Svar: Putteproblemer
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og hvad I har forsøgt de sidste måneder til år, for at få hende til at sove :)
Det lyder okay at hun hjemme springer middagsluren over - i stedet får hun lov til at sove, til hun vågner af sig selv. I hverdagen hvor hun er i dagpleje, vækkes hun dog om morgenen og har derfor naturligt brug for luren til middag - og den skal hun naturligvis have. Det lyder som om at den fleksibilitet mellem at være hjemme og være i dagpleje passer fint ind i hverdagen for både jeres datter og jer, det er ikke det, som giver udfordringer, og det er således fint at bibeholde dette.
Det er som udgangspunkt også rigtig fint at holde fast i hendes puttetidspunkt om aftenen og holde fast i de samme rutiner. Og jeg kan godt læse, at I lige nu har forsøgt stort set alt, uden større held. Og lige nu foregår det sådan, at far skal være hos jeres datter og hun ligger så og rumsterer rundt, men falder ikke i søvn og det kan godt tage 1-1.5 time, før hun overgiver sig...
Og faktisk så lyder det som om at hun lige nu ligger og kæmper imod søvnen. Hun ligger og holder sig vågen, lukker godt nok øjnene, men holder øje med om far forsøger at gå - og hvis han gør, så protesterer hun højlydt. Hun ligger altså på vagt, er urolig for at blive ladt alene og det er derfor putningen trækker ud i langdrag. Det at far sidder der er lige nu ikke nok til at hun sover, hun ligger og holder øje, vil sikre sig at han ikke pludselig går. Og det tager tid at ændre et sådan ritual...
Samtidig fortæller I at hun ofte vågner kl 22-23, hvor hun så kommer ind til jer og sover videre - hun når altså ofte kun at sove 2-3 timer i sin seng, så kommer hun ind til jer. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på om I ikke i en periode kan sove sammen?
Mange børn vil når de er 2.5 år begynde at vægre sig mod at sove. De er bange for mørke, vil have lyset tændt, døren skal stå åben til værelset osv. De kan også være bange for dyr og lyden af en flue eller lignende kan gøre dem helt paniske.... Og derfor har mange børn i denne alder ekstra behov for tryghed og nærhed, når de skal sove.
Samtidig er de også i en grænsesøgende alder - jeres datter ved godt, at når hun ligger i sin seng, så sidder I i stuen og hygger, slikskålen står på bordet osv. Og hun vil naturligt gerne være en del af dette og derfor protesterer hun mod at skulle sove. Det er her at strygetøjmetoden kommer ind, fordi det signalerer at I har noget praktisk og kedeligt at lave, og at hun derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove, men det har I forsøgt og det er ikke hendes behov lige nu.
Når jeg spørger om I kan sove sammen, så er det fordi jeg tænker, ...
... at hun så måske vil være mere rolig ved at skulle sove, og at hun begynder at opleve det at skulle sove som noget trygt, dejligt og rart. Hun ved at hun er i soveværelset og vil måske have lidt forståelse for, at når I går, så kommer i tilbage igen, fordi I jo også selv sover i soveværelset. Og hun ligger jo alligevel hos jer fra kl 22-23 .. så hvorfor ikke fra kl 20, hvis det giver mere ro og gør at hun begynder at forbinde det at sove med noget trygt og dejligt.
For det er vigtigt at komme væk fra det, hvor hun ligger og holder øje og er bange for at I går. Det er vigtigt, at hun lærer at hun trygt kan lægge sig til at sove, at I er der, ikke går fra hende, men passer på hende og at det er helt okay. Og derfor er løsningen hos jer måske lige nu at købe en boksmadras på ben og sætte den sammen med jeres seng, lægge en topmadras over, så I på den måde forlænger jeres seng i bredden og I alle kan være der.
I kan også prøve at koble hendes tremmeseng til jeres seng. Fjerne den ene side af tremmerne og sætte sengen sammen med jeres. Det giver en åben seng, hvor hun stadig kan ligge i sin seng, men hvor I er lige ved siden af. Når hun puttes om aftenen, så kan hun ligge i sin seng med far lige ved siden af, der læses højt, hun vises billeder fra bogen, I taler lidt om dagen osv. synger en godnatsang eller lignende og hun falder så i søvn. Fordelen ved denne metode kan være at hun stille og roligt jo lærer at sove i sin seng og forbinder den med noget trygt og rart.
Senere kan sengen så flyttes til værelset, men samme ritual bibeholdes, så far stadig er der, læser godnathistorie, kikker på billede osv. Men hvor hun har fået en rutine med at lægge sig til at sove og hvor hun netop er tryg ved det, fordi hun ikke tror at far forsvinder.
De fleste børn vil når de er 2.5-3 år begynde at have behov for en åben seng og det er også en mulighed, som I kan overveje. Det kan naturligvis give den ekstra udfordring, at hun begynder at stige ud af sin seng og søge jer om aftenen, kommer trissende ind til jer, netop fordi hun jo søger jer og ikke vil sove, når I hygger. Hvorfor I her så skal følge hende tilbage i seng igen og igen. Men nogle gange så giver det også den ekstra tryghed der skal til, for at hun bliver i sin seng og vil sove der. Netop det at hun kan komme ud, at hun kan søge jer, når hun føler behov for det, kan gøre at hun så acceptere at være i sengen...
Hos jer lyder det dog som om at trygheden ved at skulle sove og at tro på at far ikke går fra hende, er nødt til at blive dannet først - f.eks. ved at I lige nu vælger at sove i samme rum ...
Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre







