Annonce

Annonce

Brev:

4 måneder og vågner konstant om natten


17. december 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

4 måneder og vågner konstant om natten

Kære Helen

Jeg har haft megen gavn af din brevkasse siden vores søn blev født for knap 4 måneder siden, men da jeg ikke synes, jeg kan finde et svar, der netop passer til vores situation, skriver jeg nu selv :)

Først lidt om vores dreng: Han blev født til tiden, men moderkagen viste sig, at have fungeret meget dårligt og var fuld af blodpropper, hvorfor han klarede den sidste del af presseperioden skidt og blev født med apgar 0/1, 0/5 og 2/10. Først efter 20 min´s intens genoplivning trak han selv vejret – altså et meget dårligt barn. Efterfølgende fik han kølebehandling på intensivafdeling hvor han lå ca. 1 uge, hvor jeg ikke kunne være medindlagt men desværre var 20 minutters gang væk på et patienthotel. Vi var altså fysisk adskilte i denne periode.

Mirakuløst nok ser han helt ud til at have undgået hjerneskade og vi blev udskrevet efter 2 uger på sygehuset. Han var igennem mange smertefulde undersøgelser, blodprøver flere gange dagligt mm.

Amning kom på trods af alle ods i gang efter ca 1 uge. Han fuldammes og trives rigtig fint, og han er godt med både motorisk og socialt. Han er en glad dreng som smiler og pludrer meget. Han har siden vi kom hjem med ham haft et stort behov for at være på mig, hvilket jeg har forsøgt at imødekomme alt det jeg kan.

Vores problem er hans nattesøvn! For at give dig et billede af søvnen, vil jeg først beskrive, hvordan dagssøvnen forløber:

De første 3 måneder kunne han kun sove i babyslynge på mig om dagen, men nu kan han for det meste sove i slyngevugge. Han har siden ca 6-ugers alderen vågnet fast med 35-45 minutters intervaller om dagen (pga. ovegang mellem søvnfaserne). Jeg har med stor ihærdighed og med varierende held forsøgt at få ham til at sove videre, det lykkes ca hver 3-4. dag, at han sover en lidt længere middagslur. Han har altid haft svært ved at overgive sig til søvnen, og skal vugges konstant, for at blive ved med at sove. Som det er nu, sover han en formiddagslur på ca. 35-45 min, en middagslur på ca 45 min, som jeg af og til har held til at forlænge, en eftermiddagslur og afhængig af hvor træt han er en sen powernapp ved 16.30 tiden.

Han bliver puttet til nat ca. 18.30 (hvor han tydeligvis er træt) efter et fast putteritual med stille sang på puslebordet, og ammes i søvn i min seng hvor han også sover hele natten. Han sover bedst, hvis han putter tæt op af mig, hvilket er helt ok. Fra han var ca. 8-12 uger sov han først i 2 stræk på hver 3 timer, og vågnede herefter fast hver time resten af natten. Men den sidste måned, er han vågnet hver halve til hele time lige fra start hele natten igennem! Den eneste måde at få ham til at sove videre på, er at give ham brystet i munden. Her er hvad vi ellers har prøvet:

• At svøbe ham. Han sover meget uroligt, basker med arme og ben og svøbet gør nogen gange, at han kan sove fx 1 time i stedet for en halv, men andre gange har det den modsatte effekt, idet det gør ham rasende, at han ikke kan bevæge sig og komme tæt på mig.
• At putte ham i liften i stedet, da vi tænkte, at det måske var duften af min mælk, der vækkede ham, men her vågner han endnu hyppigere og banker hele tiden ...


Annonce

... mod kanten, mens han sover, i et forsøg på at komme nærmere hans mor.
• At far sover ved siden af ham, dette vågner han også hyppigere af.
• At nusse ham i søvn igen, ae ham på maven, stryge ham over øjnene, vugge ham i armene, gå med ham, nynne – intet virker – kun at få brystet i munden!
• Sut duer overhovedet ikke, og har aldrig gjort det.
• At se om han selv kan komme over opvågningerne, ved at lade ham græde lidt – dette bevirker dog bare, at han bliver helt vågen, og er en halv time om at falde i søvn igen i stedet for 2 min ved brystet.

Det er mit indtryk, at han får mad nok, han spiser "rigtigt" ca. hver 3.-4. time døgnet igennem, og jeg sørger for, at han får den fede mælk med. Resten af tiden bliver brystet brugt som sut. Han vil også gerne have brystet i munden flere gange om dagen, selvom han ikke er sulten. Dette sker særligt ofte, hvis der er sket noget ”uvant” som fx mødregruppe, og min egen sundhedsplejerske (som er med på sidelinien) siger, at han tydeligvis er en dreng med et meget stort tryghedsbehov. Han tager fortsat fint på, har gode våde tissebleer 8 gange i døgnet og trives på alle måder. Han er undersøgt af flere børnelæger for nyligt, der skulle ikke være noget smertemæssigt at komme efter, som kan forklare opvågningerne.

Det skal lige siges, at hvis jeg om natten lader ham få fri adgang til brystet så snart han beder om det, har jeg en baby, som vågner glad og frisk op og er vågen og i godt humør 3 timer, før han uden brok sover formiddagslur og som desuden græder mindre i løbet af dagen. Hvis jeg forsøger at holde ham hen om natten med nogen af de ovennævnte metoder, vågner han rødøjet, irritabel og skal puttes igen nærmest med det samme og er i det hele taget mere klynkende og mor-syg om dagen.

Jeg forventer ikke mirakler, men jeg er efterhånden ved at være godt brugt pga. den konstant afbrudte søvn. Jeg får heller aldrig sovet om dagen, da han ikke vil sove i sengen ved mig her, og da det kun er mig, der kan få ham til at sove i slyngevuggen, og fordi han i det hele taget synes at have brug for min nærhed det meste af tiden. Jeg har en dejlig mand, som aflaster mig alt det han kan, men det er svært, når det næsten kun er mor, der duer. Vi har heller ikke mulighed for aflastning fra familien i hverdagen, min familie bor næsten 400km væk, og min svigerfamilie ønskede ikke at se deres barnebarn før 5 uger efter hans fødsel (fordi golfsæsonen lige skulle overstås først!), så dem har vi ikke så meget med at gøre.

Yderligere skal det siges, at jeg meget nødigt vil tage slyngevuggen i brug om natten, da jeg er bange for at få skabt en vane, hvor han skal vugges i den konstant, for at sove, og dette vil være endnu hårdere.

Så Kære Helen, har du et godt råd, som kan gøre mine nætter lidt bedre? Hvorfor tror du, han er begyndt at have så mange opvågninger? Er det bare en fase, fordi der sker så meget nyt her omkring 4 mdr? Kan han være det man kalder en ”high-need” baby? Og tror du, det er pga. den svære start med adskillelse, chokerede forældre og mange ubehagelige episoder på sygehuset, at han er så tryghedssøgende, som han er?

Mange hilsner fra
Ditte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Søvn og trivsel - 3 mdr.

Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Flaske og Nestlé

Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...

Læs hele brevet og Helens svar


21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.

Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst

Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce