Svar: Kommer den gode mælk først efter et kvarter?
Hej med dig
Nej, det er ikke rigtigt :)
Det er sådan at mælken består af 3 dele. Den første del af mælken er vandholdig. Hvis man malker ud, så ligner den lidt skummetmælk i konsistensen. Denne mælk slukker tørsten. Derefter kommer en lidt mere hvid mælk, der ligner letmælk. Det er barnets egentlige mad og den udgør størstedelen af måltidet og til sidst kommer så fløden. Hvis man malker ud, så ligger fløden sig i toppen af flasken og på indersiden af glasset. Fløden giver ekstra mæthed og giver barnet "elastikker" og "dobbelthager".
I begyndelsen når man skal etablere en amning, så er det vigtigt at man lægger barnet til begge bryster, for at stimulere til lige meget mælk på begge sider. Men når mælken først er løbet til, så er det vigtigt at man ammer fra et bryst af gangen. Netop for at "tømme" brystet, så barnet får alle dele af mælken med ud. I princippet kan man ikke "tømme" et bryst, det er forkert at sige, for når barnet dier, så vil der naturligt blive produceret mælk og brystet tømmes aldrig helt. Men man skal kunne mærke at brystet bliver lettere, blødere, mere eftergiveligt, når barnet har spist af det i forhold til den side, hvor barnet endnu ikke har spist.
Man kan desværre ikke sætte tid på en amning. Hvor lang tid det tager at "tømme" brystet afhænger helt af barnets sutteteknik, mors nedløbsrefleks, tidspunktet på døgnet osv. Nogle børn kan derfor "tømme" et bryst på 8-10 minutter, andre børn ...
... bruger 30 minutter eller mere ...
Mælkens sammensætning er vældig smart - for det at der er vandholdig og dermed tørstslukkende mælk betyder, at barnet nogle gange vil melde sig og drikke kortvarigt ved brystet. Det betyder, at barnet måske kun vil die et par minutter, så slipper barnet og vil ikke have mere - og det er ikke hygge og de "korte amninger ikke spildt". Tværtimod. Her melder barnet sig og dier, fordi det er tørstigt og det er netop vigtigt at lade barnet have denne fleksibilitet ved brystet. Så nogle gange vil barnet altså die fordi det er tørstigt og dier således ikke særlig længe, og andre gange vil barnet ligge i længere tid ved brystet, fordi det så spiser et egentligt hovedmåltid.
Hvis man har et barn, der ofte dier ca 15 minutter, så vil barnet, når det lægges til brystet, ofte starte med at få lidt vandholdig mælk og efter få minutter (måske 1-3 minutter), så vil barnet få sit egentlige mælkemåltid. I begyndelsen når barnet lægges til, så dier barnet ofte hurtigt, men stille og roligt begynder barnet at die mere rytmisk - sutte, sutte, sutte, pause, vente på mælken, synke den mælk der kommer, sutte, sutte, pause, vente på mælken, synke den mælk der kommer ... og tilsidst inden barnet stopper helt med at die, når barnet tydeligt er fyldt op med mælk og har mælk i mundvigene og ligger afslappet, så har barnet også fået den lidt federe mælk ud.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.




