, før "skaden er sket". Det sker langsomt og over lang tid, at et af børnene holdes udenfor eller at de andre børn har en fastlås opfattelse af et enkelt barn - og det enkelte barn begynder måske at opfatte sig selv, som forkert, anderledes osv. og risikerer derfor at havne i en rolle, som er uhensigtsmæssig - ikke bare i børnehaven, men også i årene fremover.

Og jeg bliver oprigtigt ked af det, når jeg læser dit brev og din datters udtalelser om at hun hellere vil være en dreng eller synes det hele ville være lettere, hvis hun var en dreng. For det lyder for mig som udtryk for, at pigerne i børnehaven netop har sagt dette til hende så mange gange "du ligner en dreng", at hun selv begynder at føle sig sådan, og det er så synd.

Og ja - det kune godt lyde som om at I skulle overveje at skifte institution, hvis den børnehave jeres datter går i ikke kan se problemet og ikke tager det alvorligt. Det kunne godt lyde som om at jeres datter har brug for at blive mødt med nye øjne, for at få brudt den situation hun befinder sig i, og for at hun måske begynder at se på sig selv på en ny måde.

I har naturligvis ret i at I hjemme godt kan prøve at finde mere "pigetøj" til hende, så hun ikke går i drengetøj. Dermed ikke sagt, at hun skal gå i strutskørter og strømpebukser, hun kan jo stadig sagtens gå i pige-jeans og t-shirt, hvis hun har det bedst i den slags tøj :) Det er også langt mere praktisk at lege i og hun skal naturligvis have lov til at have det på, som hun er gladest for. Men tøjet er ikke forklaringen alene og selvom hun en dag kom i børnehave i lyserød kjole, så er det ikke sikkert at de ville lege ... Det handler om at få brudt et mønster.

Når det er sagt, så tænker jeg at det er rigtig rigtig vigtigt at I arbejder på at styrke hendes selvværd. Hendes følelse af at være ...

---

---

... okay.

Der er forskel på selvtillid og selvværd:

Selvtillid er noget vi gør - det er følelsen af at "jeg kan finde ud af det, jeg skal".
Selvværd handler om noget vi er - de er følelsen af "alt ved mig er, som det skal være".

Når vi vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting du kan finde ud af, som din datter ikke kan finde ud af, fordi der er forskel på at være barn og være voksen. Der er ting børnene i børnenehaven mestrer, som hun endnu ikke mestrer og modsat, der er også ting hun mestrer som andre børn endnu ikke kan finde ud af. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.

---

---

Hvis vi har et højt selvværd, så har vi en høj følelse af at have værdi. Så føler vi os okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget, andre kan noget andet, og vi føler at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af at det var bedre, at være ligesom de andre ... Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv og det vi kan eller det vi står for, vi vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er ...

Det er rigtig vigtigt at I styrker jeres datters selvværd, og det gør I ved at fortælle hende igen og igen at hun er noget ganske særligt, at ingen kan tage hendes plads, for ingen er som hende. Hun får styrket sit selvværd, ved at I møder hende med anerkendelse og accept. Selvværd er ligeværd - og det betyder at jeres datter skal føle at hun er ligeså meget værd som I er - I er lige meget værd. I er ikke mere værd, bare fordi I f.eks. er voksne.

Det kan sagtens tænkes at hendes selvværd er stærkt og at hendes valg af mere drenget tøj netop bunder i at hun er okay med at være som hun er, ligesom hun er glad for at være giraf til fastelavn og vælger dette fremfor at være prinsesse - men stadig virker hun jo ked af det, og hun skal naturligvis ikke holdes uden for, men skal accepteres som den hun er! Hun skal have lov til at være sig selv og hun kan jo være den bedste legekammerat og den bedste ven uanset hvad tøj hun har på! Og det er simpelthen ikke i orden, hvis de andre piger får lov til at være "stride" og på den måde holde hende uden for legen. Det er ikke meningen at hun skal "gå og lege for sig selv".

Jeg håber at I kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---