Svar: Lillebror er en bandit

---

Kære småfrustrerede mor

Tak for dit brev :)

Det er dejligt med to drenge og det er skønt at de er glade for hinanden. Men det er naturligt udfordrende, når de er meget forskellige temperament og især, når den yngste er en bandit og storebror den mere tænksomme type.

Forskellighed er super dejligt, det er skønt at opleve børn med samme gener og i samme miljø vokse op og være så vidt forskellige. Det er udfordrende, men samtidig også vældigt berigende for jer forældre. Og noget af det vigtigste er nok netop det med at lære de to at acceptere hinanden og hinandens forskelligheder og vise hinanden den respekt de naturligt hver især skal have.

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at I er opmærksomme på at støtte storebror og her under at lære ham at sige fra. Han er så god en dreng, så tænksom og opmærksom på, hvordan man skal opføre sig, at han naturligt ikke vil drille sin lillebror, skælde ham ud eller "gi igen" - for han ved at det er forkert og han vil gerne opføre sig som man bør og det forventes. Og det er jo super godt, men det er også begrænset, hvad han skal finde sig i og derfor skal han lære at sige fra. Det er rigtig fint at I derfor nu er begyndt at hjælpe ham med dette.

Jeg tænker at I godt må lære storebror at sige "Nej!" og "Stop!" - disse ord kan siges højt og bestemt og vil samtidig ofte være ord, som I kan høre. Når I hører storebror sige disse ord, så ved I at I skal reagere - og det er vigtigt at I går ind og hjælper til, når der er konflikter imellem de to. Det er vigtigt at I hjælper dem med at få skabt en dialog, så de kan finde ud af at lege igen og nogle gange hjælper dem med at blive skilt ad. For nogle gange vil de lege rigtig godt og andre gange vil det være bedre at de leger hver for sig. Og det er helt okay at sætte ord på, at lige nu skal de hver til sit og lege lidt for sig selv, at de ikke er tvunget til at lege sammen og lege sammen lege, for de er forskellige, de har forskellige aldre og de leger derfor forskelligt.

I må også gerne lære storebror at det er okay at komme og sige, når han synes lillebror er irriterende. At I godt kan forstå, hvis lillebror nogle gange fylder for meget og at storebror nogle gange har brug for tid selv eller bliver ked af det, hvis lillebror er en bisse. Det er vigtigt at han har følelsen af at det er okay at komme og sige til dig "mor, kan du ikke tage lillebror væk lidt" eller lignende, så storebror får de pauser, som han naturligt har brug for.

Og når det er sagt, så skal I naturligvis også stadig opfordre storebror til at lege med lillebror, for de to kan lære rigtig meget af hinanden. Hvor storebror måske er rigtig god til at fordybe sig og kan hjælpe lillebror med at blive fanget i en leg gennem længere tid, så vil lillebror måske have nogle styrker i forhold til at møde andre børn, finde legekammerater, spørge ind til og være med - hvilket storebror måske kan lære af på sigt...

Lillebror skal naturligvis lære at det han gør, kan gøre andre glade eller andre kede af det. At det ikke er lige meget, hvordan man møder andre eller reagerer på andre. Men det er naturligt stadig svært for ham og han prøver naturligt grænser. Han er stadig ikke ret gammel og er derfor naturligt igang med at udvikle sine sociale kompetencer og han øver sig blandt andet på jer og på sin storebror.

Det er fint at I nogle gange vælger at fjerne lillebror, tage ham væk og sige nej. Det er her vigtigt at I forsøger at aflede ham med andre ting, så han ikke bare løber tilbage og fortsætter, hvor han slap, men finder ud af at andet kan være mere spændende end det han har gang ...

---

---

... i, som I føler og gerne vil lære ham er forkert.

Det kan være en rigtig god idé at sætte ord på, hvad I måske tror lillebror ønsker. Når han driller storebror, så er det måske fordi han gerne vil være med eller det kan være fordi han ikke kan finde ud af den leg, som storebror leger - det er naturligt, fordi storebror jo mentalt er langt foran og kan lege langt mere kompliceret. Storebror er også større, stærkere motorisk og kan bevæge sig på en måde, hvor lillebror ikke kan følge med - og når lillebror rigtig gerne vil, men mærker at han ikke kan, så bliver han en bisse...

Derfor kan det være rigtig godt at sætte ord på "du vil bare så gerne..." eller "du ville ønske at du..." for på den måde at vise lillebror, at I forstår, hvad det er han gerne vil. Samtidig hører storebror også hvad der ligger bag lillebrors handlinger.

Det kan være en god idé at sætte ord på forslag "hvad hvis du nu får den blå bil, hvor kan den så køre henne?" eller giver forslag til alternativer "det er svært at tegne, har du lyst til at hjælpe mig med ...?". Igen vil det hjælpe lillebror til at komme videre, finde på noget andet end at være bandit og samtidig giver det også storebror mulighed for at komme med forslag "du må godt lege med den blå bil, så leger jeg med den grønne".

Hvis lillebror rent fysisk er efter storebror - slår ud, sparker, rusker storebror, kaster med storebrors ting osv., så skal I naturligvis gribe ind og stoppe dette. Det er her vigtigt ikke at råbe højt eller skælde voldsomt ud (det kan forstærke lillebrors lyst til at reagere fysisk) men i stedet prøve at sige det kort "ikke slå! Du må sige nej i stedet for" eller lignende. Og samtidig også sige til storebror, hvordan han kan sige fra - præcist som I allerede forsøger.

---

---

Prøv nogle gange at reagere positivt, når drengene skændes - ja, det kan lyde mærkeligt, men det kan virke bedre end at skælde ud...

Hvis de f.eks. slås om noget legetøj, så kan du møde dem med "jeg kan høre, at I to er sure på hinanden, hvad sker der?". Storebror vil måske sige "jeg leger med garagen, men lillebror tager bilerne hele tiden" og du kan svare "du legede med garagen først og du ville gerne lege alene?" og til lillebror sige "når du ser storebror lege så vil du rigtig gerne være med?" - begge drenge er nok enige i dette. Så kan du sige "det er svært, lige nu vil I begge lege med det samme legetøj, hvad gør vi?". På den måde møder du deres konflikt konstruktivt og de føler sig begge set, mødt og lyttet til. Og du giver dem mulighed for at være med til at finde en løsning. Lillebror vil naturligt ikke kunne sige så meget endnu, men storebror kan og du kan måske sætte de ord på, som lillebror mangler.

Nogle gange er løsningen det storebror foreslår, andre gange er løsningen det du finder ud af vil være bedst - at de måske fortsætter med at lege sammen begge to, eller at de leger hver for sig. Du må hver gang prøve at finde ud af, om det er rimeligt at storebror lader lillebror deltage i legen eller om du her skal acceptere at storebror leger den leg alene og så må du aktivere lillebror med noget andet.

I takt med at lillebror bliver ældre, får flere og flere ord, så vil han naturligt selv begynde at kunne sætte ord på sine følelser, tanker og det han vil eller ikke vil. Det kan han ikke endnu og derfor vil han naturligt også reagere meget fysisk. Det er helt normalt for hans alder, men han lærer det stille og roligt netop i takt med at I hjælper ham og storebror, når de har konflikter i hverdagen :)

Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---