Brev:
Problem med nærhed?

Kære Helen
Tak for din brevkasse - jeg har ofte glæde af dine svar til andre forældre.
Jeg kan imidlertid ikke finde noget svar, som lige hjælper mig med det, jeg går og tumler med.
Vores dreng på 33 mdr vil ikke trøstes. Det er ikke en fase, for sådan har det været fra han blev gammel nok til at kunne give udtryk for det, og det gælder både derhjemme og i vuggestuen.
Han er generelt en utroligt sød, glad, livlig og meget kvik dreng. Han er dog stille når der er mange børn eller mennesker, og han trækker sig ofte ind i sig selv eller går sin vej, når tingene går ham imod. Og så vil han som sagt ikke trøstes, når han bliver ked af det eller vred.
Selvom det er to helt forskellige situationer, så reagerer han stort set ens når han slår sig (også når han slår sig rigtig slemt) eller når han får et fortvivlelsesanfald over noget han ikke må eller noget han skal. Han smider sig ned, skriger og græder. Han råber ”Mor gå væk” eller ”Far GÅ” og bliver gerne ved med at råbe og græde i lang tid. Hvis vi spørger ”Må jeg trøste dig?” er svaret et rungende ”NEJ, GÅ!!!”, og han slår og sparker hvis man alligevel prøver. Hvis man bare sætter sig hos ham bliver han ved med at råbe ”Mor GÅ!” og skubber og slår ud efter mig.
Jeg har prøvet at håndtere det ved at blive siddende hos ham, tale til ham, fx sige ”Blev du rigtig vred og ked af det, fordi…”, men det gør bare at det bliver værre og tager længere tid før han falder til ro. Og når det fx handler om at han ikke vil have sko på, så kan det også ende med at jeg bliver vred og siger, at nu må han altså holde op med at råbe og skrige, for vi skal ud af døren. Og jo, jeg ved godt, at jeg ikke bør blive vred…
Jeg har også prøvet at holde fast på ham og bare holde ham tæt ind til mig, for at se om den fysiske nærhed kunne hjælpe, men så går han helt berserk – og til sidst må jeg give slip for han skriger fuldstændig vildt og det bliver bare værre.
Det der virker bedst er faktisk at gå ud af lokalet og lade ham græde ud – men jeg har det dårligt med det, for jeg vil jo gerne vise at vi er der, ...
... når han har det svært eller har slået sig. Når han har grædt ud giver han sig til at snakke/lege med os som om intet var hændt, men ofte må vi stadig ikke give ham et kram på dette tidspunkt.
Som regel kan eller vil han ikke tale om det, heller ikke når han er faldet ned igen. Jeg har prøvet at sætte ord på for ham ”Blev du rigtig gal/ked af det fordi…” men han snakker bare om noget andet eller siger ”hm”. Hver aften når han bliver puttet taler vi om, hvad der er sket i dag og hvad der skal ske i morgen. Hvis han har haft sådan et anfald, så fortæller jeg om det, og nogen gange griner han af, at han blev rigtig vred og græd og råbte, og en sjælden gang spørger han ”Hvorfor blev jeg ked af det?” og så snakker vi om det.
En anden situation er, hvis han bliver skarpt irettesat – det sker ikke så tit, for som regel lytter han til, hvad vi siger - så kan vi se, at han kæmper med gråden, men ikke vil give efter, og så går han hen og sætter sig for sig selv eller begynder at råbe ”Mor GÅ!”.
Vi har altid kysset og krammet ham meget, men det er han begyndt ofte at give udtryk for, at han ikke vil have. Han siger meget tit ”Nej” når vi spørger om vi må få et kys eller et kram, eller ”Lad vær!” hvis man fx giver ham et kys eller hvis jeg sidder og aer ham på ryggen, mens jeg læser historie for ham.
Han elsker dog at sidde hos os, læse historier, lave puslespil, tumle og lege med os - og i det hele taget elsker han at vi er sammen. Bare han kan slippe for alt det nusseri!
Jeg vil gerne høre, om min drengs reaktioner kan være et udtryk for problemer med nærhed, som vi skal arbejde med – eller om det er helt normalt at nogle børn ikke kan rumme nærhed når de er vrede og kede af det, og derfor ikke vil trøstes og krammes?
Og så vil jeg gerne have et råd til, hvad vi skal gøre, når han har sine fortvivlelsesanfald eller har slået sig. Skal jeg holde ham tæt ind til mig selvom han skriger og kæmper imod? Skal jeg blive i rummet? Eller skal jeg respektere hans ønske om, at jeg skal gå ud af rummet og lade ham være?
Rigtig mange hilsener - Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







