Svar: 18 mdr og vil ikke falde i søvn
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og netop omkring 18 måneders alderen så oplever mange forældre, at det med putningen er svær, ligesom børn i denne alder også kan vågne med skrig om natten og sover rigtig dårligt. De har altså både svært ved at falde i søvn og når de endelig sover, så sover de dårligt ... ikke nemt:)
Det handler om at børn i denne alder begynder at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder at jeres dreng nu begynder at opleve verden større og mere farligt - en bevidsthed han ikke har haft på samme måde tidligere. Han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigere rundt og oplever at falde, slår sig osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og de slår - og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.
Verden er lige nu meget stor, meget svær at overskue og fyldt med oplevelser, farer og alt er ikke bare sjov - og alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor kan han om natten vågen op med skrig, fordi han drømmer rigtig meget, nogle børn virker næsten til at have mareridt og de kan og vil naturligt virke meget tryghedssøgende i denne alder - og han vil også have svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne.
Det er vigtigt at I giver ham den ro og nærhed, som han lige nu har behov for, det er vigtigt at han er tryg, når han skal sove og at I beroliger ham, når og hvis han vågner om natten. Det er en rigtig god idé at I sætter jer hos ham om aftenen, lader ham sidde lidt på skødet, få godnathistorie der, ligeså stille få ham over i egen seng, læser videre på historien, ...
... synger lidt for ham, taler med ham giver jer god tid og prioriterer at lade ham mærke at I er der. En puttebamse eller en putteklud kan være rigtig godt - en klud kan være fars gamle t-shirt eller lignende, som giver ham ekstra tryghed, fordi den dufter af far...
Det vil være en god idé at tale dagen igennem med ham, så I taler lidt om alt hvad der er sket, både de gode og mindre gode ting. På den måde hjælper I ham til at få bearbejdet lidt af dagens oplevelser, så han bedre kan sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "I morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.
Der må gerne være lidt dæmpet belysning og døren til hans værelse kan stå åben, så han ikke føler sig alene, men kan høre at I er der. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg og hvis han lige nu har brug for at I sidder hos ham til han sover, så gør I det.
Det kan være en god idé med et bad om aftenen, fordi det kan hjælpe til fysisk ro. For at badet kan have effekt så bør det ligge godt en time før han puttes - ellers vil det virke modsat. Det vil også være en rigtig god idé at give ham en godnatgrød i køkkenet sammen med en kop mælk - bagefter kan han så få børstet tænder og blive puttet til natten med godnathistorie, puttebamse osv. Det betyder også at han nok skal puttes senere end han bliver lige nu - så han f.eks. får aftensmad kl 17.30-18 som nu, derefter kommer han i bad, så får han en godnatgrød i køkkenet kl 19-19.30 og puttes så direkte derefter. Altså ca 1 time senere end nu, men godt fyldt op med grød i maven og forhåbentlig ro i kroppen efter bad - og så et tidspunkt, som måske passer bedre...
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






