Brev:

4-årig dreng - voldsomt temperament

Kære Helen.

Jeg har en dreng på 4 år og 3 mdr med et heftigt temperament, som jeg gerne vil have nogle råd til at takle.

Først en beskrivelse af min dreng:

Viktor skreg helt utroligt meget og højt som baby - selv vores gamle erfarne sundhedsplejerske spurgte mig bekymret, hvordan jeg klarede det. Han vågnede fra sine lure, bare vi tænkte på at knirke lidt med gulvbrædderne. Da han skulle køres ind i vuggestuen skreg han i en måned derhenne og de fortalte, at de ALDRIG havde oplevet noget lignende.

Han bryder sig ikke om høje lyde, skarpt lys, stærk mad og andre voldsomme sanseindtryk. Da han var baby kunne han skrige i en halv time, hvis nogen havde åbnet en pose med bagerbrød ved at rive den op. Til babysvømning skreg han så fliserne var ved at falde ned og vi tog selvfølgelig hensyn og vænnede ham meget langsomt og gradvist til svømningen. Nu elsker han svømmehallen.

Da Viktor var 2 år valgte hans far og jeg at flytte fra hinanden. Det var et brud uden konflikter. Vi trivedes bare ikke - hverken Viktor, han far eller jeg. Da vi flyttede hver til sit gik det meget meget bedre. Viktor skreg næsten kun når vi var sammen alle 3 og det hørte også op - altså skrigeriget - efter et par måneder. Vi har 10-4 ordning og Viktors far kom over til os hver 2-3 dag det første år. Nu kommer han midt i min 10-dages periode.

Selvom han trivedes meget bedre, fik han dog stadig nogle vilde raserianfald med gråd til opkast-punktet osv., hvor jeg trøstede ham, som du har anbefalet - ved at sidde tæt på og langsomt nærme mig og hele tiden tilbyde min trøst indtil han tog imod.

Viktor lærte at gå som 11 mdrs og kunne tale meget meget hurtigt. Han er et meget humoristisk barn og forstår mange ting, som andre børn på hans alder ikke forstår eller gider interessere sig for. Viktor er ALDRIG ligeglad - han er enten glad eller sur. Han hører alt og ser alt. Og han har en fantastisk fantasi og hukommelse. Der er løver, monstre, trolde, små fuglevenner osv overalt i hans verden. Han opdager alle forandringer og kommenterer alle lyde, lugte og andre sanseindtryk. Han elsker at lege med sproget, lave rim og remser og vende udtryk på hovedet - det gjorde han allerede som 2-årig. Han kan sagtens skrive sit eget savn og stave det højt.

Viktor er et utroligt socialt barn og søger til hver en tid fælleskabet. Han vil altid foretrække at have en legekammerat fremfor at lege alene. Han elsker fx familiefester. Han sidder stort set aldrig i sin egen verden og leger - med mindre han sidder med sin IPad. Alle andre lege er rollelege, hvor han snakker nonstop og man skal være med. Ved familiefester ser jeg ham kun når ham kommer for at få en bid mad. Der er han er 100% selvkørende. (Når vi er hjemme er billedet helt modsat - som jeg snart kommer til).

Jeg har haft en kæreste i et år - og Viktor er meget meget glad for ham. Han har en søn på samme alder og drengene ses ca. hver 14. dag og leger godt sammen. Der var dog en del problemer det første halve år, fordi Viktor slog den anden dreng. Vi er ved at have løst det og de er meget glade for hinanden.

Nå - og nu til min store aktuelle udfordring:

Jeg har ofte problemer med Viktors temperament, hvor jeg mangler en god fast rutine i at takle det.

Han kan blive vanvittig vred, hvis jeg ikke lige har tid til at lege eller han ikke lige får den snack, som han gerne vil ha. Dér har jeg famlet lidt i hvad jeg skulle gøre, fordi det ofte ende med at han også slår - og så har man jo ikke længere en situation, hvor man kan sige 'jeg forstår godt at du gerne ville ha haft...' - men også en situation, hvor man er nød til klart at fortælle, at han ikke må slå.

Jeg har prøvet at sende ham på værelset, men det er tydeligt, at det gør ham meget ked af det og desperat. Jeg gør nu dét, at jeg sætter mig med ham og sørger for at han ikke kan slå, ved han holde hans arme og berolige ham med stemmen og ...

... kroppen. Nogle gange virker det og nogle gange gør det ham bare endnu mere hidsig.

Mit største problem er, når han umotiveret slår mig. Fx i dag til morgenmaden. Pludselig banker han umotiveret sit hovede ind i mig. Jeg siger "Av Viktor, det er for voldsomt, det gør ondt" på en helt rolig måde. Han gør det igen - bare vildere og ser meget vred ud. Jeg siger " Viktor stop - det gør ondt." Han gør det igen. Jeg tager ham i armene og løfter ham hen til sofaen og holder om ham og siger: Du må ikke gøre ting der gør ondt". Han skriger og sparker, bider og nikker mig skalder bagud. Jeg lægger ham roligt ned på sofaen for ikke at få flere skalder og holder ham - dog ikke aggressivt på nogen måde. Jeg siger - 'Du må ikke slå og sparke og bide - det gør ondt.". Han skriger og sparker. Efter nogle minutters "kamp", hvor han skreg og jeg forklarede at jeg må holde ham, når han sparker og slår, blev han bare ked af det og jeg kunne trøste ham. Han ville sidde på min hofte resten af morgenen og græd og græd og græd, da han skulle afleveres i børnehave.

Hvad i alverden skal jeg gøre? Hvad skulle jeg ha' gjort i stedet? I sådan en situation synes jeg, at 'holde-om-metoden' bliver til en dum "slåskamp" om hvem der er stærkest. Og han bliver voldsomt provokeret af at blive holdt. Men hvad er alternativet? At sende ham på værelset? Hvis jeg ikke enten sender ham på værelset eller holder om ham - så slår han jo videre og det vil jeg ikke finde mig i.

Han kan også ligge og hygge med mig om morgenen i sengen og pludselig ud af den blå luft sparker han mig. Så siger jeg: 'Av, det gør ondt, det vil jeg ikke have' og står op og begynder at lave morgenmad. Så kommer han enten løbende og slår igen eller siger 'nu ødelægger jeg din...' fx en gave fra ham fra børnehaven. Det er som om han VIL skændes og slås nogle gange.

Han har også siddet og hygget på skødet af min kæreste og lige pludselig spyttet ham i ansigtet. Min kæreste satte ham bare ned og sagde - 'det gider jeg da ikke ha' og Viktor gik væk. Hvorfor i alverden gør han det helt umotiveret?

Jeg sætter helt klare grænser, vi snakker rigtig meget - om alt muligt, vi griner, tumler og leger. Der er struktur, forståelse, kærlighed. Han er udmærket klar over mine grænser. Og at han ALTID kan snakke med mig om hvad han tænker. Vi har det rigtig sjovt og jeg justerer mine krav til ham alt efter, hvad jeg kan forvente af ham. Fx forstår jeg godt, når han er træt og skal have hjælp til ting, som han ellers selv kan klare, når han ikke er træt. Fx er det dejligt at blive båret fra bilen og hjem til lejligheden, når klokken er mange. Jeg sørger for at der er god tid til leg hver dag og der er struktur omkring måltider, sengetid osv.. Vi har et meget tæt forhold - han krammer og kysser mig meget og vi har det virkelig godt - ellers.

Men hvad gør jeg, når han bliver voldelig? Både umotiveret og motiveret? I weekenden ville min kærestes søn ikke lige lege Viktors leg efter frokost. Han lagde sig på sofaen lidt med sin bamse. Så gik Viktor hen og truede ham med en træhammer over hovedet. Jeg sagde 'Viktor, du må ikke true X'. Han begyndte at slå X på fødderne og X begyndte at klynke. Jeg gik hen og tog fat i ham og tog hammeren væk. Han brølede og skreg og slog. Jeg tog ham ind på værelset og holdt om ham indtil han faldt til ro og vi snakkede om, hvordan man skal spørge, hvis man gerne vil lege og jeg sagde at nu gik vi ind sammen og så kunne jeg hjælpe med at spørge. Det hjalp, men han var sur og på nippet til at eksplodere resten af dagen. Fx råbte han af X, hvis han lige rørte ved noget, som Viktor ikke synes han skulle. Jeg føler tit, at jeg hjemme har et barn som skal støttes og støttes og støttes - hvor andre børn på samme alder er selvkørende.

Hvordan tackler jeg bedst Viktors vrede og hjælper ham til en sund udvikling ift temperamentet?

Venlig hilsen
Viktors mor

Læs Helens svar »

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.

Nedsmeltninger og temperament

Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: