Svar: Fryse skemad
Kære Linda
Rigtig godt nytår og tak for dit brev:)
Du kan lave grøntsagsmos af både friske og frosne grøntsager, og du må gerne fryse mosen ned. Der kan naturligvis ske et lille tab af vitaminer, når du koger, fryser ned, varmer op - uanset om du bruger friske eller frosne grøntsager, men det burde være uden betydning. 
Jeg anbefaler, at du laver en ren mos uden mælk og fedtstof, men først tilsætter dette, når du varmer mosen op og gør den klar til servering. Når din datter i 6 måneders alderen skal til at have kød og fisk i mosen, så kan du også tilsætte dette før servering. 
Omkring frysning og optøning gælder følgende retningslinjer:
- Frys maden ned i plastbøtter beregnet til babymad og frost. Det anbefales ikke at bruge isterningebakker, da de kan afgive stoffer til fødevarer. 
- Temperaturen holdes på -18 grader eller derunder og så kan babymaden holde sig ca. 1 måned i fryseren.
- Babymad, der har været frosset må aldrig fryses igen, det betyder at rester af optøet babymad skal kasseres.
- Kød og fisk (fra 6 måneder) optøs i en skål i køleskabet. Skal ...
...  det gå hurtigt kan man optø i en plastpose i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund
af stor bakterievækst.
- Frugt og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryde fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler bedst.
Du skal være opmærksom på at i takt med at din datter bliver ældre, så vil det være rigtig godt at hendes mad, tager udgangspunkt i jeres mad. Det vil sige at du kan lave mos af de grøntsager I selv spiser til aften. På den måde sikrer du din datter så stor variation som muligt. At fryse en stor portion ned i mindre portioner vil jo gøre at din datter får det samme aften efter aften ... Hvis du derimod tager nogle af de grøntsager som I andre skal have at spise, koger dem og moser dem, så vil hun naturligt få mere variation og samtidig vænne sig til at spise samme mad som I andre:)
Grøntsagsmos og grød kan holde sig et døgn i køleskabet. Du kan derfor også vælge nogle gange at lave dobbelt portion, og f.eks. give det samme to dage i træk og hveranden dag så lave noget nyt.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand. 
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen. 
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






