Brev:
Opdragelse af 1 årig
Kære Helen,
Jeg opdager først nu, at du foretrækker et emne af gangen, hvilket jo er helt forståeligt. Så, jeg tillader mig nu at sende dig et par mails i rap, men at forsøge at holde mig et et emne af gangen :-)
Sagen er den, at vi har en teenager på 13 måneder i huset ;-)
Bertram er en glad, skøn og fræk lille fyr, som stortrives.
Han er nysgerrig men samtidig lidt forsigtig af natur. Indtil 1. januar er far på barsel med ham (vi har selvbetalt forlænget vores barsel, da vi mente, at det var bedst for Bertram at være omkring 16 mrd. før han begynder i institution). Farmor og farfar passer ham fra 1. januar og frem til marts måned. Vi er meget privilligerede og taknemmelige over at have den mulighed.
Bertram er nu 13½ måned, og i fredags tog han sine første skridt. Siden har han dinglet derudad som havde han en promille over 5, og med et enormt smil på læben. Han er så stolt og det er dejligt :-)
Bertram har arvet sine forældres personlighed - og både hans far og jeg ligner hinanden meget af personlighed.
Vi er begge meget positive, tænksommme og med nogle iltre temperamenter, som dog sjældent har grund til at komme til udtryk.
Bertram er glad, grinende, stædig og med et heftigt temperament. Min mand og jeg ved lige hvordan har har det, når puttekassen driller, eller når ting ikke lykkes for ham. Han må opleve samme brusende irritation som os forældre, når skriveprogram eller printer driller :-)
Inden for den seneste måned er han begyndt at skrige. Sådan virkelig skrige så porcelænet nærmest smadre. Det er nogle meget høje decibel, som kommer ud af ham.
Han gør det primært, når han sidder i sin højstol og spiser mad, men kan også finde på det, når han ligger på puslebordet, eller går rundt i lejligheden. Han gør det ikke, fordi han er sur. Vi har indtryk af, at det er en form for kommunikation - eller nærmere, at han påkalder sig opmærksomhed. Han stopper, når vi begynder at aflede ved f.eks. at synge.
Men, de her meget højt, gennemtrængende skrig er meget anstrengende i længden - og heller ikke specielt fordrende for hans fars - i forvejen - nedsatte hørelse.
Vi er bare meget i tvivl om, hvordan vi bedst tackler det?
Vi er enige i en strategi, som vi bruger konsekvent. Vi starter med at tysse på ham. Han fortsætter som regel ufortrødent, hvorefter vi siger "nej - ikke skrige" i et bestemt tonefald, men uden af skælde ud. Herfra forsøger vi så at aflede, hvis han fortsætter.
Vi er en enkelt gang kommet til at skælde ud, da vores tålmodighed slap op. Efterfølgende talte vi om episoden, og vi er begge af den holdning, at det intet nytter. Han bliver ked af det, og det skaber bare frygt men ikke respekt. Det har modsatte effekt. Desuden bliver Bertram ked af det, og det samme gør vi.
Men, hvordan får vi ham til ...
... at forstå, at det ikke er ok at skrige sådan. Han kan også finde på det, når vi er ude og handle.
Det virker som om, at han godt kan lide, at vi tysser på ham. Ofte afføder tysseriet flere skrigesceancer. Når han skriger ser han nærmest stolt ud. Når vi siger "nej - ikke skrige", så kigger han frem og tilbage på min mand og jeg, mens han sætter nogle meget charmerende smil op.
Derudover er han begyndt at hamre hovedet hårdt i gulvet, hvis han bliver frustreret. Det er hårdt at se på.
Det virker som om, at han ikke ved, hvad han skal stille op med sin vrede og får det ud, ved at knalde hovedet i gulvet, eller ind i væggen.
Vi afleder og trøster lidt, når han gør det. Vi tager ham op og bærer lidt rundt på ham.
Når han skal have skiftet lorte-ble (hvor han ikke kan få en bukseble på stående) bliver han sur. Han sparker med benene, og jeg plejer bare bestemt at sige, "nej - ikke sparke". Jeg tænker, at han er så lille, at han kun kan forholde sig til korte sætninger.
Men, ofte er det som om, at vores "nej" puster til ilden/at han bliver provokeret - at han sparker endnu hårdere, som ville han sige. "Det skal I fandme ikke bestemme, jeg sparker som det passer mig". :-) Men, det er jo ikke ok at sparke, hvorfor vi også er nød til at sige nej, selvom vi også bruger megen tid på at aflede i stedet.
Når han bliver glad eller ivrig, kan han finde på at slå mig i ansigtet, hvis han sidder på min arm. Her plejer jeg at sige "nej - ae ae". Kan han allerede finde på at slå bevidst??
Summar summarum, så handler det her jo om, hvordan vi bedst tackler vores egenrådig - og til tider hidsige 13 måneder gamle teenager? :-)
Jeg selv er vokset op med at få skæld ud, når jeg ikke opførte mig ordentligt. Jeg husker, hvor flov og ked jeg blev. Jeg ønsker ikke at videreføre dette til vores søn, og er meget bevidst om, ikke at gentage mønstret, men forsøger med bestemte "nej'er" og med en ansigtsmimik som ikke signalerer noget andet, end det jeg siger med ord.
Omvendt kan jeg blive i tvivl:
Forkæler vi ham? Han prøver grænser (ikke bevidst, jeg ved det godt), men gør vi ham en bjørnetjeneste på lang sigt, ved ikke med mellemrum at markerer kraftigt (læs: skælde ud), når han bliver ved med at gøre ting, han ikke må? Får vi en lille irriterende, forkælet møgunge, som ikke er til at holde ud af være sammen med?
Jeg har ikke lyst til at skælde ud, og det er ikke noget, som bliver praktiseret herhjemme.
Men, da jeg selv er vokset op med en skideballe i ny og næ, kan jeg blive nervøs for, om vi er nogle blødsødne, hippie-agtige forældre, som ikke formår at "opdrage" vores barn ordentligt??
Det blev langt... som altid ;-)
Jeg ser frem til at høre dine tanker om dette emne.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Mange hilsner,
Maria
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.