Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise så meget mere


11. december 2013

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Stine

Tak for dit brev :) Og for at starte med dit sidste spørgsmål først, så vil de fleste børn i 9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og i 10 måneders alderen kan skrues ned til 2 amninger. I 10-12 måneders alderen vil to amninger være passende. Herefter kan skrues ned til en amning og du kan også vælge at stoppe helt med at amme.

Der er således ikke tale om at du skal erstatte amningerne med flaske. Det er et spørgsmål om at få sat antallet af amninger og dermed mælkeindtaget ned, og det lyder således fint at arbejde på at amningen sen aften trappes ud. Det vil sandsynligvis betyde at den tidlige morgenamning rykker lidt frem, så den ligger tidligere end den gør lige nu - men det er også helt okay, det giver jo mere plads i maven til morgengrøde. Det kan således godt være at du kan amme f.eks. kl 20 og kl 04 ... Det kan også være at jeres datter og du vil have lettere ved at trappe den tidlige morgenamning ud, så du ammer f.eks. kl 20 og 23.30 og derefter sover hun så uden mælk indtil hun så starter dagen med morgengrød. Du skal fjerne den amning, som du føler lettest trappes ud.

Med hensyn til mad, så er det helt naturligt at børn i 8-10 måneders alderen begynder at spise mindre og lukke munden for skeen. Og det handler sjældent om kræsenhed, men mere om at de viser selvstændighed og gerne vil spise selv.

Det er vigtigt at bibeholde hendes naturlige lyst til at putte i munden og udnytte dette. Det betyder at I skal tilbyde så meget forskelligt som muligt, både mad i små stykker og mad i større stykker og mos, fordi jo mere variation hun får jo mere spændende virker maden også. Ligeså snart hun bliver et år, så bliver hun langt mere selektiv og meget mere bevidst om hvad det gør ved jer, hvis hun lukker munden sammen og skubber tallerkenen væk.

Der dog igen tvivl om at jeres datter allerede nu godt ved, at det at lukke munden gør noget ved dig / jer .... Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, man forsøger med alverdens ting, for at få hende til at spise bare et eller andet ... Nogle leger maden ind, servere mad uden for middagsbordet, bruger legetøj som lokkemiddel osv. Det bedste I kan gøre er dog at give hende det samme at spise, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.

Sæt en tallerken foran ...


Annonce

... hende og lad hende gå igang. Det kan være et par små hapsere, som hun starter med, imens du tømmer opvasker eller lavet lidt anden mad klar - så hun får lidt madro og prøver at spise selv. Hun kan spise med fingrene og kan nu øve sig i at bruge "pincet-greb" og derudover kan hun nu lære at spise med en gaffel. I starten kan du hjælpe hende med at putte maden på gaflen og føre den til munden, men lad hende også selv forsøge sig. Brug evt. to gafler, så du kommer mad på den ene, som du så rækker hende og som hun så selv kommer i bunden, imens du putter mad på den anden og I så bytter.

Du skal ikke fokusere på mængden. Det er super fint, hvis hun kan spise bare 1 dl. grød eller mos og derudover spiser mad i stykker. Det er lige nu vigtigt ikke at presse hende til at spise store mængder, men i stedet have fokus på at hyppige måltider er vigtigt, ligesom der skal være variation i maden, som I tilbyder hende. Hvis hun får små hyppige måltider dagen igennem, så skal du ikke bekymre dig så meget om, hvor stor en mængde hun spiser - hun får jo snart mad igen. Og hvis der ikke glider så meget ned til det ene måltid, glider der forhåbentlig lidt mere ned til det næste måltid :)

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden og suppleres med lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager i stykker, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) og lignende - må også meget gerne få varm mad til frokost, det kan være rester fra aftensmaden, der varmes op.

Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frutmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Før aftensmad - tilbydes lidt grønt i hånden at sidde og gumle på selv.

Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter. Det kan være frikadeller, laks fra ovnen, rødspættefilet, spaghetti med kødsovs, lasagne, kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, kylling med ris og sur-sød-sovs.. Der skal være mad i stykker og også mos - og meget gerne sovs :) Frikadelle kan gives i stykker og kartoflerne moses med sovs og gives med ske. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød i køkkenet, får derefter børstet tænder

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller en gang i løbet af natten/tidlig morgen: Ammes

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre:)

Fortsat held og lykke og rigtig god appetit! Og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce