Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til søvn hos 16. mdr. tvillingepige


4. januar 2014

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre

Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at det går lidt bedre hos jer og at jeres børn nogle gange faktisk ligger og hygger sig, når de skal sove :)

Det er en rigtig fin måde I gør det på, der er ikke noget der, som umiddelbart skal ændres og det lyder trygt. Det er også rigtig godt, at I forsøger med en puttebamse, putteklud eller lignende - det virker for jeres dreng og måske kommer det også til at virke for jeres datter, det må tiden vise. Børn er ofte mellem 12-18 måneder når de tager en sådan substitut til sig og måske har jeres datter blot brug for lidt mere tid, før hun finder ud af at det er rart med en bamse ...

I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke græder og er ked af det, urolig, fordi hun har ondt. Det at hun accepterer at blive lagt ned, men græder når hun har ligget lidt - og at hun stopper, så snart hun kommer på højkant, kan godt tyde på væske i mellemøret og det kan derfor være en idé at få hendes ører tjekket.

I kan også prøve at elvere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille ude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så selve madrassen hæves lidt op.

Har hun en god juniordyne, som hun kan putte sig med? Har hun evt. en hovedpude? Normalt skal børn ikke tilbydes hovedpude, før de er så store, at de selv beder om det (ofte omkring 2 år), men måske vil hun have glæde af en tynd babypude... bare en tanke. Det er vigtigt, at hun netop føler at hun "kan putte sig", når hun kommer i seng og derfor nyder at skulle være i sengen:)

Det er fint med mælken lidt endnu - men kan I evt. skifte til en drypfri kop med lidt vand, som hun kan ligge med selv. Det kan måske også være med til at berolige og betrygge, hvis hun kan ligge med den. Måske kan det hjælpe hende til bedre at finde ro, når hun skal sove. Hun må godt få 200 ml vand i en drypfri kop, hvis det kan hjælpe hende til at slappe mere af og bedre kunne ligge i sengen.

Og så tænker jeg også - kan hun mon have natteskræk? Det er sådan at ...


Annonce

... vores søvn består af forskellige stadier, - vi slumrer ind, sover let, sover dybere og dybt og sover lettere igen og ind imellem disse bølger af let og dyb søvn, ligger periodevist REM-søvn som er vores drømme søvn.

Hvis man har mareridt, så opstår dette under REM søvnen og børn er ofte mellem 3-5 år, når de har mareridt, men det kan godt opstå tidligere. Det ses ofte hen mod morgenstunden og når barnet vågner med mareridt, så er det tydeligt ked af det, det græder, kalder på mor og far, sidder op og vil gerne op, trøstes og holdes om. Det har tydeligt brug for mors og fars nærhed og fysiske kontakt.

Sådan er det ikke, hvis der er tale om natteskræk - som jeres datter måske har. Natteskræk opstår i den dybeste søvn og det betyder at barnet sover, når det har anfald af natteskræk. Når barnet har natteskræk, så vågner det med et skrig og det kalder ikke - og når man kommer ind til barnet, så sidder det ofte op, har måske åbne øjne, men taler usammenhængende og virker konfust. Natteskræk opstår ofte omkring 1.5 års alderen, men kan sagtens komme før - og det er meget typisk at barnet ikke vil trøstes. I skubbes væk, hun vil ikke lade jer holde om hende, men hun vil protestere - og det er også meget typisk, at barnet har natteskræk først på natten - ofte et sted mellem kl 22 og 02 ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis jeres datter har natteskræk, så skal hun som udgangspunkt ikke tages op og ikke vækkes, men skal hjælpes videre i søvnen med så lidt aktivitet og snak som muligt - netop fordi hun sover, når anfaldet opstår. Det er derfor en god idé at hjælpe hende med at blive lagt ned igen, få dynen om sig, blive kærtegnet og lullet videre i søvnen... Hvis hun når at vågne, så vil det være godt at tage hende ud af rummet, få ro på hende (det kan godt tage lidt tid) og når hun så atter er klar, så putte hende i seng igen, hvorefter hun så ofte vil kunne sove et længere søvnstræk.

Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre ... om ikke at andet måske en forklaring på, hvad der foregår hos jer:)

Rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce