Annonce

Annonce

Svar: Skemad forsinkelse


17. december 2013

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære søde du

Tak for dit brev :) Det er rigtig godt du skriver, og du skal bestemt ikke have det dårligt med at skrive og stille spørgsmål - det er jo netop derfor brevkassen er her:) Jeg svarer jer alle sammen i den rækkefølge brevene kommer ind og ingen spørgsmål er "dumme"! :)

Jeg synes, det vil være en rigtig god idé, hvis du kan købe et udvalg af forskellige færdige produkter. Det vil lette dig rigtig meget i hverdagen og din dreng vil få en varieret kost. Du kan lave meget lidt, så der går ikke ret meget til spilde og det vil også give dig en god fornemmelse, at han kan spise det du laver og at du ikke skal smide så meget ud. Samtidig er det hurtigt at lave og konsistensen vil lige nu sandsynligvis passe rigtig godt til ham :) Og ja - du må gerne give ham færdiglavet babymad - det er ernæringsmæssigt rigtig fint og hen af vejen kan han så begynde at få mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad.

Jeg vil anbefale at du køber grødprodukter, som skal blandes op med vand. Det laves ofte ved at du tager vand fra den kolde hane, koger det og afkøler det og herefter tilsætter du grødpulver og rører rundt. Hvis grøden er for tyk, så kan du tilsætte lidt mere vand, hvis grøden er for tynd, så kan du tilsætte mere grødpulver. Der er tilsat modermælkserstatning i grødpulveret, så han får mælk den vej igennem. Og du skal ikke bruge kræfter på at malke ud og bruge modermælk.

Køb grødprodukter til børn i alderen 4-6 måneder, så han får grød, der ikke indeholder gluten. Når han bliver 6 måneder kan du variere yderligere med grødprodukter til børn fra 6 måneders alderen - han bør først få havregrød fra 6 måneders alderen.

Jeg vil også anbefale dig at du køber babymos på glas eller frost. Også her kan du købe produkter til alderen 4-6 måneder og når han er blevet 6 måneder må du købe produkter fra 6 måneder - som f.eks. begynder at indeholde lidt kød. Lige nu kan han f.eks. få gulerod og kartoffel, pastinak og kartoffel, gulerod og pastinak.

Han må også gerne få lidt frugtmos og bærmos. Dette kan du også købe på glas eller frost. Det kan f.eks. være sveskemos, æbler og blåbær, æble og banan, æble og pære.

Jeg vil anbefale dig at variere hans indtag, så han nu tilbydes en lille smule skemad 2 dagligt - det vil sige frokost og aften - og morgengrød kan han så begynde med, når han bliver 6 måneder.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen: Tilbydes bryst og sover videre, ammes igen, når han er ved at vågne, så dagen starter ofte også med en amning.

Formidag: Tilbydes bryst og puttes til formiddagslur

Frokost: Tilbydes lidt grød - må gerne få lidt frugtmos på som topping, vand af kop. Du kan lige nu give f.eks. majsgrød, hirserød, risgrød - det kan du købe i en pakke til babyer. Du må gerne variere mellem de forskellige typer fra dag til dag.

Bryst og puttes til ...


Annonce

... middagslur

Eftermiddag: Bryst og sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

Aften: Tilbydes lidt grøntsagsmos. Det kan være med gulerod, kartoffel, pastinak - det kan du købe på glas eller frost. Vand af kop.

Bryst og puttes til natten

Sen aften: Bryst og sover videre

Midt nat: Bryst og sover videre


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er altså helt okay at du lige nu vælger at give din dreng færdiglavet babymad. Det giver ham både variation og forskellige næringsstoffer og vil samtidig hjælpe dig i hverdagen - og han vil sandsynligvis godt kunne lide det :) Og du må godt variere mere end du gør - også selvom han lyder til at have lidt maveproblemer.

Og stille og roligt vil det så naturligvis være rigtig godt, hvis du kan lave mad til ham af de fødevarer som I andre spiser og han kan, når han bliver 6 måneder, få stort set alt - muligheden for at variere og tage udgangspunkt i jeres mad, bliver derfor naturligt større på sigt. Han kan i 6 måneders alderen også få en større variation af grøntsager og frugt, som I jo er glade for at spise :)

Du skriver at du gerne vil det allerbedste for din søn - og det allerbedste er, at du gør det, som du føler virker bedst hos jer lige nu og det lyder til at være at købe færdiglavet babymad, og det skal du have det godt med! Det er naturligt at du synes det er rigtig svært og din "angst for om han får næring nok" er meget naturlig. Det at kunne give sit barn mad, give sit barn næring, er jo et basalt behov - det er vigtigt at han spiser og det er du naturligt klar over. Så derfor fylder det rigtig meget og det betyder meget for dig, at du kan få ham til at spise :)

Den natlige uro og søgning mod brystet kan naturligvis godt skyldes et øget behov for mælk i dagtimerne og det er vigtigt at han ikke tilbydes så meget skemad, at han ikke har plads i maven til mælken. Det er bedre at han spiser et par skefulde grød til max en halv dl og så også spiser godt ved brystet, end at han spiser større mængder grød eller mos og ikke drikker mælk nok. Og det er stadig helt normalt, at han ikke helt mestrer det at spise af en ske. Det er naturligt svært for ham. Han er jo stadig bare en lille dreng:)

Den natlige uro kan dog også sagtens skyldes alder og udvikling. Der sker rigtig meget med ham nu, han drømmer mere, bruger sig selv mere bevidst, er meget opmærksom på, hvad der sker omkring ham og alt hvad han oplever skal bearbejdes i søvne. Samtidig er han motorisk også mere aktiv og ligger derfor også mere uroligt om natten. Det vil være rigtig godt at du prøver at hjælpe ham til fysisk ro med dine hænder og nærhed, evt. putter ham i sovepose eller lignende, som hjælper ham til at holde lidt fysisk sammen på sig selv :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Og også rigtig god jul til jer alle 3 - måske får I lidt mere ro på i juleferien, hvis far er hjemme, så I kan hjælpe hinanden. Det håber jeg:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce