Svar: Kommer den gode mælk først efter et kvarter?
Hej med dig
Nej, det er ikke rigtigt :)
Det er sådan at mælken består af 3 dele. Den første del af mælken er vandholdig. Hvis man malker ud, så ligner den lidt skummetmælk i konsistensen. Denne mælk slukker tørsten. Derefter kommer en lidt mere hvid mælk, der ligner letmælk. Det er barnets egentlige mad og den udgør størstedelen af måltidet og til sidst kommer så fløden. Hvis man malker ud, så ligger fløden sig i toppen af flasken og på indersiden af glasset. Fløden giver ekstra mæthed og giver barnet "elastikker" og "dobbelthager".
I begyndelsen når man skal etablere en amning, så er det vigtigt at man lægger barnet til begge bryster, for at stimulere til lige meget mælk på begge sider. Men når mælken først er løbet til, så er det vigtigt at man ammer fra et bryst af gangen. Netop for at "tømme" brystet, så barnet får alle dele af mælken med ud. I princippet kan man ikke "tømme" et bryst, det er forkert at sige, for når barnet dier, så vil der naturligt blive produceret mælk og brystet tømmes aldrig helt. Men man skal kunne mærke at brystet bliver lettere, blødere, mere eftergiveligt, når barnet har spist af det i forhold til den side, hvor barnet endnu ikke har spist.
Man kan desværre ikke sætte tid på en amning. Hvor lang tid det tager at "tømme" brystet afhænger helt af barnets sutteteknik, mors nedløbsrefleks, tidspunktet på døgnet osv. Nogle børn kan derfor "tømme" et bryst på 8-10 minutter, andre børn ...
... bruger 30 minutter eller mere ...
Mælkens sammensætning er vældig smart - for det at der er vandholdig og dermed tørstslukkende mælk betyder, at barnet nogle gange vil melde sig og drikke kortvarigt ved brystet. Det betyder, at barnet måske kun vil die et par minutter, så slipper barnet og vil ikke have mere - og det er ikke hygge og de "korte amninger ikke spildt". Tværtimod. Her melder barnet sig og dier, fordi det er tørstigt og det er netop vigtigt at lade barnet have denne fleksibilitet ved brystet. Så nogle gange vil barnet altså die fordi det er tørstigt og dier således ikke særlig længe, og andre gange vil barnet ligge i længere tid ved brystet, fordi det så spiser et egentligt hovedmåltid.
Hvis man har et barn, der ofte dier ca 15 minutter, så vil barnet, når det lægges til brystet, ofte starte med at få lidt vandholdig mælk og efter få minutter (måske 1-3 minutter), så vil barnet få sit egentlige mælkemåltid. I begyndelsen når barnet lægges til, så dier barnet ofte hurtigt, men stille og roligt begynder barnet at die mere rytmisk - sutte, sutte, sutte, pause, vente på mælken, synke den mælk der kommer, sutte, sutte, pause, vente på mælken, synke den mælk der kommer ... og tilsidst inden barnet stopper helt med at die, når barnet tydeligt er fyldt op med mælk og har mælk i mundvigene og ligger afslappet, så har barnet også fået den lidt federe mælk ud.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









