Svar: Vil løftes ofte
Kære lillepigens mor
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at jeres datter rigtig gerne vil op, har brug for at være i favn, brug for tæt fysisk kontakt, når I er hjemme. I løbet af dagen er I jo adskilt i flere timer, hun er i dagpleje og skal derfor undvære jer i dagtimerne, og når hun er sammen med jer, har hun naturligt ekstra meget brug for at mærke jer.
Jeg plejer at sige, at hendes "mor-depot" eller "far-depot" skal fyldes op, når I er sammen og det bliver det netop ved at tage hende op til jer, holde hende ind til jer, knuse og kramme hende - jo mere fysisk kontakt jo bedre. På den måde fyldes hendes depot op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen.
Samtidig er hun stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun forstår ikke, hvor I går hen, når I går og hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer - når hun ikke kan se jer, så føler hun sig naturligt forladt og alene og savner jer. Så når hun ser jer, så er hun naturligt glad og vil rigtig gerne op og mærke jer, mærke at I er der.
Og det er super fint, at hun nu kan vise jer dette behov, netop ved at strække armene op og signalere "tag mig op", "gå ikke fra mig". Det er det stærkeste signal hun kan sende, for hun kan naturligt ikke sige det med ord, hun viser det med sit kropssprog og det skal I naturligvis lytte til. Og derfor er det også frustrerende for hende, når I reagerer, som om I ikke forstår hvad hun vil ... Det er helt okay at I nogle gange sætter jer ned i stedet for at løfte hende, men andre gange skal hun naturligvis have lov til at komme op. Og I kan godt tage hende op kortvarigt, lige give hende et kram, lade hende mærke at I er der, lade hende blive tanket lidt op og derefter er hun så klar til at lege lidt videre igen. I kan også nogle gange løfte hende op og så gå hen og sætte jer med hende på en stol, så I ikke skal bære rundt på hende, hvis hun er for tung.
Naturligvis skal hun lærer at gå og det handler ...
... ikke om at hun skal bæres rundt hele tiden - men i lige netop i den situation du beskriver, så er det vigtigt at give hende nærheden, trygheden og den fysiske kontakt. Når hun nogle gange vil have jer til at rejse jer, stå med hende osv. og det ikke er nok for hende at I sidder med hende eller hos hende, så må I godt blive siddende, men samtidig sætte ord på, at I er der - "så skatterpige, nu sidder vi lige her lidt", kramme, kærtegne, kysse, så hun mærker at I er der og også aflede hende, så I ikke skal rejse jer, men gør noget andet "se nu sidder vi lige her og kikker i bogen", så det bliver ligeså dejligt at sidde med jer, som at stå med jer:)
Med hensyn til når I siger nej, så bliver hun naturligt ked af dette - der er noget I vil og hun vil noget andet, og det er naturligt frustrerende, når man ikke kan alt det man gerne vil. Her er det rigtig fint at I prøver at flytte hende samtidig med at I siger nej - og også forsøger at aflede hende. Det bedste I kan gøre med den alder hun har, er netop at aflede, få hende på andre tanker og derved komme videre :)
Hendes spirende selvstændighed og spirende egen vilje ses i mange forskellige situationer i løbet af dagen og det er rigtig vigtigt at I forsøger at lytte. Det er ikke det samme som at give efter, men I skal prøve at sætte jer ind i, hvad det er jeres datter forsøger at kommunikere ud. Et barn der føler sig forstået og imødekommet vil forstå og imødekomme andre. Det kan være en rigtig god idé ikke kun at sige "nej!", men tilbyde et alternativ, giv hende et kompromis. Så hvis hun f.eks. kravler hen i køkkenskabet, for at finde kiks, fordi hun ved at de ligger der, så kan du sige "vi skal ikke have kiks" - lytte til hvad hun siger "er du sulten?" og givet et alternativ "se du kan få lidt frugt i stedet"...
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre - læs også meget gerne min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvori jeg gennemgår hvordan børn udvikler sig, oplever verden og deres følelser og behov fra 0-3 år ...
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder











