Brev:
Søvn efter kolik
Kære Helen.
Jeg har et spørgsmål til dig omkring min 10 uger gamle datters søvnrytme. Jeg er ikke sikker på, at vi har et direkte problem, men jeg vil blot sikre mig, at jeg gør, hvad jeg kan for at skabe de bedste betingelser for hendes søvn.
Min datter er et kolikbarn. Siden 2. uge og frem har vi kæmpet med flere timers gråd og mavesammentrækninger hos hende om dagen og især om natten. Hun ville slet ikke ligge for sig selv, men være på arm hele tiden. I starten sov jeg med hende på armen, men da det blev for hårdt ændrede vi taktik, og hun sov ved siden af mig i vores seng.
Efterhånden virker det til, at vi har fået mere eller mindre bugt med hendes mave/fordøjelsesproblemer – her til skal det måske lige siges, at hun gylper enormt meget og har gjort det hele tiden. Jeg er begyndt at blokamme, som dog har hjulpet gevaldigt, selvom hun stadig gylper mere end de børn, vi lige har omkring os.
De sidste par ugers tid har hun været meget mere glad, og vi har haft skøn kontakt med hende. Hun udvikler sig i tråd med, hvad bøgerne foreskriver. Og hun er begyndt at sove rigtig godt om dagen i sin barnevogn. Men aftnerne volder stadig lidt. Jeg er klar over den såkaldte ulvetime, men den synes jeg faktisk ikke, vi oplever så frygteligt meget. Det, vi mere oplever, er, at hun et sted mellem kl. 2130-2230 starter op på en gråd, hvor hun igen laver mavesammentrækninger og virker til at have ondt. Dette varer så indtil ca. kl. 00, hvor hun dejser om, og natten kan begynde.
Grundet forbedringen i hendes tilstand er vi begyndt at ”træne” hende til at ligge selv, hvilket hun gør i sin barnevogn – her kan jeg endda nå at lægge hende næsten vågen ned og hun falder i søvn selv – nogle gange med en smule køren frem og tilbage.
Når vi træner, lægger vi hende i liften, hvorefter hun begynder at græde, vi vugger den og falder hun ikke til ro, tager vi hende op, trøster og starter forfra.
Den sidste uge har hun været putteklar omkring kl. 2030. Vi har så lavet en natrutine, der hedder bleskift, natamning og putning i liften, der nu står i vuggen i soveværelset. Hun har endnu ikke accepteret at falde i søvn i liften her, så for det meste falder hun i søvn i min arm, hvorefter hun bliver lagt. Oftest vågner hun, græder, vi tager hende op, trøster osv. Men når hun så falder i søvn her, sover hun fint indtil kl. ca. 2200, hvor maveknebene lader til at sætte ind.
Omkring kl. 2330 falder hun så i søvn hos mig og bliver lagt i sin lift. Her sover hun nogle gange 3 timer, nogle gange 2,5 time og nogle gange kun 2 timer. Herefter vågner hun frem til kl. ca. 0830 enten hver anden, hver halvanden eller hver time natten igennem. Hver anden er absolut til at klare, men jeg synes, det er meget hårdt, når hun kun sover halvanden eller en time.
Min datter tager ikke sut. Hun vil ikke acceptere den, selvom vi har forsøgt stortset siden hendes 2. uge. Kun den sidste uges tid har vi lagt den væk. Derfor søger hun meget mit bryst, og får derfor en tår hver gang hun vågner. Dette, skal jeg være ærlig, er måske også af bekvemmelighed. Jeg ved måske godt, at jeg burde stå op og vugge hende i søvn, når hun kun har sovet en time, men for at jeg også får lidt søvn, tyr jeg ofte om natten til at give hende den trøst ved brystet. Jeg ligger ned og ammer med hende, således jeg kan blunde lidt imens. Hun ...
... falder som oftest i søvn her og sover så videre. Vi har således de fleste nætter ikke længere timer, hvor vi går med hende op og ned af gangen i gråd. Dog får vi indimellem en halv time, når hun ikke acceptere, at jeg lægger hende tilbage i liften. Det virker til at de nætter, hvor hun sover to timer af gangen, den sidste totredjedel af natten, har hun bedre ved at acceptere at blive lagt tilbage i liften efter amning. De øvrige nætter kæmper vi lidt enten ved hjælp af vug eller min mands gående frem og tilbage på gangen, får vi hende til at falde til ro i liften.
Mine spørgsmål er således om jeg skal være bekymret for de korte interval søvn, hun tager om natten. Om jeg skal lade være med at amme hende hver gang, hun vågner, og om jeg kan gøre noget for at hjælpe hende til længere søvn?
Når hun sover i sin barnevogn om dagen sover hun gerne fra kl. ca. 0945-1300 og herefter ca. kl. 1415-1615.
Som sådan gør hendes korte intervaller om natten mig ikke noget, idet jeg kan give hende bryst og så falder hun i søvn igen kort herefter, men det undrer mig, at hun kan tage så lange lure selv i sin barnevogn om dagen, men ikke om natten. Nogle gange kan hun endda tage stræk af fire timer i vognen.
Det skal endvidere lige nævnes, at hun virker som et barn, der skal hjælpes til at sove. Hun ligger ikke bare i sin lift og kigger for så at blunde hen. Bliver hun træt f.eks. i sin lift, græder hun og vil tages op. Derudover skal det måske også nævnes, at vi svøber hende meget stramt i et ergomonisk svøb til natten, da hun har mange fagtebevægelser som nogle gang vækker hende, men andre gange blot gør hendes søvn urolig. Om dagen i sin barnevogn ligger hun pakket ind i en lille bamsedragt, svøbt i sin dyne og med et uldtæppe omkring sig, så her er hun måske også mere eller mindre hæmmet i sin bevægelighed.
Skal jeg blot være tålmodig og afvente en ændring i hendes søvn eller kan jeg gøre noget for at hjælpe min datter?
Jeg forsøgte en dag, at give hende mere mad om aftenen op til natten, men jeg synes ikke det havde den store effekt.
Samtidig er hun om dagen begyndt at vise tegn på at falde i søvn ved brystet, når jeg ammer, men jeg holder meget øje med det, og tager hende op til bøvs, når dette sker for så at lægge hende til igen og holde hende vågen.
Efter jeg havde skrevet dette brev til dig (dagen før nytår), skete der en ændring, hvilken har fortsat siden. Min datter har de sidste tre dage sovet 4-5 timer til ”formiddag” i sin barnevogn, og herefter 1-1,5 time til eftermiddagen, hvorefter hun kun har powernappet om aftenen. Den ene nat vågnede hun stortset hver time og bad om trøst/mad. I nat sov hun 3 timer, efterfulgt af to timers intervaller. Igen i dag har mønstret vist sig. Er hun endnu for lille til at man kan tale om, at hun kunne være tilbøjelig til at vende om på nat og dag, eller sove for meget om dagen, eller kan hun blot have noget at skulle indhente efter sin kolik?
Derudover var hun helt umulig at lægge fra os en af dagene. Så snart jeg lagde hende i liften vågnede hun efter blot 1-2 minutter.
Skal jeg tænke mere over det her, eller skal jeg bare følge hende, sålænge hun ikke er ældre – og i så fald, hvornår begynder jeg at skulle sætte hende rammer for sin søvnrytme?
Jeg håber, du kan hjælpe mig!
De allerbedste hilsner med ønsket om et godt nytår,
Nanna
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...