Brev:
Problem med nærhed?
Kære Helen
Tak for din brevkasse - jeg har ofte glæde af dine svar til andre forældre.
Jeg kan imidlertid ikke finde noget svar, som lige hjælper mig med det, jeg går og tumler med.
Vores dreng på 33 mdr vil ikke trøstes. Det er ikke en fase, for sådan har det været fra han blev gammel nok til at kunne give udtryk for det, og det gælder både derhjemme og i vuggestuen.
Han er generelt en utroligt sød, glad, livlig og meget kvik dreng. Han er dog stille når der er mange børn eller mennesker, og han trækker sig ofte ind i sig selv eller går sin vej, når tingene går ham imod. Og så vil han som sagt ikke trøstes, når han bliver ked af det eller vred.
Selvom det er to helt forskellige situationer, så reagerer han stort set ens når han slår sig (også når han slår sig rigtig slemt) eller når han får et fortvivlelsesanfald over noget han ikke må eller noget han skal. Han smider sig ned, skriger og græder. Han råber ”Mor gå væk” eller ”Far GÅ” og bliver gerne ved med at råbe og græde i lang tid. Hvis vi spørger ”Må jeg trøste dig?” er svaret et rungende ”NEJ, GÅ!!!”, og han slår og sparker hvis man alligevel prøver. Hvis man bare sætter sig hos ham bliver han ved med at råbe ”Mor GÅ!” og skubber og slår ud efter mig.
Jeg har prøvet at håndtere det ved at blive siddende hos ham, tale til ham, fx sige ”Blev du rigtig vred og ked af det, fordi…”, men det gør bare at det bliver værre og tager længere tid før han falder til ro. Og når det fx handler om at han ikke vil have sko på, så kan det også ende med at jeg bliver vred og siger, at nu må han altså holde op med at råbe og skrige, for vi skal ud af døren. Og jo, jeg ved godt, at jeg ikke bør blive vred…
Jeg har også prøvet at holde fast på ham og bare holde ham tæt ind til mig, for at se om den fysiske nærhed kunne hjælpe, men så går han helt berserk – og til sidst må jeg give slip for han skriger fuldstændig vildt og det bliver bare værre.
Det der virker bedst er faktisk at gå ud af lokalet og lade ham græde ud – men jeg har det dårligt med det, for jeg vil jo gerne vise at vi er der, ...
... når han har det svært eller har slået sig. Når han har grædt ud giver han sig til at snakke/lege med os som om intet var hændt, men ofte må vi stadig ikke give ham et kram på dette tidspunkt.
Som regel kan eller vil han ikke tale om det, heller ikke når han er faldet ned igen. Jeg har prøvet at sætte ord på for ham ”Blev du rigtig gal/ked af det fordi…” men han snakker bare om noget andet eller siger ”hm”. Hver aften når han bliver puttet taler vi om, hvad der er sket i dag og hvad der skal ske i morgen. Hvis han har haft sådan et anfald, så fortæller jeg om det, og nogen gange griner han af, at han blev rigtig vred og græd og råbte, og en sjælden gang spørger han ”Hvorfor blev jeg ked af det?” og så snakker vi om det.
En anden situation er, hvis han bliver skarpt irettesat – det sker ikke så tit, for som regel lytter han til, hvad vi siger - så kan vi se, at han kæmper med gråden, men ikke vil give efter, og så går han hen og sætter sig for sig selv eller begynder at råbe ”Mor GÅ!”.
Vi har altid kysset og krammet ham meget, men det er han begyndt ofte at give udtryk for, at han ikke vil have. Han siger meget tit ”Nej” når vi spørger om vi må få et kys eller et kram, eller ”Lad vær!” hvis man fx giver ham et kys eller hvis jeg sidder og aer ham på ryggen, mens jeg læser historie for ham.
Han elsker dog at sidde hos os, læse historier, lave puslespil, tumle og lege med os - og i det hele taget elsker han at vi er sammen. Bare han kan slippe for alt det nusseri!
Jeg vil gerne høre, om min drengs reaktioner kan være et udtryk for problemer med nærhed, som vi skal arbejde med – eller om det er helt normalt at nogle børn ikke kan rumme nærhed når de er vrede og kede af det, og derfor ikke vil trøstes og krammes?
Og så vil jeg gerne have et råd til, hvad vi skal gøre, når han har sine fortvivlelsesanfald eller har slået sig. Skal jeg holde ham tæt ind til mig selvom han skriger og kæmper imod? Skal jeg blive i rummet? Eller skal jeg respektere hans ønske om, at jeg skal gå ud af rummet og lade ham være?
Rigtig mange hilsener - Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre