Svar: Søvnbesvær og natamning

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og velkommen til - og dejligt at høre, at I har læst flere af mine bøger, tak for det:)

Jeres datter er godt igang med separationsfasen - hun øver sig i at bevæge sig fysisk rundt på egen hånd, hun kraver, rejser sig osv. allerede og er motorisk rigtig godt igang. Den alder og udvikling hun går igennem lige nu betyder at hun på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at hun ikke er forladt, samtidig med at hun også øver sig i at være ude af jeres favn - hun sidder ikke helt så meget på skødet, putter ikke længere i så lang tid af gangen og er på den måde lidt mere på afstand af jer i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har hun stadig og det viser sig netop om aftenen. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til, for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Hun har naturligt en stor fysisk uro i kroppen om aftnen og natten - hun kravler, når hun er vågen, men hun øver sig også i dette, når hun sover. Hun får sig lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og hun har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal I lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal I være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.

I fortæller at I om aftenen ammer hende i stuen og derefter går til værelset og at hun ved putning græder rigtig meget. Det er et problem, især med den alder hun har nu. Det at skulle sove vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene, så når man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at jeres datter oplever det at skulle flytte over i sin egen seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation - som jo lige nu er det hun øver, fordi hun er i separationsfasen. Derfor vil det være en rigtig god idé at I nu forsøger at putte hende i seng med det samme og ikke ammer i stuen, men ammer der, hvor hun skal sove.

I fortæller at I bruger se til metoden - men det lyder ikke som om at det virker og hun lyder ikke parat til dette. Jeres datter er stadig så lille at hun ikke har hjernemæssig bevidsthed om at I er der, når hun ikke kan se jer. Hun kan ikke forholde sig til at I er i et andet rum end hun er. Hun forstår ikke at du er i køkkenet, når hun er i stuen eller at I ...

---

---

... stadig er der, når hun ligger i sin seng på værelset. Når hun ikke kan se jer, så føler hun sig forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen vil hun begynde at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet helt. Og lige nu hvor hun brager igennem separationsfasen er hendes behov for at kunne se jer naturligt ekstra stort. Derfor skal I ikke gå fra hende, men lige nu prioritere at være hos hende hele tiden, så hun igen bliver tryg ved at sove.

Børn der klynger sig til deres forældre, som har brug for at være i favn, som tydeligt bliver ked af det, når man går, når man prøver at lægge dem fra sig, de er inde i en periode, hvor de har brug for os og derfor skal man være der. Og jeres datter lyder ikke til at ville lege eller søge underholdning, når hun puttes, hun lyder til at have rigtig meget brug for nærhed, fysisk kontakt og vide at I er der for hende og ikke forlader hende - og derfor skal I lige nu være der.

Det kan spille ind, hvorlænge I har forsøgt at "søvntræne" - altså hvor længe hun har grædt, protesteret og været ked af det .. Hvis hun lige nu er der, hvor hun rent faktisk bliver ked af det, bare I går på værelset eller ligeså snart hun nærmer sig sin seng, så er I nødt til at droppe dette i en periode. I stedet må mor så lægge sig med hende i dobbeltsengen, amme hende og lade hende falde i søvn der. Evt. skal hendes seng flyttes ind i soveværelset, evt. kobles til mors seng.

---

---

Hvis hun er okay med at komme ind på sit værelse og komme i seng, så kan I fint bibeholde dette, men det vil være rigtig godt at amningen så foregår på værelset og hun skal ikke puttes i seng vågen - men der, hvor hun næsten sover. Det betyder at I kan børste hendes tænder først, amme hende og derefter putte hende. Hun skal flyttes fra favn lige før hun sover helt - næsten sover, men stadig registrerer at hun puttes ned i seng, stå ved hende, lad hende mærke jeres hænder på sin krop, jeres nærhed, at I er der og lul hende i søvn på denne måde. Det er langt at foretrække frem for gråd, der trækker ud i timer. Og ja - det er naturligvis bedre at børste tænder efter amning, men før amning er også godt og det vigtigste lige nu er at hun bliver helt tryg ved at skulle overgive sig til søvnen.

Det vil være rigtig godt med et fast stå op tidspunkt - +/- en halv time, men så I arbejder på at morgengrøden f.eks. fast serveres 7.30 - det vil give jer mulighed for en fast rytme i løbet af dagen og dermed også nå frem til det rigtige puttetidspunkt om aftenen, så I ved at jeres datter er parat til at sove, når I putter hende. Men stadig skal mælk/amning indgå som en fast del af hendes putteritual og hun skal ikke lægges vågen i seng, men døsig :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og hvor det det i øvrigt dejligt at hun udvikler sig så godt og stortrives i løbet af dagen og man kan mærke at I virkelig nyder det og nyder hende!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---