Brev:

Svært ved at lege

Hej Helen.

Vores dreng på snart 6 år, har svært ved at lege (selv).

Han er vores første og vi ved jo derfor ikke helt, om det er sådan for alle børn.
Men står det til ham, leger han stort set aldrig med sit legetøj. Han kan godt lege med det, hvis vi er med/sætter ham i gang med en leg. Men han søger det ikke selv.

Jeg hører andre fortælle om, hvordan deres børn kan gå på deres værelse og lege og lege - det gør han aldrig! Og er aldrig blevet vænnet til det!?

Når han kommer hjem efter en lang dag, søger han naturligvis kontakt med os. Han vil være omkring os. Og det samme gør sig gældende i weekenderne. De fleste dage sidder vi sammen den første halve time, når vi er hjemme. Vi sidder i sofaen og taler, synger eller læser historie. Vi sidder liiiige og får en masse knus og klem (han har også en lillebror på 3 år, men storebror vil også gerne knuses og kildes).

Herefter har det ofte været sådan at enten far eller mor underholder børn, imens den anden laver mad. På det sidste har vi ind i mellem forsøgt, at trække os lidt væk begge to, så han også selv skal lege. Det er mest i weekender/ferier, men også lidt i hverdagen. Vi har så i talesat, at han gerne må være sammen med os, men at så skal han være med til det vi laver (lave mad, vasketøj, madpakker el.lign.). Det vil han ind i mellem gerne. Andre dage ligger han bare på sofaen, kommer og snakker lidt, spørger om vi ikke vil lege, spørger efter mad mv. Nogle dage ser han tv, - men det er kun hvis han (eller vi) er rigtig trætte, ellers ser vi først tv efter aftensmad.
Han har næsten altid været vant til at enten mor eller far var omkring ham til at lege. Sad på gulvet og legede, legede på værelset eller fandt på aktiviteter.

Men altså - vi er i tvivl om vi kan 'kræve' at han i et tidsrum leger/underholder sig selv (på værelset)? Bør han ikke også øve sig i at kunne det? Måske ikke efter en laaaang dag, men i weekenden/ferien? Gælder det stadig, at det er sundt at kede sig??? Eller er det først når de er lidt ældre??

Jeg havde bare troet at lysten og behovet til at lege selv ville komme af sig selv;-)
Enkelte dage i fri-weekender er det lykkedes ham at finde på noget at lave/lege. ...

... Jeg synes man kan bemærke i disse situationer, at ham og hans bror på 3 år også lettere finder hinanden. Har de kedet sig lidt, uden aktivitet bestemt af far/mor, så har de mere motivation til at lege. Jeg tænker, at han også godt må kede sig (lidt) og tvinge sig selv til at være lidt opfindsom??

Når vi beder ham finde på noget selv, finder han typisk på de ting, han ved vi helst vil. Fx. Kigge på fodbold-kort (appelere til far) eller tegne/lave perler (appelere til mor). Det er jo smart, men så er vi jo hurtigt igen en del af hans leg.
Egentlig er jeg splittet i det - jeg VIL JO GERNE VÆRE SAMMEN MED HAM, de få timer vi faktisk har sammen i løbet af en dag, omvendt vil jeg jo også gerne gøre ham selvhjulpen, kreativ og klar til skolestart.

I hverdagen er det ikke et 'problem', men hvis vi fx. har gæster eller er i byen, bliver det ofte ret tydeligt, at han ikke kan sidde med noget og lege. Så er han rundt om de voksne næsten hele tiden. Ikke så han laver vild ballade, men bare så han er omkring os. Fx. Kravler rundt om min stol, spørger om vi skal ud, brokker sig, vil have os med i leg eller driller sin bror el.lign.

I børnehaven siger pædagogerne at han leger fint med de andre børn. De siger han leger med flere forskellige. Selv siger han ofte, at han ikke har nogen at lege med, at de andre ikke vil lege. Han rangere gerne børnene i hvem der er bedste venner med hvem, og han vil også gerne være nogens bedste ven. Men ofte siger han også, at han leger med mange.

Pædagogen siger, at han er den mere intelektuelle-type, der ikke leger de alt for vilde lege. Men dem han helst leger med, leger gerne de vilde lege. Om eftermiddagen er han ofte træt og trækker sig lidt for sig selv eller hen til en voksen der vil tale/fortælle eller læse. Sidst på dagen vil han også gerne sidde selv og lege.
Han leger også ofte med sin lillebror i børnehaven - og har ofte stor omsorg for ham.

Hvis han er ude og lege, får han ofte ros af forældrene, når vi henter. Han er rolig og god ved små søskende (jeg tror han hører mere efter andre forældre, end efter sine egne;-))

Hvad tænker du om situationen? Kan du give lidt kloge indspark??;-)

Med venlig hilsen
Mig

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar

20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: